1. januar 2023

Sorthat-Muleby – er navn på hvad?

Månedens navn

Sorthat-Muleby er navn på en bebyggelse på Vestbornholm, som udgår fra den nordlige del af Rønne. Folk, der kommer fra det, som bornholmerne kalder "ovre", synes nok, at det er et mærkeligt stednavn, og det kan der være flere grunde til.

Der er tilsyneladende også noget ved det bornholmske stednavn, som lyder mærkeligt. I hvert fald indgik Sorthat-Muleby i en artikelserie om byer med "pudsige navne" i Kristeligt Dagblad tilbage i 2018 sammen med blandt andet stednavnet Bøvl.

Ligesom Sorthat og Muleby oprindeligt har været to separate bebyggelser, har de to dele af navnet oprindeligt været separate stednavne. Så noget af det, som kan lyde mærkeligt, kan være sammensætningen i sig selv. Men det bidrager nok også, at ingen af de to stednavne kendes uden for Bornholm, og at man på de lokale byzoneskilte har en noget særegen måde at gengive navnet på.

To bebyggelser
På Kort & Matrikelstyrelsens 4 cm kort (1986-2001) ses det hvordan de to bebyggelser ca. 7 km nord for Rønne næsten er vokset sammen – dog adskilt af Muleby Å. Det ses dog også hvordan Muleby både indgår i navnet på den moderne bebyggelse og det oprindelige Muleby Gårde – og hvordan Sorthat både er navn på en bebyggelse og et naturområde. Ud over altså at være navn på en sten i vandet lige uden for kysten.

Folk der går med sorte hatte og surmuler?

Stednavnet Sorthat ligner slet ikke andre bebyggelsesnavne, og det er nok det ikke-stednavneagtige ved navnet, som får sprogbrugeren til at studse over navnet, for hvad menes med det? Er der en sort hat i spil? Eller er det måske en svampebetegnelse som blækhat? Muleby er til gengæld en stednavnetype, de fleste genkender, og endelsen -by er et ord, som giver mening som efterled i et stednavn, men mule? Går folk med sorte hatte og surmuler i Sorthat-Muleby?

Ofte forklarer man som navneforsker, at et sjovt stednavn slet ikke er sjovt, fordi de ord, navnet er dannet af, oprindeligt betød noget helt andet end det, man skulle tro med udgangspunkt i sit samtidssprog. Men stednavnene Sorthat og Muleby er faktisk dannet af de ord, vi umiddelbart genkender, men er naturligvis ikke dannet på baggrund af lokal hattemode og surmuleri.

Forleddet i Sorthat er ordet sort, altså farven sort, og efterleddet er ordet hat, altså beklædningsgenstanden til hovedet. Bebyggelsen har navn efter et naturområde, som har navn efter en stor, mørkfarvet klippesten, som befinder sig vest for bebyggelsen i vandet ud for kysten, hvor åen Baggeå har udløb via Smaragdsøen. Stenen hedder simpelthen sådan, fordi den for sprogbrugerne har fremstået sort og hatteformet.

Er det selveste Sorthat?
Der synes ikke at være ubetinget enighed om, hvilken sten som er den 'rigtige' Sorthat, men den identificeres ofte med denne store sten i vandet ud for kysten. Lokale sagn lader ellers vide, at man kun kan se den under vandet. Et lokalt sagn optegnet i 1943 og gengivet i Danmarks Stednavne fortæller, at en Jættekvinde i Sverige kastede stenen efter en mand på Bornholm, som hun ville slå ihjel, men den nåede ikke målet og faldt i vandet.  Billede fra Facebook-gruppen Gamle Sagn & Myter fra Bornholm

Efterleddet by forbindes normalt med større bebyggelser, eller som minimum med landsbyer, men på Bornholm, hvor der ikke er egentlige landsbydannelser, bruges efterleddet om mindre samlinger af gårde som netop Muleby. Forleddet i Muleby er med stor sandsynlighed ordet mule i betydningen 'område omkring et dyrs mund', jf. hestemule.

Til sammenligning kan nævnes Muletoft på Samsø, Muleholt på Lolland og stednavnet Mulen (bestemt form af samme ord), som er navn på et kystområde på den nordlige side af Saltbæk Vig på Vestsjælland. Man regner med, at ordet mule i disse navne sigter til terræn, som har lighed med en mule, fx et næs med en rund form. Muleby ligger på et område, som er afgrænset af Baggeå mod nord og Muleby Å mod syd. Det er muligvis denne formation, der har syntes muleformet.

Muleformet terræn
Det muleformede terræn mellem Baggeå og Muleby Å, her gengivet efter de såkaldte lavkantskort fra første halvdel af 1900-tallet.

Bindestregsnavne

Sorthat-Muleby er en bebyggelse, som med tiden er vokset sammen, og som det administrativt giver mening at betragte som en enhed. Det er ret almindeligt i sådanne tilfælde at konstruere nye bindestregsnavne af de gamle navne. I Stednavneudvalget har man kunnet følge, hvordan ønsker om bindestregsnavne har været stigende i takt med, at mange enheder er blevet lagt sammen, fx ved kommunalreformen 2007 og den løbende sammenlægning af sogne.

Sorthat-Muleby er et bindestregsnavn, men det er faktisk ikke autoriseret, dvs. formen har ikke status af at være gældende retskrivning. I Stednavneudvalgets liste over autoriserede navne skelnes mellem Sorthat (bydel) og Muleby (by). Mere overraskende er det dog at se, hvad der faktisk står på de lokale byzoneskilte: Her er bindestregen slet ikke en bindestreg men en skråstreg.

Lokalt byskilt
De lokale byzoneskilte viser en noget særpræget skriveform. Arkivfoto fra TV2/Bornholm

Det er mærkeligt, og det har vist ingen fortilfælde. Ser man i retskrivningsreglerne, som gælder for det danske sprog, bruges skråstreg typisk "mellem to ord for at vise at der foreligger to muligheder" (§ 60, 1), så ifølge skiltet befinder man sig åbenbart altid enten i Sorthat eller i Muleby, hvis man tager til Sorthat-Muleby. Og i det kan der måske være en vis sandhed – i hvert fald kan man i førnævnte avisartikel i Kristeligt Dagblad om Sorthat-Muleby læse, at man ikke skal komme og fortælle dem i Muleby, at de hører til Sorthat eller omvendt!

Rikke Steenholt Olesen

Emner