Preben
I vores naboland Sverige støder man ofte på den opfattelse at Preben er et arketypisk dansk navn, men i virkeligheden er det noget så usædvanligt som et dansk navn af slavisk oprindelse – eller mere præcist af vendisk oprindelse.
Preben kommer af det slaviske navn Pritbor som er sammensat af ord for 'skov' og 'mark'. Under indflydelse af datidens almindelige danske navne som Esbiorn (Esben) og Thorbiorn (Torben) er det allerede i samtiden blev omtolket – eller fordansket, om man vil – til det mere hjemligt klingende Pridbiorn (Predbjørn) hvilket sidenhen udviklede sig til Preben. Men hvor det sidste led i de oprindelige danske navne rent faktisk kommer af ordet 'bjørn', gælder det altså ikke for Predbjørn.
Sådan kender mange, specielt ældre, danskerne nok mest til venderne: som de 'hedninge' der blev undertvunget ved Valdemar den Stores og Absalons korstog i 1100-tallet, her afbildet efter Laurits Tuxens maleri fra 1894. Måske der gemmer sig en Preben blandt de vendere som slæber afsted med gudestatuen af Svantevit med de fire hoveder?
Preben Podebusk
Hvad angår Preben, er vi i den sjældne situation at vi med stor sandsynlighed kender den mand som bragte navnet til landet: Det drejer sig om Preben Podebusk, søn af Henning Podebusk som var en adelsmand fra Rügen der omkring år 1350 kom i tjeneste hos Valdemar Atterdag. Podebusk var i sig selv en omtolkning af det slaviske stednavn Putbus, navnet på det slot på det sydlige Rügen hvorfra slægten stammede.
Blot i løbet af Preben Podebusks levetid har vi hans navn overleveret i et utal af varianter, deriblandt så forskellige former som Pridbori, Pretbernus, Prytborn, Pridbiorn, Prytbern, Prytbyørn og Predbern.
Det fremmedartede navn er tydeligvis forsøgt fordansket allerede i hans levetid, men først fra 1610 kender vi til varianten Prebenn som næsten har fundet den moderne form.
Vendiske stednavne
Også i de danske stednavne finder vi vendiske spor. På Lolland findes eksempelvis landsbyerne Tillitse, Binitse og Kuditse som synes at have navne af vendisk oprindelse. Men vi finder også landsbyer hvis dansksprogede navne med forleddet vinde- 'vender' antyder at der må have boet vendere, f.eks. Vindeby, Vindemark, Vindbyholt, Vindeballe, Vinde Helsinge, Vindelev, Vindeltorp og muligvis Vinderød.
Der kendes først og fremmest adskillige Vindebyer i de syddanske kystegne, og fra Lolland-Falster er der optegnet stednavne, heraf mange marknavne, der viser slavisk-vendisk sprogbrug. Fordelingen af dette navnestof antyder at de vendiske indvandrere har bosat sig side om side med danskerne – ikke i særlige kolonier. Så selvom venderne i den nationale historieskrivning mest kendes som fjender, har der tydeligvis også været fredelig sameksistens.
Et navn på retur
I 30'erne og 40'erne var det et yderst populært navn, og blot i 40'erne blev næsten 7.000 små drenge navngivet Preben. Populariteten faldt dog yderst brat, og siden 2003 er der faktisk ikke et eneste barn som har fået navnet.
Navnet har dog været så populært at det stadig er nr. 53 på listen over mest udbredte navne iflg. Danskernes Navne fra 2005. Pudsigt nok synes denne udvikling at være foregået næsten helt parallelt med udviklingen for navnet Bjarne (nr. 50 på listen og nu næsten gået helt af brug) – et nordisk navn som rent faktisk kommer af ordet 'bjørn' og således ikke er blevet omtolket.