Preben – fra adel til folkeeje
Det er sjældent at et navn får lov at optræde to gange som Månedens navn, men mandsnavnet Preben har så særegen en udbredelseshistorie at vi må kigge på det igen.
Mandsnavnet Preben var første gang emnet for en Månedens navn-klumme tilbage i 2012, hvor det det fremgik at det har sin oprindelse i det vendiske navn Pritbor. Navnet udspringer fra én bestemt adelig familie i Danmark og var et sjældent navn helt frem til slutningen af 1800-tallet, men endte alligevel med at blive et decideret modenavn i 1900-tallet.
Et unikt adelsnavn
Preben – eller rettere – den middelalderlige, danske form af navnet, Pridbiorn, som hurtigt blev til Predbjørn, er noget så unikt som et middelalderligt navn hvor vi kender den allerførste navnebærer. Navnet var nemlig eksklusivt for familien Podebusk som var en sidegren til fyrstefamilien på slottet Putbus på Rügen. Den første danske navnebærer var søn af Henning Podebusk (død ca. 1388) som tjente Valdemar Atterdag. Denne Predbjørn Podebusk (død før 1436) er opkaldt i de efterfølgende navnebærere i slægten, og navnet bredte sig til flere grene blandt efterkommerne.
Adelige slægter er ganske godt repræsenterede i skriftlige kilder, og derfor kan man i vid udstrækning følge navnets udbredelse. Det er en helt unik situation at man for et middelalderligt navn i Danmark kan dokumentere navnets udgangspunkt og følge dets vej fra generation til generation og rundt i samfundet både geografisk og socialt.
Omkring år 1500 har navnet bevæget sig videre til Gyldenstjerne-slægten, og senere til Bild- og Brahe-slægterne gennem giftermål og opkaldelse på tværs af de adelige slægter, men ved middelalderens slutning var det fortsat et uhyre sjældent navn.
Preben fra adel til almen befolkning
De første par århundreder efter middelalderen er svært tilgængelige kildemæssigt, primært fordi mængden af bevarede kilder er enorm, samtidig med at der endnu ikke fandtes fuldstændige kilder over hele befolkningens navne. Derfor kendes den præcise udbredelse af navnets veje i samfundet endnu kun delvist for den tid.
Navnet levede videre i flere forskellige former som alle fandt veje uden for de adelige kredse. Formen Predbjørn kendes som navn på en Predbjørn Hansen (1614-1644) født på Fyn som rejste til Bornholm, hvor navnet i løbet af 1700-tallet blev et slægtsnavn. I folketællingen fra 1880 kendes det kun som efternavn på folk født på Bornholm, og det er stadig et efternavn i Danmark i dag.
I løbet af 1400-tallet opstod en navneform med såkaldt labialisering – en runding af læberne ved udtalen – af vokalen i første stavelse. Her udvikledes således former som Prøbiorn og Prøbørn som udvikledes til Prøven efter middelalderen. I folketællingen fra 1787 har én mand på Fyn navnet i denne form, og to personer har patronymer dannet til denne form – nærmere bestemt Prøvensen og Prøvensdatter – også på Fyn.
Prøvensen findes også i senere folketællinger, og i dag bærer 13 personer det som efternavn ifølge Danmarks Statistik. Til sammenligning bærer 72 mænd og kvinder efternavnet Prebensen.
Både Predbjørn og Prøven forsvandt altså allerede i løbet af 1700-tallet som fornavne, mens den almindelige navneform blev Preben. Denne form fortsatte med at blive brugt i forskellige adelige familier, og den spredte sig ganske langsomt til den almindelige befolkning.
Preben i 1700- og 1800-tallet
Den ældste kilde med navne på alle indbyggere i Danmark er folketællingen fra 1787. Her finder man 9 mænd med navnet Preben. Enkelte af disse navnebærere er uden for adelen, ligesom vi så det med Predbjørn og Prøven ovenfor. I yngre folketællinger kan det konstateres at antallet af navnebærere steg langsomt, se figur 2.
Som det ses i figur 2, blev antallet af navnebærere mere end fordoblet fra 1880 til 1901, mens befolkningen "kun" steg med en omkring en fjerdedel i samme periode. Det er svært at sige hvad stigningen skyldes, men i løbet af 1800-tallet kom mange nye navne i brug i Danmark. Det var især litteraturen som var inspirationskilde til nye navne, og oversat litteratur gav anledning til en del udenlandske navne. Men hvor inspirationen til Preben i den brede befolkning kom fra, er svært at sige.
Det er er lykkedes at finde nogle 1800-talstekster, som omtaler en Preben. H.C. Andersens korte historie "Den gamle Gravsten" fra 1852 har som omdrejningspunktet en gravsten over en Preben Svane og hans hustru. I 1895 udkom Holger Drachmanns skuespil Middelalderlig første gang på tryk, og det havde premiere på Det kongelige Teater i 1896 og blev opført igen i 1899. I det korte skuespil på én akt er hovedrollen en adelsmand ved navn Preben.
Desuden udkom i 1898 Walther Christmas' herregårdsroman Kærlighedens Ret hvor hovedpersonen hedder Preben.
På trods af den forholdsmæssigt store stigning i slutningen af 1800-tallet var Preben med 158 navnebærere fortsat et sjældent navn i 1901. Men det ændrede sig i løbet af de følgende årtier.
Preben i 1900-tallet
Som vi så ovenfor i figur 1, blev Preben pludseligt et meget populært navn i 1920’erne og flere årtier frem. Igen må der have været en eller flere fremtrædende navnebærere som har været inspirationskilde til navngivningen.
I de første år af 1900-tallet kom et par af tidens fremmeste forfattere med forskellige udgivelser som havde en karakter af adelig herkomst ved navn Preben. I 1901 udkom Herman Bangs (1857-1912) roman Det graa Hus hvor en Baron Preben optræder. Viggo Stuckenbergs (1863-1906) digtsamling Aarsens Tid fra 1905 indeholder i digtet August en Hr. Preben. Dertil kommer at Drachmanns ovennævnte skuespil Middelalderlig igen blev opført på Det kongelige Teater i 1912, 1913-14 og i 1931.
Kurverne i figur 3 viser hvornår Preben blev populært i forskellige dele af Danmark. Modebølgen begyndte tydeligvis i København (sort linje) 10 år tidligere end i resten af landet. På Lolland-Falster (rød linje) og Fyn (abrikosfarvet linje) toppede navnet et årti senere, mens det varede endnu et årti før Preben toppede på Sjælland (lysegrøn linje) og i Østjylland (mørkere grøn linje). Først i 1940’erne toppede navnet i Syd-, Vest- og Nordjylland samt på Bornholm (de fire blåfarvede linjer).
Toppen for populariteten strakte sig over længere tid i Jylland og på Sjælland end i København, på Lolland-Falster og Fyn, hvor populariteten kom tidligere, og hvor kurverne er mere spidse. Bornholm skiller sig ud med en meget spids kurve som først toppede i 1950’erne.
Hvorfor Prebens popularitet tegnede sig så forskelligt i de forskellige dele af landet, er svært at sige. Måske kan navnebærere fra begyndelsen af popularitetsbølgen i København have givet inspiration til de senere navnebærere. Især er mønsteret for Bornholm med den meget spidse kurve så anderledes at en særlig – måske lokal – inspiration kan have været på spil.
Som alle modetendenser varer også navnemoder kun i en periode, men ofte vender navne tilbage til en ny popularitetsperiode efter ca. tre generationer eller ca. 100 år. I anden halvdel af 1900-tallet var navnet således på retur, og siden årtusindskiftet har kun enkelte nyfødte fået navnet Preben. Men hvem ved, måske får vi en ny bølge med Preben om nogle årtier.
Birgit Eggert
Emner
Kontakt
Birgit Eggert er lektor på Arkiv for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
beggert@hum.ku.dk
Telefon: +45 3532 8563