1. maj 2021

Nielsen og de andre sen-navne – som mange har, og mange vil af med

Månedens navn

Selv i årets udgave af X Factor spillede kontrasten mellem et sen-efternavn og et mere usædvanligt efternavn en symbolsk rolle. Det kan se ud til, at navne bliver upopulære af at have været populære.

På top-20 over almindelige efternavne i Danmark findes der 19 navne, der ender på -sen. Navnenes almindelighed har dog gjort dem upopulære, og den mangeårige indehaver af førstepladsen, Jensen, blev vippet af pinden i 2016 – omend kun for at blive afløst af et andet sen-navn, som også er faldende i popularitet: Nielsen. Lader man øjnene glide længere ned ad listen over de mest almindelige efternavne, støder man på andre sen-navne som Sørensen, Hansen, Rasmussen og Olsen. Faktisk optræder der kun et enkelt ikke-sen-efternavn på top-20, nemlig Møller på en 19. plads.

Diagram over navneskift
Det seneste årti har billedet været klart: Langt flere skifter hvert år fra et -sen-navn til et ikke-sen-navn end omvendt. Tal fra Danmarks Statistik.

Rigtig mange af os går altså rundt med et efternavn, der ender på -sen. Men alligevel – eller nærmere netop derfor – bliver der færre danskere med sen-efternavne for hvert år, der går. For eksempel viser tal fra Danmarks Statistik, at der den 1. januar 2021 var 239.656 Nielsen'er i Danmark, mens der var 237.331 Jensen'er. Men vi skal ikke længere tilbage end til de første år af 00'erne, før både Jensen og Nielsen lå omkring de 300.000 navnebærere.

Der er altså en tendens til, at danskerne vender ryggen til de mest almindelige efternavne. Denne tendens ses også i tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der i 2020 var 17.525 danskere, der skiftede fra et sen-efternavn til et ikke-sen-efternavn. Og antallet af skift, der gik den modsatte vej – fra ikke-sen til sen – var 5.997, altså cirka en tredjedel.

Hans Navn endte aldeles på "sen!"

Hvorfor der overhovedet er så mange danskere, der har et efternavn med endelsen -sen, har (som Birgit Eggert i 2015 beskrev i Månedens Navn om Jensen) baggrund i den lov, der i 1800-tallet påbød alle danskere at bære faste efternavne. Her valgte mange at give deres børn sen-navne, som tidligere havde fungeret som patronymer, altså en sammensætning af farens fornavn og søn eller datter – nu som faste efternavne, der gik i arv.

H.C. Andersen
H.C. Andersens velkendte mindreværdskompleks i forhold til sin baggrund fik blandt andet udtryk i hans forhold til sit -sen-efternavn.

Men i dag fravælger mange altså de meget almindelige navne som Nielsen og Jensen. I vores tid spiller positionering og identitetsskabelse en rolle ved navnevalg, og de mere usædvanlige efternavne er i høj kurs, mens sen-navne derimod i højere grad forbindes med det almindelige og det folkelige. Og som Birgit Eggert skriver i en artikel fra 2017, var disse konnotationer knyttet til sen-navnene allerede i 1800-tallet, hvor de "… blev båret af så stor en del af befolkningen, at de blev opfattet som tilhørende de lavere samfundslag…". For eksempel skrev H.C. Andersen i fortællingen Børnesnak fra 1859 om en dreng, at "… hans Navn endte aldeles på "sen!" ham kunde der da aldrig i Verden blive Noget af."

Det elitære og det folkelige

Især Nielsens forgænger på førstepladsen over almindelige efternavne, Jensen, er blevet synonym med "menigmand" og "de gennemsnitlige danskere" – især når der er et hr. og fru foran navnet – som slangordbogen.com skriver.

To dommere
To dommere med forskellige profiler. Billede fra tv2.dk.

Netop denne opfattelse af de mest almindelige sen-navne kom til at spille en rolle i 2021-udgaven af TV2-programmet X Factor, hvis finaleshow blev sendt den 8. april. Noget af det mest bemærkelsesværdige ved dette års version af sangprogrammet var det anspændte forhold mellem to af dommerne: den garvede Thomas Blachman og nybegynderen Martin Jensen. Mens 58-årige Blachman fremstod som den elitære, københavnske jazzmusiker, fremstod 29-årige Jensen som den mere folkelige, østjyske DJ.

Det interessante i denne sammenhæng er, hvordan de to herrers navne passer til deres roller. Blachman er et efternavn, der ifølge Danmarks Statistik kun bæres af 16 danskere på nuværende tidspunkt. Og et gammelt interview med Thomas Blachman, som i en periode byttede rundt på sine navne og kaldte sig Blachman Thomas, viser, at navnets unikke status betyder noget for ham: "man skal altid nævne det vigtigste først; alle hedder jo Thomas," sagde han ifølge tidsskriftet Jazz Special i 1994.

Selv hans navn er jo almindeligt

Omvendt er Blachmans meddommer Martins Jensens navn blevet fremhævet som symbolsk for hans i nogles øjne mere lavkulturelle status. Som da Anders Reuter, der forsker i blandt andet popmusik, udtalte til Politiken, at Martin Jensen står for "… den unge, moderne folkelighed og er typen, alle kan relatere til. Selv hans navn er jo almindeligt."

Ja, selv Martin Jensens navn er almindeligt. Og selv Thomas Blachmans navn er ualmindeligt – især da hans ret almindelige fornavn blev til et ret ualmindeligt efternavn. Og dette syn på ualmindelige navne som mere attraktive end almindelige navne er altså, ja, almindeligt i vores tid. 

Hvad gør ellers et efternavn attraktivt?

Der er altså ikke megen tvivl om, at almindelighed kan spille en rolle i vurderingen af efternavne som mere eller mindre attraktive, og at populariteten af Nielsen, Jensen og de andre sen-navne påvirkes af det. Men hvilke andre faktorer afgør, om efternavne opfattes som mere eller mindre attraktive, og hvorfor bliver nogle efternavne valgt på bekostning af andre? Det er et af de spørgsmål, jeg vil forsøge at svare på i forskningsprojektet His name, her name, their name? Surnames, family practices, and identity, som er støttet af Carlsbergfondet.

Mange af de 17.525 danskere, der sidste år skiftede et sen-efternavn ud med et ikke-sen-efternavn, har sandsynligvis gjort det i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller anden form for etablering af familie, ligesom mange af de øvrige godt 25.000 danskere, der skiftede efternavn i 2020, sandsynligvis gjorde. For modsat vores fornavne bliver vores efternavne (og eventuelt mellemnavne) ofte taget op til revision i netop den slags livssituationer. Derfor forsøger jeg også at besvare spørgsmål om, hvilke funktioner efternavne har i familier og i opbygning af familieidentitet i dag.

Katrine Kehlet Bechsgaard