Norna

Danmark er 6.-9. juni 2012 værtsland for den 15. nordiske navneforskerkongres, som afholdes på Askov Højskole. Lad os i den anledning kigge lidt nærmere på navnet Norna. Det forekommer nemlig både som substantiv, som pigenavn og som et navn på en organisation.

Navnet på organisationen NORNA er et akronym for Nordisk Samarbejdskomité for Navneforskning, der har eksisteret siden 1971, og derfor er Norna en velkendt størrelse for navneforskere. NORNA arrangerer symposier og udgiver symposierapporter om snart sagt alle aspekter af navne, og NORNAs arrangementer er et vigtigt supplement til de nordiske navneforskerkongresser, som er blevet afholdt på skift mellem de nordiske lande hvert fjerde eller femte år, første gang i Uppsala i 1946.

Substantivet norna er den svenske, islandske og færøske entalsform af nornerne, de tre skæbnegudinder i nordisk mytologi. Nornerne Urd "skæbne", Verdandi "det kommende, fremtiden" og Skuld "forpligtelse" (betydningen af de tre mytologiske navne har været omdiskuteret) sidder iflg. mytologien ved verdenstræet Yggdrasils rødder, hvor de væver og udmåler menneskenes livstråd.

Pigenavnet Norna

Med disse skæbnetunge damer i baghovedet er det måske svært at forstå, at Norna også er et pigenavn. I Danmark er det kun brugt sporadisk og så sjældent, at man kunne forledes til at tro, at Norna er en slåfejl for pigenavnet Norma (efter hovedrollen Norma i Bellinis opera af samme navn fra 1831). Men eftersom man både finder udslag på Norna i Danskernes navne samt i internettelefonbogen krak.dk, må navnet tages alvorligt.

Man kan ikke finde hits på Norna i det norske Statistisk sentralbyrå, men navnet omtales dog i Gulbrand Alhaugs 10 001 navn. Norsk fornavnleksikon 2011 med den oplysning, at den første norske navnebærer blev født 1895 i Trondheim (s. 278). I Sverige og Finland er Norna imidlertid mere almindeligt med hhv. 43 i Sverige (kilde: Statistiska centralbyrån, SBC) og "under 35" ifølge det finske Väestörekisterikeskus med det finlandssvenske navn Befolkningsregistercentralen. (Begge søgninger er fra begyndelsen af maj 2012).

I brug i Sverige

For navneforskeren er det naturligvis interessant at vide, hvornår et navn har været mest benyttet. Her giver Befolkningsregistercentralen god besked for Finlands vedkommende, idet 12 kvinder fik navnet i perioden 1900-1919, mens 8 fik navnet 1920-1939. Efterfølgende er navnet kun blevet benyttet sporadisk. I Sverige må man ty til Sture Allén og Staffan Wåhlins ”Förnamnsboken” (1979 og senere udgaver) for at få oplyst, at Norna i Sverige var mest benyttet frem til 1910 samt i 1930'erne (1. udgave 1979). Tredje udgave fra 1995 angiver desuden 1990'erne som populært årti, hvilket tyder på, at navnet har fået en renæssance.

Eftersom 1973-udgaven angiver 20 navnebærere mod 24 i 1995, er det naturligvis en overfortolkning at tale om en renæssance, og der er her grund til at advare mod at tolke for meget ind i navnestatistikkerne uden at inddrage den generelle udvikling i befolknings- og årgangs-størrelser, samt at tage højde for naturlige, statistiske udsving. Det står dog klart, at Norna også i nutidens Sverige benyttes sporadisk som pigenavn.

Men hvorfor ikke i resten af Norden?

Men hvorfor dukker Norna op som pigenavn, uden at det tilsvarende Norne benyttes i Danmark og Norge? Navne fra den nordiske mytologi så som Balder, Odin, Thor, Ydun og Freja blev populære som fornavne, men også som firma-, skibs- og lokomotivnavne m.m. fra midten af 1800-tallet – som led i det, det der samlet kaldes "den nordiske navnerenæssance". Men eftersom Norna kun slog igennem i svensktalende områder, og eftersom mytologiens norner er skrækindjagende, er der måske grund til at kigge efter en anden forklaring.

I Nordsverige vokser orkidéen norna, der regnes for Sveriges smukkeste blomst. Blomsternavnet er angiveligt først brugt i 1828 af botanikeren Göran Wahlenberg (1780-1851) som oversættelse af det latinske artsnavn Calypso bulbosa. Calypso er navnet på den gådefulde og smukke nymfe, som ifølge Homer holder Odysseus tryllebundet i syv år på øen Ogygia, og navngivningen af orkidéen skyldes dens sjældenhed og dragende skønhed: Nornen vokser i det nordligste Skandinavien og har i øvrigt cirkumpolær udbredelse, dvs. med bestande i polare egne hele vejen rundt om Nordpolen.

Blomster som pigenavne

Ligesom nordisk-mytologiske navne fik en storhedstid i 1800-tallet, blev blomsternavne også populære som pigenavne – særligt i den engelsktalende verden. Fænomenet omtales fx i Leslie Alan Dunklings First Names First fra 1977, hvor forfatteren (s. 116) fremhæver eksempler som Violet, Ivy, Olive og Daisy fra Storbritanien og fra hele den engelsktalende verden navnene Blossom, Bryony, Cherry (dog også kæleform for Charity), Daffodil, Daphne, Fern, Heather, Holly, Iris, Laurel, May (dog også en kæleform for Mary), Myrtle, Pansy, Poppy, Primrose, Rosemary, Snowdrop og Viola. Modebølgen havde også en tysk udlægger med navne som Lilly og Rosa, og denne blomstrende navnetrend kom hurtigt til Skandinavien.

Den svenske botaniker Karin Martinsson har i Svensk botanisk tidskrift 99:5 fra 2005 givet en kyndig og detaljeret gennemgang af blomsternavnenes brug som fornavne i Sverige. Martinsson hævder (s. 252), at Norna i Sverige primært skyldes de mytologiske norner, fordi kun to af 22 personer med navnet i folkeregistret 1980 var født i Norrland, hvor blomsten vokser. Argumentationen er ikke overbevisende, dels på grund af forskellen i befolkningstallet, dels – og mere afgørende – fordi "nornan" er et begreb i Sverige på linje med blomsten linnea, der af mange – fejlagtigt – menes at være Sveriges nationalblomst. (En sådan findes nemlig ikke!)

Linnaea, der har navn efter Sveriges navnkundige botaniker Carl von Linné (1707-1778), er et særdeles populært fornavn i Sverige med stavemåderne Linnéa eller Linnea.

Linnea er sammen med Linus og Albin svenske fornavne, der også er i stærk vækst i Danmark i disse år (søg selv på Danmarks Statistiks navnebarometer). Selvom de svenske hitlister er stort set overensstemmende med de danske, er der dog yderligere et par af tidens populære svenske fornavne, som vi måske har til gode: Olle og Saga. Mens Olle er stendødt og den danske form Ole ligeså, synes Saga faktisk at være lidt på vej frem. Hvem ved, måske følger Norna med? Navneforskerne holder i al fald øje med udviklingen, også efter sommerens navnekongres.