01. november 2019

Rostock – Nordeuropas ældste universitetsby

Månedens navn

I Sveriges lærde kredse ynder man at påpege, at Nordens ældste universitet ligger i Uppsala, hvor det blev grundlagt i 1477, to år tidligere end sin danske 'lillesøster' i København. Men på sin vis tilfalder hæderen et helt tredje sted.

Det ældste universitet i Østersøregionen – og for så vidt også i Norden – ligger i Rostock, hvor det åbnede for 600 år siden, mere præcist den 12. november 1419. Dermed ligger det uden for, hvad vi i dag kalder Norden, og navnet er også alt andet end nordisk, hvilket vi skal vende tilbage til. Men ikke desto mindre kom det til at spille en central rolle for nordiske studerende.

Stiftelsen skete på initiativ af hertugerne af Mecklenburg i forening med biskoppen af Schwerin, og borgmestre og byråd i Rostock, der havde indhentet pavens velsignelse hertil ni måneder tidligere. I første omgang åbnede universitetet op med tre fakulteter (humaniora, jura og medicin) i byens Sankt Mariæ Kirke, i 1432-33 fulgte også et teologisk fakultet, der fra begyndelsen fik sæde i byens dominikanerkloster.

Rostock set nordfra – og dermed som mange tilrejsende skandinaver først så byen i 1400- og 1500-tallet. Lidt til venstre for midten ses den store Sankt-Marien-Kirche, hvor universitetet fra først af anlagdes. Kobberstik af Franz Hogenberg 1597. (Klik på billedet for at se en større version).

Rostock Universitets betydning for Skandinavien

Universitetet i Rostock fik snart stor søgning af gejstlige studerende fra hele Norden. For de familier og institutioner, der skulle betale for uddannelsen, var det en økonomisk fordel, at man nu kunne nøjes med at sende folk til Rostock frem for til mere eksotiske rejsemål længere nede i Europa. Uden at ville forklejne Rostock som rejsemål kan man dog godt forestille sig, at enkelte af de nordiske universitetsindskrevne med lidt misundelse har hørt om deres ældre forgængeres studieophold i Oxford, Paris, Köln eller Norditalien.

Rostock blev i disse år et decideret skandinavisk træfpunkt for yngre kannikker og munke under uddannelse. Nordmændene fik endda deres eget kollegium i byen, og flere navnkundige norske biskopper er blevet uddannet i Rostock, bl.a. ærkebiskop Olav Engelbrektsson af Nidaros (r. 1523-1537). Også fra dansk og svensk side sendtes yngre præster til Rostock i store antal, hvilket bl.a. fik betydning for introduktionen af rosenkrans-kulten i de to lande, idet en af kultens fremmeste fortalere, dominikanermunken Alanus de Rupe (1428-1475), forelæste ved teologistudiet i Rostock i 1470'erne.

Med oprettelsen af de første skandinaviske universiteter sidst i 1470'erne faldt den nordiske tilstrømning til Rostock en smule, hvilket blev endnu mere udtalt med den stadig mere nationalistiske uddannelsespolitik i både Danmark-Norge og Sverige efter Reformationen.

Rostock Universitet modtog dog fortsat bemærkelsesværdige studerende fra Norden, og en af de mest bemærkelsesværdige var Tycho Brahe (1546-1601), der opholdt sig her i efteråret 1566 – og faktisk var det under sit ophold i Rostock, at han kom op at skændes med landsmanden Manderup Parsberg om, hvem af dem, der var den dygtigste matematiker, hvorefter det fordrukne skænderi udviklede sig til en duel, der førte til at Tycho Brahe fik hugget et stykke af sin næse og siden måtte lade den erstatte med en forgyldt protese.

På pladsen Glatter Aal i Rostock findes et stort solur, udsmykket med et mandshoved, hvor næsen er forgyldt. Billedhuggerarbejdet fra 1996 er opsat til minde om den danske astronom Tycho Brahe, som studerede og opholdt sig i byen. Bemærk næsen.

En by, der delte vandene

Byens historie går dog betydeligt længere tilbage end universitetets. Rostock ligger ved floden Warnows udløb i Østersøen, hvor arkæologerne har fundet rester af en slavisk handels- og håndværkerplads helt tilbage fra 700-tallet. Senest i 1100-tallet lå her også en fyrsteborg, som kong Valdemar den Store var med til at ødelægge i 1161 i forbindelse med starten på de danske vendertogter. En egentlig befæstet middelalderstad begyndte at tage form i 1170-80'erne.

Rostock hørte som hovedregel under hertugerne af Mecklenburg, men byen blev snart stadig mere selvstændig og indgik fra slutningen af 1200-tallet i det såkaldte Hanseforbund. Den har lige siden været en af Tysklands vigtigste byer og havne ved Østersøen – og har siden 1990 haft dansk færgeforbindelse til Gedser.

Rostocks tidligste udvikling som historiker og stadsarkivar Ludwig Krause (1863-1924) har forestillet sig den. Bemærk hvordan floden (Oberwarnow) deler sig syd for byen. Udsnit af billede fra Wikipedia.

Selve navnet Rostock volder ikke de store kvaler for danske tunger at udtale, og fra dansk side har vi da heller aldrig haft behov for at lave danske eksonymformer for den (som f.eks. med Lybæk i stedet for Lübeck). Men navnet er faktisk mere fremmed fra dansk end det umiddelbart lyder. Efterleddet har ikke – som man måske ellers kunne tro – noget at gøre med det tyske substantiv stock 'tømmerstok', der i sin nært beslægtede danske form stok optræder hyppigt i stednavne med betydningen 'gangbræt over vandløb'.

Navnet Rostock har således slet ikke tysk oprindelse, men er derimod et gammelt slavisk navn, *Roztok, sammensat af præpositionen roz '(væk) fra hinanden' og verbet tok 'flyde'. Den samlede betydning "stedet, hvor vandet deler sig" refererer utvivlsomt til, at bebyggelsen var anlagt, hvor floden Warnow delte sig i flere strømme, der tilsammen udgjorde floddeltaet Unterwarnow, som 12 km længere mod nord løber ud i Østersøen. Navnet indgår også i adskillige landsbynavne og marknavne i det øvrige Mecklenburg.

Sprogligt kan navnet betegnes som 'gammel-polabisk', et sprog, der taltes af de vestslaviske obodritter i århundrederne omkring vikingetiden. De ældste bevarede staveformer af navnet er Rozstoc (1165), Urbs Rozstoc (1171), Castrum Rostoch (1182), Rotstoch (1189), Rozstoc (1218) og Rostok (1240); den nutidige form Rostock kendes fra 1366. Så man kan således tale om en høj grad af navnemæssig konsistens.

Alligevel er der sket lidt ændringer. I Rostock er man meget stolte af sin fortid som hansestad, hvilket også giver sig navnemæssigt udslag. Da en ny fodboldklub skulle kæmpe for byens ære i 1965, fik den navnet F.C. Hansa Rostock, og da byen i 1990 overgik fra DDR til det genforenede Tyskland, fejrede man det ved en officiel tilføjelse til bynavnet, som herefter rettelig var Hansestadt Rostock.

I 2018 kom så yderligere en tilføjelse, således at byen nu officielt kalder sig Hanse- und Universitätsstadt Rostock, uden tvivl med fremsynet tanke på det 600-årsjubilæum, som byen og universitetet kan fejre i år. Fra Østersøregionens blot tredjeældste universitet skal hermed lyde et herzlichen Glückwunsch! 

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen