Søster Svenstrup – nonnen i stedet
Kønskontrære navne er oppe i tiden. Det er normalt et fænomen, der knytter sig til personnavne, men på Sjælland findes en landsby, hvis navn ikke sådan lige er til at henlægge i en de af traditionelle, binære kønskasser. Og navnet må efter alt at dømme endda gå tilbage til middelalderen.
Personnavne indgår som forled i umådelig mange danske stednavne. Dette gælder ikke mindst i den store gruppe af såkaldte torp-navne, dvs. middelalderlige bebyggelsesnavne, der oprindeligt har endt på det gammeldanske substantiv thorp ('udflytterbebyggelse'), hvilket i nutiden typisk har udviklet sig til ‑rup, ‑strup eller ‑drup.
Langt de fleste personnavneforled i torp-navne er mandsnavne, f.eks. i Anderstrup, Jenstrup, Nielstrup og Pederstrup. Selv for en lille gruppe af navne med tilsyneladende kvindenavneforled, som Annerup og Toverup, menes forleddet snarest at være et nærbeslægtet mandsnavn eller noget helt andet. Dog findes der sjældne eksempler, hvor kvinder vitterligt synes at have lagt navn til en torp-bebyggelse, såsom den forsvundne landsby Gunnildethorp på Falster, der snarest refererer til en Gunhild.
Først en svend
Så har vi mon endnu en kvindelig torp-navngiver gemt i landsbynavnet Søster Svenstrup? Både ja og nej. Ja i den forstand, at kvinder indgår navnets betydningsmæssige reference. Men nej i det omfang, at der næppe nogensinde har eksisteret en "Søster Svend".
De ældste belæg på stednavnet er fra 1257, hvor det optræder i formerne Svenstorp og Svensthorp – og dermed uden nogen foranstillet Søster. Grundstammen i navnet er dermed en sammensætning af hovedleddet thorp og snarest mandsnavnet Svend eller alternativt det tilsvarende gammeldanske substantiv svend (swēn i den gammeldanske form) i betydningen 'tjener, karl'. Den samlede betydning vil så være "Svends udflytterbebyggelse" eller "svendens udflytterbebyggelse".
Dette bebyggelsesnavn har været særdeles udbredt i middelalderens Danmark, hvor det ifølge danmarksstednavne.dk kendes for 22 forskellige lokaliteter spredt over hele landet i de nutidige former Svenstrup og Svendstrup.
Det er formentlig også denne hyppige optræden af navnet, der har ført til den reciprokerende tilføjelse Søster i nærværende tilfælde. Ikke langt fra landsbyen (Søster) Svenstrup i Dåstrup Sogn, syd for Roskilde, ligger herregården Svenstrup i Borup Sogn, og det er nok især den, som man har haft behov for at skelne landsbynavnet fra. Faktisk omtales bebyggelsen i nabosognet i et par belæg fra 1400-tallet endda som Brødre Svenstrup.
Brødres og søstres torper
De foranstillede forled refererer dog ikke til noget familieforhold imellem de to torper eller deres ejere. I stedet henviser de til, at mens (Brødre) Svenstrup i Borup Sogn var ejet af munkene/brødrene i Antvorskov Kloster, så tilhørte (Søster) Svenstrup i Dåstrup Sogn klarissernonnerne i Sankt Clara Kloster i Roskilde.
Pudsigt nok er de udvidede navneformer i begge tilfælde først belagt efter at de respektive bebyggelsers klosterlige tilhørsforhold var ophørt, og (Brødre) Svenstrup således var overgået til Roskilde Domkirke i midten af 1400-tallet og (Søster) Svenstrup til Københavns Universitet i 1561. Så mens brødrene i Antvorskov og søstrene i Sankt Clara således ikke selv har haft brug for at benytte de adskillende tilføjelser, så har disse formentlig været almindelig brugt mundtligt i lokalområdet i senmiddelalderen. Hvilket sandsynligvis også gælder for Søster Svenstrup, selvom navnet i denne form reelt først er belagt i 1592 – og dermed mere end en generation efter nonneklosterets opløsning.
Og selvom vi fra Sankt Clara Klosters velbevarede brevsamling – der findes i Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling og aktuelt er under digital udgivelse – kender til navnene på ganske mange af klarissersøstrene, så var der altså, så vidt vides, aldrig nogen Søster Svend iblandt dem.
Johnny G.G. Jakobsen
Emner
Kontakt
Johnny G.G. Jakobsen er lektor på Arkiv for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
jggj@hum.ku.dk
Telefon:+45 3532 8722