Scholz – uden skyld i udtalen

Den nye forbundskanslers fornavn Olaf er i Danmark marginalt mere udbredt i formerne Oluf og Olav og særdeles udbredt i udviklingen Ole. Det er et gammelt nordisk navn, oprindeligt sammensat af to led med betydningerne "forfader" og "arving, ætling", der har bredt sig sydover til det tyske, navnlig det nordtyske, sprogområde. Scholz derimod er et af de talrige tyske efternavne, der også er vandret nordover, oftest dog i formen Schultz.

I databasen Danskernes Navne fra 2005 opregnes i alt 103 bærere af efternavnet Scholz i Danmark. Den betydelige import af tyske efternavne betyder blandt andet, at vi har fuld fortrolighed med deres udtale. Ingen vil således være i tvivl om, at udtalen af Sch- er [sj], og at navnet altså enten udtales [sjolts] eller [sjols] med kort, åbent o og, for den sidstnævnte udtaleforms vedkommende, rimende på stednavnet Mols – bortset at man i dele af landet udtaler stednavnet med stød på l'et.

Navnet er dog medlem af en større familie af både navne og almindelige ord, der undertiden kan give udtaleproblemer på dansk. Det er nemlig ikke altid, at et indledende sch- skal udtales [sj-]. Der findes også tilfælde, hvor udtalen er [sk-] eller [s-]. Det er dels styret af ordets eller navnets sproglige oprindelse, dels af hvad der følger efter sch-.

Styret af næste bogstav

Ser vi først på ord og navne med tysk oprindelse, anvendes den rene s-lyd [s-], når der efter sch- følger l, m, n eller v, f.eks. Schlüter, Schmidt, Schneekloth og Schwartz. Der er ikke mange almindelige ord med en af disse kombinationer, men bemærk dog f.eks. schnitzel og schwung. Udtalen med [sk-] af navne med tysk oprindelse rammer først og fremmest efternavnet Schrøder, og udtalen må ses som en følge af, at vi ikke på dansk har bogstav- og lydfølgen [sr-]. Når man alligevel af og til i efternavne kan støde på denne udtale, er der tale om opretholdelse af den tyske udtale, f.eks. i Schreiber og Schroll.

I ord og navne af udenlandsk oprindelse andet end tysk kan man i enkelte tilfælde finde udtalen [sk-], f.eks. scherzo (fra italiensk). En bestemt dans med oprindelse i Skotland kan på dansk både have skrivemåden schottisch (fra tysk) og scottish (fra engelsk) men i begge tilfælde udtale med [sk-]. Dansen kan også omtales med det modsvarende franske ord ecossaise.

Der er imidlertid også danske navne – og her drejer det sig kun om navne – der har fået skrivemåder med Sch-, men udtales med [sk-] uanset hvilken konsonant eller vokal, der følger efter. Det drejer sig typisk om navne, der på et tidspunkt – gerne i 1700- eller første halvdel af 1800-tallet under indtryk af den massive tyske indflydelse og den bredere ramme for korrekt stavning har fået et oprindeligt Sk- skiftet ud med et Sch-. Først og fremmest gælder det de mange skriveformer af efternavnet Skov med formerne Schou, Schouw, Schov, Schow og sammensætninger som Schousboe og Schousgaard men også f.eks. Schibsbye, Scheibye og Schaarup. Omvendt findes der dog også gamle danske stednavne med Sk-, der i anvendelse som efternavne i gammel tid, typisk 16-1700-tallet har fået skriveformer med Sch- og tilsvarende en udtale med [sj-]. Således optræder stednavnene Skjern, Skærbæk og Skanderup i efternavneformerne Schiern, Schierbeck og Schandorf.

Også mange skrivemåder

Som i tilfældet Skov og dette navns forskellige skrivemåder, der udover dem med Sch- også omfatter flere med Sk- (Skou, Skau), har også navnet Scholz både i Tyskland og i Danmark et antal forskellige skriveformer. I Danmark er den almindeligste Schultz, ifølge databasen Danskernes navne med 7420 navnebærere; langt færre bærer navneformerne Schulz (1081), Schulze (350) og Schultze (126).

I Tyskland er formvariansen betydeligt større, og her finder man også den mere oprindelige form Schultheis; egentlig en gammel embedsbetegnelse sammensat af substantivet Schuld 'skyld, betaling' og en afledning af verbet heissen i en ældre betydning 'påkalde, fastsætte' om en embedsmand, der fastsætter en given betaling. I vore dages tysk-dansk ordbog oversat til 'sognefoged'. Det er faktisk samme ord, men i den hollandske aftapning i formen schout, der blev brugt af hollænderne på Amager om deres foged eller kommuneforstander. For så vidt et meget passende navn at møde op med som ny forbundskansler.

Bent Jørgensen

Emner