1. april 2021

Pindherrevej – og andre herrer og herreder

Månedens navn

Sidste efterår modtog Navneforskning ved Københavns Universitet en forespørgsel om, hvad en pindherre var for en herre, for det måtte jo være sådan en, der havde lagt navn til Pindherrevej i det nordvestlige Vendsyssel.

Vejskilt fra Google Maps
Hvad eller hvem gemmer sig når man drejer ned ad Pindherrevej på vejen mellem Hirtshals og Hjørring? (Billede fra Google Maps).

Nogen pindherre optræder imidlertid ikke i nogen af de store nationale ordbøger og heller ikke i Feilbergs jyske ordbog eller Arne Espegaards Vendsysselsk Ordbog (1972-1986), der er den nyeste udgivelse på området. Det nærmeste man kommer, er pindmand, som Vendsysselsk Ordbog definerer som 'vranten stodder'.

Lidt mere udførlig er Feilbergs ordbog under opslagsformen pindemand, der med belæg fra Vendsyssel skriver, at det er et ringeagtende udtryk af "store" gårdmænd om husmænd, eller andre, der lever i små kår, i armod. Feilberg henviser til ordet pindeegn, der i Midtjylland anvendes om Gjern Herred, der er det herred, som ligger omkring Silkeborg og Hammel. Det skal skyldes egnens mange pottemagere, der bruger pinde til at brænde deres potter ved. I egnen "findes forholdsvis mange småfolk, pottemagere og daglejere; sådanne småfolk, når de har det småt med finanserne, kaldes for "pindemænd"".

Pinde og pjalter

Nu begynder ordet og betydningen at folde sig ud. Pind kan som sammensætningsled have nedsættende betydning. I danske stednavne er det noteret bl.a. ved Ulfborg i Vestjylland i sammensætningen Pindborg, der forklares som et spottenavn sammensat med substantivet pind som udtryk for brøstfældigt bygværk. Kristian Hald opregner i sin håndbog Vore Stednavne (1965) Pindborg sammen med Pjaltenborg og Blæsenborg som eksempler på navne med spøgende eller nedsættende karakter. I Sæby har der siden 1800-tallets begyndelse været en Pindborggade.

Postkort med Pjaltenborg
Navnet Pjaltenborg kendes fra flere steder i Danmark og er som oftest navn på et mindre og fattigt udseende hus. Her ses et postkort med afbildning af Pjaltenborg i Møgeltønder. (Billede fra Fyns Frimærke Service).

Tilbage til Vendsyssel for at søge efter alderen og om muligt begrundelsen for netop navnet Pindherrevej. Vejnavnet optræder første gang i Postadressebogen fra 1978; det er tydeligvis tilkommet som resultat af den generelle navngivning af veje i landdistrikterne i 1970'erne. De mange indberetninger og optegnelser fra Vendsyssel, som Navneforskning er i besiddelse af, bringer kun en enkelt supplerende oplysning, nemlig at et hus med adresse på Pindherrevej hedder Pindehuset. Skulle det være her, pindherren har boet? Det er det ikke, for der findes en ældre og afgørende oplysning i den lokale kirkebog. Den 4. september 1884 var der barnedåb i Tornby kirke, og blandt de tilstedeværende faddere nævnes skrædder Jens P. Thomsen boende "paa Pindherred i Bjærgby Sogn", dvs. i nabosognet.

Pindherrevejs placering
Pindherrevejs placering nær motorvej E39 mellem Hirtshals og Hjørring – og placeringen af landsbyerne Tornby og Bjergby.

Hvad er nu det for noget? Historisk set omfatter et herred altid et antal sogne (gerne 10-20), og navnene og områdernes afgrænsning har rødder tilbage til den sene vikingetid. De er næsten gået ud af almindelig brug i dagens Danmark, når bortses fra de sjællandske Odsherred og Hornsherred og det nordjyske Hanherred. Pindherred kan ikke være sådan et herredsnavn.

Fra rams til rumpe

Derimod passer det fint sammen med andre navne på -herred, der betegner mindre områder, og som almindeligvis anses for at være nedsættende. Mest udbredt er Ramsherred, der kendes som vej- og områdenavn i bl.a. gamle købstæder som Odense, Næstved og Kerteminde, gerne anvendt om områder med udpræget dårligt ry (se infoboks). I landlige omgivelser findes navnet bl.a. på Sydfalster ved Sønder Kirkeby og i sognene Nørup og Ølsted i det gamle Vejle Amt.

I Sabro nordvest for Århus findes nogle gårde og huse kaldet Spigerbor Herred – et spigerbor er et slags borsving. I Rutsker Sogn på Nordvestbornholm ligger området Rumpe Herred, og tidligere fandtes i Assens en lokalitet kaldes Krykkeherred – givetvis igen et nedsættende navn.

Der findes, og måske navnlig fandtes, flere af denne type navne rundt om i landet, men de er gerne blevet undgået og er derefter forsvundet. Men Pindherrevej er et fint, men sjældent eksempel på omdannelse og bevaring af et måske oprindeligt nedsættende navn.

Bent Jørgensen