Starup – et jysk stednavn med star quality?

Det undselige navn Starup forekommer fem gange i det sydlige og østlige Jylland. Til gruppen må medregnes Stårupgård som i dag er navnet på en herregård der ligger ud mod Skive Fjord.

Starup tilhører den mest udbredte danske bebyggelsesnavnetype som er navne på -torp (gammeldansk -thorp, moderne -rup, -drup og -strup). Dem har vi godt 3.000 repræsentanter af inden for det nuværende Danmarks grænser. Navnetypen havde sin storhedsperiode i vikingetiden, hvor den også blev spredt til de britiske øer, og i den tidlige middelalder.

Navneleddet har fra begyndelsen angivet en selvstændig gårdanlæggelse og har senere i middelalderen fået specialbetydningen "udflytterbebyggelse" med juridiske bånd til moder- eller adelbyen som beskrevet i bl.a. Jyske lov fra 1241.

Dobbeltkonfekt på stedet

Forleddet i Starup er ordet sted (for en bebyggelse), og eftersom efterleddet thorp også betegner en bebyggelse, ender betydningen af Starup med at have en spøjs dobbeltkonfekt i stil med et hypotetisk *Stedby, *Stedbøl eller *Stedkøbing.

Forklaringen skal formentlig findes i særbetydningen "landingssted" af ordet sted, og at hele navnet skal ses som en oprindelig sammensætning, gammeldansk *stath-thorp, med betydningen "(nyanlagt) bebyggelse ved en ladeplads".

Med denne tolkning svarer Starup indholdsmæssigt til de to gange Ladby som dels findes på Nordøstfyn med den berømte vikingebådgrav ved Kerteminde Fjord, dels nær udløbet af Susåen ved Næstved.

Og den jyske navnegruppe er ved nærmere eftersyn speciel. Starup'erne ligger i tilknytning til sejlbare vandveje, og tre af bebyggelserne har markante, middelalderlige kirker: Øster Starup mellem Kolding og Vejle, Vester Starup på bredden af Holme Å mellem Ansager og Agerbæk, samt Sønder Starup ved Haderslev Fjord. Stårupgård på østsiden af Skive Fjord er en herregård der ligger hvor et åsystem som strækker sig sydpå mod Viborg, møder Limfjorden. Mere upåagtet er den Starup som er en samling af gårde og huse på nordsiden af Norsminde Fjord i Malling Sogn. 

En himmelsk Starup?

Den sjette Starup er navnet på en bydel i den østlige del af Løgumkloster. Lokalt kaldes byen Løgumkloster blot "Kloster", mens Løgum er navnet på et sogn længere oppe nordpå ad Brede Å. 

I sagens natur må Løgumkloster have udkonkurreret et ældre navn på stedet efter at cistercienserklostret blev grundlagt i 1173. Det latinske navn for Løgumkloster, Locus Dei "Guds Sted", forklares almindeligvis med at Locus er en lydlig analogi til Løgum, idet begge navne begynder på L-.

Men læser man i Ryd Klosters årbog, oplyses det egentlig blot: Clastær kom til locum dei løum, dvs. "Klostret flyttede til Locus Dei ved Løgum". Det er således enklere at forklare Locus Dei som en oversættelse af det gammeldanske stath i det Starup som altså stadig i dag findes på stedet. Ordet sted svarer som bekendt til locus på latin.

Et sted for handel

Hvis Starup betegner gamle ladepladser, og hvis navnegruppen er nogenlunde samtidig, vidner den om den varetransport og handel som med tiden blev monopoliseret af de middelalderlige byer.

Desværre er det kun ved Sønder Starup ved Haderslev Fjord at der for alvor har været arkæologiske undersøgelser som har påvist handelsaktiviteter lige ved siden af den oprindelige, tidligmiddelalderlige frådstenskirke.

Såvel ved Vester Starup som Øster Starup er den lokale beliggenhed overordentlig interessant, og selv det ydmyge Starup ved Norsminde Fjord kunne ses som udskibningsted for vigtige bebyggelser i baglandet, ikke mindst den gådefulde befæstede sognekirke i Malling.

Det er derfor et fromt nytårsønske at det kommende årti vil afsløre nye detaljer om Starup-navnegruppen, og at flere får øjnene op for det potentiale for arkæologi og historie der gemmer sig i de danske stednavne.

Michael Lerche Nielsen