Sommer
I 2008 kunne danske tv-seere følge med i DR-dramaet om familien Sommer med Jesper Langberg i rollen som familieoverhovedet, der rammes af Alzheimer. Familien var opdigtet, men fuld af relationer til vor tids virkelige liv. Også familiens efternavn Sommer har nær forbindelse til virkeligheden, for ud over at vække positive forestillinger hos de fleste er det også et navn, som ifølge undersøgelsen Danskernes Navne fra 2005 blev båret af 2.750 danskere som sidste efternavn og af godt 2.200 som mellemnavn pr. 1. januar 2005.
Der er tale om et efternavn og tilnavn med gamle aner i Danmark. Allerede i 1280 hører man således om en mand ved navn Esben, der blev kaldt Sommer. Han var på det tidspunkt afgået ved døden, men havde ejet en jord ved Jersie nord for Køge. Hvorfor han blev kaldt Sommer, får vi som sædvanlig ikke nogen oplysninger om, og det gælder også de mange enkeltindivider og – efterhånden – familier, som siden har båret dette navn.
De andre årstider
Man kan naturligvis gætte på, at det har noget at gøre med de positive forestillinger, der er knyttet til årstiden, men hvad så med alle dem, der hedder Vinter? Der var nemlig i år 2005 over 23.000 med dette efternavn, når man lægger de forskellige stavemåder (Vinter, Vinther, Winter og Winther) i samme hat. Altså næsten 5 gange så mange, som hed Sommer.
Og hvordan ligger det lige med de andre årstider? Der er ingen, der hedder Forår eller Efterår, men man kan godt hedde Vår eller Høst, og det er jo de ældre danske betegnelser for perioderne mellem sommer og vinter. Der er godt nok ikke flere end 11 med navnet Vår (Vaar), og de kan endda have navn efter gården Vår i Himmerland, men Høst havde 1.413 navnebærere i år 2005 – omkring en tredjedel af Sommers navnebærere.
Den danske efternavnebrug kommer i praksis ikke tættere på at være et 'katalog' over årets forløb. Der er ganske vist 181 med efternavnet Maj, og det kan være en slags erstatning for den svage repræsentation af Vår, men efternavnet kan også have udspring i et stednavn – via den meget udbredte dialektale form af navneordet made, der i det gamle landbrugssamfund var ordet for en fugtig eng, jfr. engelsk meadow.
De 48 med efternavnet August har sikkert først og fremmest fået dette navn ved brug af fornavnet August som efternavn, en skik der gennem påvirkning fra Nordtyskland har haft en vis udbredelse, jfr. f.eks. efternavne som Herman, Ulrich, Thomas m.fl. Mere herom ved senere lejlighed.