01. april 2019

Nordmakedonien – når diplomater reciprokerer

Månedens navn

Det er ikke hver dag, et land får nyt navn, men det skete den 11. februar i år, hvor et nyt navn dukkede op på Europakortet. Den dag overgik balkanstaten den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien efter mange års stridigheder med nabostaten Grækenland til et nyt officielt navn, Republikken Nordmakedonien.

Valget af et nationalt flag har været næsten lige så kontroversielt som valget af navnet på den stat, som nu hedder Republikken Nordmakedonien. Øverst ses det nuværende flag, og nederst til venstre ses det flag, som anvendtes 1992-95, og som grækerne mente havde for stor lighed med flaget for den græske provins Makedonien – som ses nederst til højre.

Sprogligt kan det nye navn beskrives som en reciprokering af navnet Makedonien, og som regel er det ganske fredelige processer, der fører til, at et navneelement som f.eks. Nord- føjes til et navn på en lokalitet for at kunne skelne den fra en anden.

Baggrunden for den navnestrid, som altså nu synes at have fået en løsning, har været mindre fredelig, og sprogvidenskabsfolk har undertiden været inddraget i FN-sammenhæng gennem UNGEGN (United Nations Group of Experts on Geographical Names). Her afholder man sig dog fra at udtale sig om de enkelte navne, ligesom man ikke har ønsket at gå ind i de politiske spørgsmål, men har opfordret til, at de involverede lande søgte en indbyrdes løsning, hvilket nu synes at være sket. 

Men på grund af de nationalistiske og konservative fløje i begge lande er det ikke sikkert, at det sidste ord er sagt i sagen om navnet Nordmakedonien.  Konservative grækere mener fortsat, at landet slet ingen ret har til navnet Makedonien, mens konservative kræfter i Nordmakedonien mener, at det reciprokerende navneelement Nord- er overflødigt.

Vi skal et par tusind år tilbage

Årsagerne til uenigheden mellem Nordmakedonien og Grækenland er mange og komplekse, men et centralt punkt er, at grækerne mener, at de har eneret på navnet Makedonien. Selve navnet oprinder da også i græsk, nemlig i tillægsordet μακεδνός (makednós), der betyder 'høj' eller 'tilspidset', og ordet er beslægtet med et andet tillægsord μακρός (makrós), der kan oversættes til 'høj' eller 'lang'. I sin oprindelse formodes navnet at have været beskrivende for en folkegruppe, 'de høje (mennesker)' eller 'højlænderne'.

Makedonien anvendes heller ikke alene af republikken Nordmakedonien og indbyggerne der, men er tillige navnet på en større region i det nordlige Grækenland – foruden på et kongedømme i antikken. Og det er her i antikkens Makedonien, vi finder nogle af kernepunkterne i striden. Indtil det 4. århundrede f.v.t. var Makedonien et mindre kongerige, der lå nord for de græske bystater, delvist hvor nutidens græske provins med samme navn er beliggende.

I midten af århundredet erobrede den makedonske kong Filip 2. den sydlige del af nabolandet Paionien, der i vidt omfang modsvarer det moderne Nordmakedonien, og det blev startskuddet på en anselig makedonsk ekspansion. I år 336 f.v.t. blev Filip 2. myrdet, og hans søn ved navn Alexander blev konge over Makedonien. Alexander, som siden blev kendt som Alexander den Store, var en dygtig feltherre, og inden for en ganske kort årrække havde han erobret så store landområder, at da Alexander i år 323 f.v.t. døde blot 32 år gammel strakte hans rige sig over vor tids Tyrkiet og Iran og helt til Himalaya i øst og til Egypten i syd.

Alexander den Store afbildet i en mosaik fra omkring år 100 f.v.t. i Pompeii. Billede fra Wikipedia

Dette er Grækenland og Nordmakedonien enige om, men når det kommer til spørgsmålet om, hvem de gamle makedonere og Alexander den Store virkelig var, så ophører enigheden. Nordmakedonerne siger, at de er efterkommere af de gamle makedonere, der i det 6. århundrede e.v.t. blev blandet med de slaviske folkegrupper, der på den tid kom til området, men grækerne mener, at dette er en konstrueret fortælling skabt af den jugoslaviske leder Tito, som bygger på grækernes historie og arv. For grækerne var Alexander den Store og de gamle makedonere græske, og når de slaviske makedonere påkalder sig retten til at kalde sig makedonere og deres land Makedonien, anser mange grækere det som et tegn på, at der i fremtiden vil rejses krav på den græske provins for at opnå et samlet Makedonien igen.

Sydserbien og banovinaen Vardar

Det område, der i dag udgør Nordmakedonien, har en turbulent historie bag sig, hvor det har været underlagt den ene herskermagt efter den anden. I løbet af det 14. og 15. århundrede blev det makedonske område sammen med store dele af det øvrige Balkan erobret og indlemmet i det Osmanniske Rige. I starten af det 20. århundrede dannede Bulgarien, Serbien og Grækenland en koalition mod osmannerne, hvilket førte til den 1. Balkankrig, der udspillede sig i 1912 og 1913. Osmannerne led nederlag, hvorefter Balkanområderne blev delt imellem de tre koalitionslande. Den sydlige del af Makedonien blev græsk, et lille østligt hjørne blev bulgarsk, mens det, der nogenlunde modsvarer det moderne Nordmakedonien, blev serbisk, og i 1918 indlemmedes dette område som Sydserbien i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere, som i 1929 skiftede navn til Kongeriget Jugoslavien.

Samtidig med indførslen af navnet Jugoslavien blev Sydserbien til provinsen eller 'banovinaen' Vardar. Det jugoslaviske kongedømme ophørte efter 2. Verdenskrig, da landet under Tito blev en socialistisk føderalrepublik. På den tid var der i området opstået en nationalistisk bevægelse, der var fortaler for et samlet Makedonien, men Vardar-Makedonien forblev i Jugoslavien, hvor det nu fik navnet Den socialistiske republik Makedonien. Allerede på den tid blev navnet anset som en provokation imod Grækenland, men det var først efter Jugoslaviens opløsning, at konflikten mellem de to parter for alvor blussede op.

I kølvandet på Kroatiens og Sloveniens deklarationer om selvstændighed i sommeren 1991 erklærede Nordmakedonien sig selvstændigt under navnet Republikken Makedonien i september samme år. Politiske partier i Grækenland enedes straks om, at de ikke kunne acceptere Makedonien i nogen form i det nyoprettede lands navn. I den unge nations jagt på et fælles ståsted og national identitet antog Republikken Makedonien i 1992 et nyt flag, men det forværrede situationen med Grækenland. Flaget afbildede nemlig den såkaldte Vergina-sol, der er et symbol på Filip 2. og Alexander den Store, akkurat som den også er afbildet på den græske provins Makedoniens flag. Eneste forskel var, at solen på republikkens flag var placeret på en rød baggrund, mens den græske provins' flag er blåt. 

FYROM

Grækenland lagde et internationalt pres, og i 1993, da republikken blev optaget i FN, var det under navnet den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Til trods for, at 130 nationer anerkendte landets navn som Republikken Makedonien, var det altså under det særdeles lange navn, på engelsk the former Yugoslav Republic of Macedonia, ofte forkortet FYROM, at nationen frem til februar i år deltog i internationale sportsbegivenheder og konkurrencer.

Til stor græsk fortrydelse blev en statue af Alexander den Store og hans hingst Bukefalos rejst på hovedtorvet Ploštad Makedonija i Skopje i 2010. Her afbildet på en lidt grå dag i 2014. Billede fra Wikipedia

Efter internationalt pres skiftede den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien sit flag ud i 1995, men man fortsatte med at bruge navne, der på forskellig vis provokerede Grækenland. Flere centrale veje fik navn efter såvel Filip d. 2. som Alexander den Store, og i 2006 overgik Petrovec Lufthavn ved landets hovedstad Skopje til navnet Skopje Alexander the Great Airport.  

I de seneste år har parterne i det nuværende Nordmakedonien og Grækenland dog forsøgt at nærme sig hinanden, og for at forbedre relationerne fik Skopjes lufthavn i februar 2018 igen et nyt navn, denne gang det mere neutrale Skopje International Airport. Nogle måneder senere, i juni, nåede landets premierminister Zoran Zaev til enighed med den græske premierminister Alexis Tsipras om, at landet kunne overgå til navnet Republikken Nordmakedonien. I september gik det makedonske folk så til stemmeurnerne, og her stemte ikke mindre end 90 % for, at landet skulle overgå til det nye navn, men efter en massiv kampagne fra oppositionen deltog kun omkring en tredjedel af de valgberettigede. Derfor måtte forslaget til afstemning i det nordmakedonske parlament, og her stemte lige akkurat nok af medlemmerne for navneændringen. Da et snævert flertal i det græske parlament i januar i år også stemte for, var navneændringen en realitet.

Lars-Jakob Harding Kællerød