Rønnebæk-Sibberup – og andre steder, som ikke vil forveksles

Navnet Sibberup menes at være sammensat af mandsnavnet Sibbi, som er en kort form af Sig-bjørn, og efterleddet torp, som betyder udflytterbebyggelse. Det er en meget almindelig formel for navngivning af udflytterbebyggelser, at de bruger et mandsnavn som førsteled – det kan for eksempel være navnet på den, der byggede den første gård på stedet. Denne faste formel gør det svært at undgå navnesammenfald, når flere mænd med navnet Sibbi finder på at grundlægge udflytterbebyggelser rundt om i landet og gennem tiden. I hvert fald er der fire forskellige landsbyer på Sjælland, som kalder sig Sibberup.

Den nærmeste anden Sibberup ligger 10 km væk i Fensmark sogn nordøst for Næstved. Denne landsby kaldes i én kilde også Holme-Sibberup. Nogen har altså opdaget, at der var fare for forveksling mellem de to landsbyer, og har tilføjet Holme for at vise, at man taler om den Sibberup, som ligger i nærheden af hovedgården Holmegård. Af samme grund er Rønnebæk blevet tilføjet til den af byerne, som ligger i Rønnebæk sogn.

Sognebyer

Dette fænomen har navneforsker Bent Jørgensen døbt reciprokering, og det er omdrejningspunktet for hans disputats fra 1977 af samme navn. Her gennemgår han de reciprokeringer, som er dokumenteret fra gammel tid – helt specifikt fra før år 1688 – og der er mange af dem. Hvis et stednavn indeholder nørre, sønder, øster eller vester, er det med stor sandsynlighed for at adskille sig fra et andet sted med samme navn. Det samme gælder lille, store, magle, møgel, ny, gammel, neder og over, og det er langt fra en udtømmende liste.

En særlig familie af reciprokeringer bruger et andet stednavn til at entydiggøre stedet. Det kan være navne på nærliggende hovedgårde, landsbyer eller sognebyer, man tilføjer – som i eksemplet med Sibberup. De er som regel gamle, men det kan også være navne på øer eller landsdele som i det nok bedst kendte eksempel: Nykøbing Falster, Nykøbing Mors og Nykøbing Sjælland.

Den sidste slags har det med at bestå af byer, som ligger længere fra hinanden, og de er da også ret nye, da det først sent er blevet nødvendigt at gøre tydelig forskel på byerne. Det er nok heller ikke tilfældigt, at det sker, efter at jernbanestationerne er åbnet i de pågældende byer.

Jernbanen

Jernbanens udbygning fra slutningen af 1800-tallet gjorde det ekstra vigtigt at kunne kende forskel på enslydende stednavne. Man skulle jo nødig købe en billet til den forkerte ende af landet! Der findes også masser af gode eksempler fra den tid, og mange af dem kommer i par, såsom Viby Jylland og Viby Sjælland eller Døstrup Himmerland og Døstrup Sønderjylland. Men det er ikke alle reciprokeringer, som arter sig som dem.

For eksempel fandtes der i Nordjylland en nu nedlagt station ved navn Vandet Thy, til trods for at ingen andre stationer bærer navnet Vandet. Her var det dog stationsnavnet Vandel sydøst for Billund, som skabte fare for forveksling.

Og en station som Svenstrup Jylland ser i første omgang ud til at være den eneste af sin slags. Men den adskiller sig fra en nedlagt station i nærheden af Korsør ved navn Svenstrup Sjælland Billetsalgssted. Dertil kommer Svenstrup Als, som også har været en station på de gamle amts-baner på Als.

Fælles for alle stationerne er, at de har et postnummer med samme navn og samme tilføjelse af landsdel. Det skyldes nok, at postomdelingen tidligere er sket med tog og derfor har de samme konventioner for navngivning. Postnumrene indeholder da også mange flere af den slags stednavne.

Postnumre

De fleste postnumre med tilføjede landsdele danner åbenlyse par. Det gælder for eksempel Højby Sjælland og Højby Fyn. Men der er også en del, som kræver en forklaring.

Jystrup Midtsjælland er bemærkelsesværdig, fordi der ikke findes andre byer på Sjælland ved navn Jystrup. Der findes til gengæld 3 byer, som kalder sig Jyderup, så det er nok dér, forvirringen ligger. Noget af det samme gør sig gældende for Rødvig Stevns. Den kan potentielt forveksles med både Rørvig i Odsherred og Rødby på Lolland.

Da vi deler postvæsen med de øvrige lande i rigsfællesskabet, må et navn som Godthåb Jylland også forklares med, at det ikke vil forveksles med Godthåb (Nuuk) på Grønland. Og Klakring Jylland kunne med lidt sjusket håndskrift læses som Klaksvig på Færøerne, hvis ikke man tilføjede landsdelen til navnet.

Sværest at forklare er nok Veksø Sjælland. I første omgang kunne man tænke, at Växjö i Sverige kunne give anledning til forveksling. Men på den anden side ville det være forveksling på tværs af landegrænser og postvæsener, og der er ret stor forskel på stavemåden. Til gengæld lyder Nexø på Bornholm næsten som Veksø. Desuden er der kun én stregs forskel på et stort N og et stort V, og vekslen mellem stavemåderne med henholdsvis x og ks har tidligere været mere valgfri end nu.

Reciprokerer man stadig – og hvorfor?

Som sagt er postnumrene og jernbanestationerne en nyere udvikling, og der er kommet flere af denne slags reciprokeringer i løbet af 1900-tallet. De nyere reciprokeringer har det også med at ligge længere fra hinanden end de gamle, og derfor bruger de navne på landsdele og områder, hvorimod de ældre reciprokeringer gerne bruger sognebynavne.

Derudover lader det til, at nogle områder er mere bange for at blive forvekslet end andre. Det gælder for eksempel Thy og Als, som jeg har nævnt kort i denne artikel, men Lolland, Mors og Ærø er lige så slemme. Man kunne tænke, at områderne først tilføjede deres navn til nogle enkelte stednavne, som deler navn med et andet sted i landet, og siden er de blevet meget opmærksomme på alle de stednavne, de måtte have, som tilnærmelsesvis ligner et andet. Derudover kunne det være en underbevidst branding af deres lokale identitet – hvilket især kan være godt for udkantsområderne.

Christian Munk