Stenstrup, Maltrup og Nielstrup – tre torper, to vrang og én ret

Det gammeldanske substantiv thorp er uden sammenligning den meste udbredte endelse i danske bebyggelsesnavne. Siden sin introduktion som nordisk stednavneelement i vikingetiden har ordet indgået i henved 3.000 danske bebyggelsesnavne, enten som selvstændigt element (f.eks. Torp, Torpe og Terpet) eller lang mere hyppigt som endelse i sammensatte navne, hvor formen i nutiden så typisk har udviklet sig til ‑rup, ‑trup eller ‑drup.

Langt hovedparten af nutidige navne med sådanne former eller endelser er dannet i perioden 800–1500. I Jyske Lov fra 1241 er en thorp forklaret som en 'udflytterbebyggelse’, dvs. en gård eller mindre landsby udflyttet og udstykket fra en større moderlandsby, og i dansk stednavnesammenhæng kan ordet da også bedst forklares med netop betydningen 'gård’ eller 'mindre landsby’. Mange af disse oprindeligt mindre bebyggelser har så siden vokset sig ganske store, og ikke så få ‑torp-gårde synes endda fra første færd at have været hovedgårde, så bebyggelser med ‑torp-navne behøver på ingen måde at være beskedne.

Det er imidlertid ikke alle nutidige bebyggelsesnavne på ‑rup, ‑trup og ‑drup, der tager udgangspunkt i et oprindeligt ‑thorp. En lille gruppe af "falske ‑torp-navne" kan faktisk siges at optræde i forklædning. Kører man på vej ud af Sakskøbing i retning mod Maribo og beslutter sig for at dreje til højre ud ad Stenstrupvej, så vil man som passioneret stednavneentusiast ved første øjekast kunne fornøje sig ved at man på en strækning på lidt over 3 km passerer hele tre ‑torp-bebyggelser: Stenstrup, Maltrup og Nielstrup. Men ikke alt er som det synes, og kun ét af de tre er i virkeligheden et oprindeligt ‑torp-navn.

Stenstrup

Det første navn, Stenstrup, har vi faktisk haft oppe i Månedens Navn ved en tidligere lejlighed (Fandens Øjesten – djævelen skjuler sig i Stenstrup), og historien skal derfor her kun opsummeres kort. Mens Stenstrup generelt er et vældig udbredt og som regel ganske genuint dansk stednavn med betydningen "Stens udflytterbebyggelse" eller "udflytterbebyggelsen hvor der er sten" (jf. Danske Stednavne s. 272), så har navnet en helt anden djævelsk baggrund ved Sakskøbing.

Her kan man således følge, hvordan et lille skovhus i 1600- og 1700-tallet kaldtes Fandens Øjesten, men i 1800-tallet ændredes dette til det mere ejendomsmæglervenlige navn Stensøje, og da en ny gård anlagdes ved siden af huset omkring år 1800, antog denne under inspiration herfra navnet Stenstrup, hvilket i nutiden har udviklet sig til navnene Stenstrupgård og Stenstrup Huse.

Maltrup

Således skuffet må ‑torp-jægeren fortsætte ud af Stenstrupvej, for blot 600 m senere at glædes ved mødet med et nyt ‑torp-navn: Maltrup. Navnet manifesterer sig her dels som et gårdnavn Maltrupgård og dels som skovnavn på den ikke helt ubetydelige Maltrup Skov, hvori desuden indgår et Maltrup Vænge.

Men nok engang viser det sig at være blændværk. Et nærmere kontroltjek afslører således, at gården oprindeligt hed Maltrød (1480 Maltrødt; 1616 Malltrødt), hvilket via formen Maltrud (1664 Malt-Rud; 1667 Maltrud; 1682 Malterudtz Gaarden) omkring 1800 har antaget forklædningsformen Maltrup (1818, 1844 Maltrupgaard). Mens man i tilfældet Stenstrup kan tale om en nynavngivning i kombineret inspiration fra et lokalt navn (Stensøje) og den udbredte ‑torp-navnetradition på Lolland generelt, så har vi i Maltrup et eksempel på hvordan endelsen i et gammelt stednavn på grund af forleddets afsluttende ‑t- gradvist er blevet forvansket fra ‑(t)rød via ‑(t)rud til det mere genkendelige, men aldeles uoprindelige ‑trup.

Navnets oprindelige endelse rød betyder i øvrigt 'rydningsbebyggelse’, hvilket harmonerer fint med områdets betydelige skovvækst. Forleddet er til gengæld knapt så lettolkeligt. Der kan være tale om substantivet malt ('udblødt korn til ølbrygning’), med en samlet betydning af navnet som "rydnings­bebyggelsen, hvor der fremstilles malt", alternativt "... hvor der indsamles brænde til malttørring" eller lignende. Uanset navnets betydning synes der fra starten at have været tale om et bebyggelsesnavn, som så sekundært er blevet overført på skoven, hvis oprindelige navn ikke kendes.

Nielstrup

Fra Maltrupgård fortsætter turen ud ad landevejen med Maltrupskoven på højre side over 2½ km, hvor man efter et par sving når frem til herregården Nielstrup. Tør man så her håbe på endelig at have mødt en vaskeægte og middelalderlig ‑thorp? Ja, denne gang er den god nok.

Navnet kan føres tilbage til 1300-tallet, hvor det fra formen Nielstorp (1309 Niclæstorph; 1392 Nielstorp; 1397 Niælstorpæ) har gennemgået stednavnetypens sædvanlige, slutmiddelalderlige metatese fra ‑torp til ‑trop/-trup til formen Nielstrup fra slutningen af 1400-tallet (1474 Nielstrvp; 1479 Niellstrup; 1508 Nielstrop). Forleddet er her det gode danske middelaldernavn Niels, som vi i det ældste belæg endda kan se i sin gammeldanske form Niklæs, afledt af den latinske (eller tyske form) Nicolaus (Nikolaus).

Snarere end nogen 'udflytterbebyggelse’ i traditionel forstand skal endelsen her nok forstås i betydning 'gård’ eller sågar 'hovedgård’, som synes at have været bebyggelsens status fra begyndelsen. Hvem den navngivende Niels eller Niklæs har været, vides ikke, men ved den første omtale i 1309 blev Nielstrup med tilhørende gods skødet af ejeren Bernhard Plessen til kongens kammermester Nicolaus (Niels) Herlugsen. Man kan formode, at den nye ejer har fundet behag ved gårdnavnet, og i hvert fald fik dette nu sin fulde, betydningsmæssige berettigelse, idet der da vitterligt var tale om "Niels’ (hoved)gård".

Johnny G.G. Jakobsen 

 

 

Emner