Rochegune

Den tidligere danske minister Peter Munch, som sædvanligvis benævnes P. Munch, havde et mærkeligt mellemnavn, Rochegune. Han var født den 25. juli 1870 som søn af Chresten Møller Munch og Johanne Mathilde Munch og hjemmedøbt den 3. august samme år, og navnet var længe årsag til gætterier om såvel dets oprindelse som dets betydning.

Da han var født få dage efter udbruddet af den fransk-tyske krig i 1870, mentes det at være navnet på en tapper fransk general, der havde udmærket sig i denne krig. Det var bare ikke muligt at finde en sådan general. Faktisk forekommer navnet slet ikke i Frankrig, hverken som sted- eller personnavn.

Derfor kunne man i Politiken d. 6. februar 1977 se en artikel af oberst Nils Berg, hvori han foreslog at navnet var en konstruktion, et anagram af "C(hrestens) horeunge"! Han byggede dette på en formodning om, at moderen skulle have været gravid ved udstedelsen af det kongebrev af 28. oktober 1869, der gik forud for forældrenes vielse i Hvidbjerg kirke 14 dage senere. Det må i så fald siges at have været en umådelig lang graviditet. Og argumentet om, at partiet var en mesalliance, hverken accepteret af familien eller egnens folk, udtrykt ved at moderen måtte være gudmor ved dåbens publikation i kirken d. 11. april 1871, kan ikke tolkes i den retning.

Men i 1988 har Gregers Hansen leveret gådens løsning i Personalhistorisk Tidsskrift. Han finder navnet i et lystspil fra 1855 af E. Legouvé med titlen Kamp og Sejr, hvor handlingen foregår i 1840 på slottet Rochegune i Languedoc. Slottet huser en slægtsstolt familie af dette navn, der modsætter sig datteren Alice de Rochegunes ægteskab med en uadelig ingeniør. Hansen har fundet stykket opført 17 gange på Det Kongelige Teater i sæsonen 1858-59 og 22 gange i de følgende 4 sæsoner. Efter en pause opførtes det 7 gange i 1871-72, men det er ikke opført siden. Desuden udkom det som føljeton i Christiania-Posten og i et par forskellige oversættelser.

Det er ikke nemt for en navneforsker at kende alle personer i længst forglemte populære teaterstykker, romaner eller sange. Specielt når navnet, som i tilfældet Rochegune, kun er kendt i et enkelt tilfælde. Der har åbenbart ikke været andre, der har følt sig fristet til at give det til deres børn. Hvad Chresten Munch eller hans kone har tænkt på, kan man ikke sige noget om; måske lød navnet fejende flot, måske havde forældrene virkelig overvundet modstand mod partiet.

Flemming fra de skrå brædder

Men et andet navn, Flemming, der ligesom Rochegune oprindelig er et slægtsnavn, har haft en helt anderledes fremgangsrig gang på teatret. Det er navnet på en uddød adelsfamilie Flemming, og den første, der hed Flemming til fornavn, var hr. Flemming Ulfeldt (1607-1657), hvis farmor Anne Flemming var datter af slægtens sidste mand Jakob Flemming.

Navnets betydning er 'flamlænding, en person fra Flandern'. Der er altså tale om et mødrene slægtsnavn, som ved slægtens uddøen tages i brug som fornavn og herefter nedarves herefter i de forskellige slægter af den mødrene side af Flemming-slægten. Men det forekommer først fra ca. 1910 i andre adelige familier, og det ses af tabellen over den totale forekomst af navnet, at det ikke har været almindeligt før end i det tyvende århundrede. Fra 1920 bliver navnet forbløffende populært, også uden for adelen, og i perioden 1930-39 og igen 1940-49 optræder det på top-ti-listerne over mandsnavne i København. Det er – fraset et par enkelte meget sjældne undtagelser, Hak (Hack) og Manderup – den eneste gang et sådant navn optræder for adelen og den familie, hvori det opstod.

Der kan her ikke være tvivl om, at denne fremgang skyldes forfatteren Gunnar Jørgensens Flemming-bøger, hvori titelpersonens skolegang spiller en stor rolle. Den første udkom i 1918, ny udgave 1928; 13. oplag 1975. Den efterfulgtes af nye bøger i serien op gennem tyverne, og serien blev ufatteligt populær, en popularitet, der holdt sig længe. Endog en Flemming-film, Flemming og Kvik, instrueret af Gabriel Axel, blev indspillet så sent som i 1960.

Hvor fik Gunnar Jørgensen sin inspiration til Flemming-navnet fra? Det gjorde han antagelig fra to teaterstykker, der begge har en person af det navn som hovedperson, selv om det er som efternavn.

Det første betegnes som vort nationale festspil, nemlig Johan Ludvig Heibergs Elverhøj med musik af Kuhlau, der første gang opførtes på Det Kongelige Teater i 1828. Det har siden været opført henimod 1.000 gange, og det har været filmatiseret tre gange, to gange som stumfilm i 1910 og som tonefilm i 1939. En af hovedpersonerne er den iltre hofmand i kongens følge, Poul Flemming, men hans fornavn nævnes kun en enkelt gang. I hele stykket kaldes han ellers Flemming, evt. hr. Flemming, og da forfatteren, noget inkonsekvent, kalder en biperson, Henrik Rud, for hr. Henrik, så kan det ikke undre, at man husker Flemming som fornavnet.

Det andet stykke er en i dag ukendt tysk komedie af Otto Ernst (1862-1926), der havde premiere i Dresden 1900 og kom som bog i 1901. Det blev forfatterens populæreste, udkom i mange oplag og filmatiseredes så sent som i 1955. I Danmark spilledes det på Folketeatret 19 gange i 1901 med titlen Flachsmanns Skole. Handlingen er den, at den unge, dygtige og vellidte lærer, Jan Flemming, der – ligesom adelsmanden i Elverhøj – mest kaldes ved sit efternavn Flemming, efter lang tids forfølgelse og chikane fra den uduelige skoleleder Flachsmanns side kommer til at sige denne sin mening og derfor står til afskedigelse for at have fornærmet en embedsmand. Det afsløres, at Flachsmann har svindlet sig til sin afdøde brors eksamen og altså ikke er embedsmand, hvorfor anklagen kan frafaldes (og Flemming bliver den nye skoleleder).

Der kan ikke herske tvivl om, at den unge skoleinteresserede Gunnar Jørgensen har været inspireret af komedien til sine skildringer af fremskridts- og børnevenlige skolefolk. Og da han skulle navngive sin helt, har han haft hele to forbilleder, ovenikøbet med fælles træk – en vis heftighed – til sin rådighed. Men hvor stykket Elverhøj er kendt af de fleste, måske i dag dog blot af navn, så er Flachsmanns Skole gået i glemmebogen. Kun et tilfælde fik undertegnede navneforsker til at åbne denne bog og dermed blive i stand til at redegøre for navnets gang ind på top-ti-listerne.

(Og så var der den sidegevinst, at Otto Ernst havde opkaldt sin skoleskurk efter den klassiske engelske skoleskurk Harry Flashman, hvis "erindringer", udgivet ved George MacDonald Fraser, vi er flere, der har læst).

Rochegune var et fjernt og ukendt navn, og dets komedies få fremførelser på teatret var ikke nok til at sikre det fodfæste i dansk navngivning. Anderledes gik det for Flemming med de mange opførelser af Elverhøj og den senere tyske komedie med skoletema. De inspirerede til navngivningen af en titelfigur, der gjorde navnet til et modenavn.

Susanne Vogt