Sommerspiret – en majstang af kridt?

Lokaliteten findes på den sydlige del af Møns Klint , men selve spiret må man dog lede forgæves efter, da det faldt ned i begyndelsen af 1988. Navnet er til gengæld bevaret, ligesom i øvrigt Dronningestolen, navn på et lidt nordligere parti af klinten, der styrtede ned i 1868.

Sommerspiret var, som det ses af billedet, en karakteristisk stor opretstående og kegleformet kridtdannelse, der ligesom så mange andre lokaliteter på Møns Klint har tiltrukket sig så meget opmærksomhed, at den har fået sit eget navn. Navnet kendes siden sidst i 1600-tallet, hvor det i Resens Atlas (1666-79) kaldes "Sommer=Spiir". Men Resens Atlas er mere udførligt og skriver, at der ikke så langt fra Dronningestolen ses "en anden sten, der rejser sig pyramideagtigt i vejret og kaldes Dronningespiret, dvs. dronningens scepter. Men nu har bønderne ændret dette navn, og i stedet for Dronningespir siger de Sommerspir, hvilket ord betegner den stang, som plejer at blive båret ved deres majfester" (oversættelse fra den latinske original i Henrik Hertig 1990, s. 95).

Spir, stang, spær og spyd

Der er ikke andre kilder til, at navnet Dronningespir har været i brug, og i al fald har navnet Sommerspiret været fast indarbejdet siden 1600-tallet. Resen forklarer det lokale navn som ordet for det, der andre steder kaldes majstang eller majtræ. Hermed sigtes til en høj stang med en eller flere tværstænger, der 'udsmykkedes med løv, blomsterkranse og lignende til majgildet' (efter ODS).

Resens forklaring holder også i vore dage og gentages således både i Danmarks Stednavne bind 16 (1976, s. 269 f.) og i Danske Stednavne fra 2008 (s. 267), dog med den præcisering, at det ord, der ligger bag navnet, ikke er sommerspir men sommerspær. Dette ord findes i betydningen 'majtræ' på Lolland, Falster og Møn, men på Møn har majstangen normalt ellers blot været kaldt spær. Det er samme ord som nudansk spær 'tømmerdel af tagkonstruktion' men i en ældre betydning 'spyd, lanse'.

En forargelig leg med stang

Der er rundt om i landet knyttet mange lidt forskelligartede traditioner til at fejre sommerens komme. På Sydøerne og dele af Sjælland har man båret en stang pyntet med blade og brogede bånd til en festplads. Oprindelig ser det ud til at være foregået 1. maj (Valborgs dag) men i løbet af 1700- og 1800-tallet er fejringen flyttet lidt længere hen på foråret/forsommeren. Det kunne åbenbart godt gå vildt for sig, for fra Møn er der en langvarig sag fra 1730'erne, hvor den lokale præst beklager sig over den uskikkelighed, som denne forargelige leg medfører. Sagen er beskrevet under den meget sigende titel "Præsten Nic. Jæger og hans Kamp imod Bøndernes "Sommer-Riden" paa Møen" af Holger F. Rørdam 1897-99.

Sommerspiret på Møns Klint har dog aldrig været nogen lokal festplads. Dertil lå det for øde og utilgængeligt, og når man ser billeder af den flotte hvide keglestub, er det egentlig heller ikke særlig indlysende, at det skulle blive sammenlignet med det lokale majtræ. Men det hører til den slags sproglige kendsgerninger, man bare må bøje sig for. 

Bent Jørgensen