Ølgod

Den sydtyske Oktoberfest med mængder af øl, Lederhosen og bægerklang er ligesom det brasilianske karneval og den amerikanske Halloween-fest blevet fast inventar i det danske kulturlandskab de seneste årtier. Ølfesten er siden 12. oktober 1810 blevet afholdt på pladsen Theresienwiese i München under det lokale navn Wiesn. Fra 1872 er festen blevet afviklet fra midten af september og ind i oktober, så betegnelsen "oktoberfest" er egentlig lidt af en tilsnigelse.

Den specialbryggede øl til lejligheden har en alkoholprocent på mindst 13,5 %, og det borger – sammen med serveringsdamer i den lokale dragt Dirndl – for underholdningen for de syv millioner fortrinsvis mandlige gæster. Lad os dog, før tyrolerorkestrene spiller op, benytte oktober måneds navnespalte at fokusere på Oktoberfestens kerne: øl. Og ikke mindst på de gode danske stednavne, der giver mindelser om den gyldne drik.

Blandt de mange bebyggelsesnavne i Danmark, som starter på øl-, er det faktisk kun Ølgod, der indeholder forleddet øl i den betydning, vi kender i dag. Betydningen af efterleddet -god er ukendt, ligesom den i øvrigt er i navnene Thyregod og Vorgod.

Den lokale opfattelse af navnet afspejles i de korte og præcise sortimentsnavne fra det lokale mikrobryggeri Ølgod Bryghus, etableret 2006: Den Gode Pilsner, Den Gode Mørke, Den Gode Hvede og Den Gode Stout.

Samme tankegang ligger bag brugen af Ølgod i navnet på det store forlystelsesetablissement Vin og Ølgod i Skindergade i den centrale København (som lukkede i 1998), og bag navnet på Ølgod på Dyrehavsbakken nord for København.

De andre øl-navne

Generelt må stednavneforskerne dog slukke forhåbningerne om at finde noget drikbart i stednavnene på øl-, men det er ikke fordi landet mangler eksempler på dem:

Ølholm ligger mellem de to byer Uldum og Tørring vest for Horsens (navne, som er tørstfremkaldende i sig selv). Dertil kommer byerne Ølsted (flere steder) og Ølst, der er en forkortet form af samme navn, to Ølby'er samt Ølstrup, Ølstykke, Øllebølle og Øllerup. Udvides horisonten med natur- og gårdnavne, kan nævnes Ølbakke, Ølbjerg, Ølgryde, Ølgård (adskillige steder), Ølholm (flere steder), Ølhøj (flere steder), Ølkar, Ølkarsten, Ølkær, Øllebjerg, Øllegård, Øllehøj, Øllekolle, Øllemose (adskillige steder), Øllinge, Øllingesø, Ølmose (flere steder), Øllufgård, Ølrøgel, Ølvad og Ølvig.

Opslagsværket Danske Stednavne konstaterer tørt, at Ølholm rummer forleddet 'øgle', dvs. firben. Øllebølle indeholder rimeligvis et gammelt, rekonstrueret ord *yl, 'varme, varm luft', som eventuelt sigter til en mose nær byen. Øllerup nordvest for Næstved indeholder et personnavn *Wifli, hvilket tydeligt ses af den ældst overleverede form Wiflæthorp fra 1259. Også Ølstykke indeholder formentlig et personnavn, Ølef, mens efterleddet er gammeldansk thykki '(skov)tykning'. Ølstrup mellem Ringkøbing og Videbæk er antagelig mandsnavnet Ølf (sammentrukket form af Øthulf) plus efterledet -torp 'gård, bebyggelse'. I navnet Ølsted/Ølst hævdes forleddet at være et gammeldansk ord øl med langt ø i modsætning til drikken. Dette ord betyder 'rem' og er her evt. brugt om stedets topografi.

At disse navne dog i folkemunde (eller -ganer) gerne forbindes med øl-drikken, kan illustreres med den vittige borger, der i forbindelse med sammenlægningen af de tre kommuner Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke i 2007 foreslog det nye navn Smørstykke-Ølløse Kommune. Desværre valgte de kommunale beslutningstagere i stedet det intetsigende, men unægtelig mere sobre Egedal Kommune.

Et uudtømmeligt tema

Temaet øl i navne er nærmest uudtømmeligt, såvel ved sideblik til stednavne, hvori fx humle eller malt indgår, samt diverse sammenligningsnavne, navne på ølmærker, bryggerier, bryghuse osv. Det skyldes naturligvis, at øl kulturhistorisk spiller en central rolle både i den gamle landsbykultur, men også i bysamfundene. Her var (tyndt) øl et vigtigt – og ofte renere – alternativ til det ofte bakterieinficerede drikkevand, men også et vigtigt led i det sociale liv i fx gilde- og lavsvæsenet.

I opslagsværket Danmarks gamle Personnavne finder man under det sigende enkle tilnavn Øl henvisning til andre tilnavne som Gotøl og Hummeløl. Erhvervsbetegnende tilnavne er Ølkone, Ølmand samt en enkelt ved navn Jens Jyde Ølprovst, som omtales 1506 ved ærkebispesædet i Lund. Modsat hvad man skulle forvente, kendes ingen med tilnavnet Øltønde, men ordet er givet blevet brugt som ukvemsord og øgenavn i tidens løb.

Godt øl med runer

Som et kuriosum til tilnavnet Gotøl kan det nævnes, at en mystisk, tilsyneladende forvansket runeindskrift fra Sigtuna i Sverige netop er blevet forklaret som lønruner, en kodeskrift hvor runerne først læses den ene vej aul 'øl' og derpå vendes og læses på hovedet kut 'god'. Eller transskriberet med runer:

ᛆᚢᛚ ᚴᚢᛐ

Vi har endnu ingen danske eksempler på runeindskrifter, der vidner om festlige drikkegilder, som det bl.a. kendes fra Norge. Til gengæld optræder ordet alu flittigt i danske runindskrifter fra jernalderen, og urnordisk alu burde efter den almindelige sproghistoriske udvikling svare til øl på nutidsdansk.

Et øllet pigenavn

Denne klumme om øl og Ølgod kan ikke afsluttes uden at omtale et endnu gangbart, men noget bedaget dansk pigenavn Øllegaard. Ifølge Danskernes Navne var der i 2005 registreret 319 personer med dette navn. Og hele 24 kvinder har frem til 1930'erne fået Øllegaard som første fornavn.

Ej heller navnet Øllegaard har sammenhæng med ølbrygning. Det er derimod en lokal omdannelse af det tyske kvindenavn Odalgard, sammensat af ord med betydningerne 'arvegods' og 'indhegning, gård'. Navnet er ifølge Rikard Hornby blevet sammenblandet med helgenindenavnet Hildegard.

Af andre omdannelser af gamle tyske navne på -gard kan nævnes Ermegaard (af Irmgard) samt de uddøde pigenavne Hungaard (af Hungard) og Lydgaard eller Løttegaard (af Liutgard). Disse navne er tilpasset dansk på linje med andre sære og alderdommelige pigenavne som Alborg (af Adalburg), Hilleborg (af Hildeburg) og Rigborg (af Rikburg).

Hvorvidt man blandt nutidens serveringsdamer i München kan finde en Odalgard, en Irmgard eller en Adalburg eller Hildeburg, komplet udstyret i bayersk Dirndl, kan ikke siges på stående fod – men det kan man jo passende besøge Oktoberfesten for at finde ud af.

Michael Lerche Nielsen