Majbølle – en krølle på vejen sydpå
Er Majbølle en ubehøvlet person der vågner af sin dvale sidst på foråret? Nej. Ikke alene er det et stednavn snarere end en person, men det har hverken noget med måneden eller med ballademagere at gøre: Som så ofte har stednavne en anden oprindelse end man kunne tro ved første øjekast.
Hvis man kører sydpå ad Sydmotorvejen (M30, E47) tilstrækkeligt længe, vil en motorvejstunnel på et tidspunkt føre én under Guldborg Sund og op i lyset igen på den anden side. Her ligger Lolland. Ét af de første lollandske vartegn, der møder øens besøgende, er en gammel hollandsk vindmølle på højre side tæt ved motorvejen. Dette er Majbølle Mølle, der har stået her siden 1896, og dermed længe inden nogen havde tænkt på en motorvej. Faktisk lå den tilknyttede kirkelandsby, Majbølle, indtil motorvejens anlæggelse i 1988, ganske stilfærdigt placeret i en forholdsvis tyndt befolket del af Østlolland, omtrent midt imellem landevejen fra Guldborgfærgen ned mod Sakskøbing og landevejen mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster, som går syd for Majbølle.
Her har landsbyen ligget siden middelalderen, hvor navnet er belagt første gang i 1312. Der står også en middelalderlig kirke i Majbølle, men hvor hovedparten af Lollands middelalderkirker kan dateres til 1100- og 1200-tallet, så kan kirken her ikke benyttes som argument for, at navnet og landsbyen må gå tilbage til denne tid. De ældste dele af Majbølle Kirke kan således "kun" dateres til første halvdel af 1300-tallet, så kirken og landsbyen behøver dermed ikke at være stort ældre end den første bevarede skriftlige omtale.
Vendiske sørøvere plagede de danske kyster i 1100-tallet, hvilket især gik ud over Lolland og Falster, hvor store dele af kysterne derfor længe lå ubebyggede hen, indtil vendertogterne stilnede af omkring år 1200, og det er muligt, at det store Majbølle Sogn først i løbet af 1200-tallet er blevet tilstrækkeligt bebygget til at området blev udskilt som et selvstændigt sogn – eventuelt fra et af nabosognene Tårs eller Radsted.
Bøller over det hele
Men hvad betyder så navnet? Er en "majbølle" en person, der særligt laver ballade i den grønne forårsmåned? Nej. Stednavne på endelsen -bøl(le) findes over hele landet, men er i særlig grad koncentreret i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn, Langeland og Lolland. I Jylland har de typisk formen ‑bøl, og på Øerne typisk formen ‑bølle.
Endelsen er et gammeldansk substantiv *bø̄li, beslægtet med ordet bol, med betydningen "bebyggelse, gård". I stednavnesammenhæng tillægges den traditionelt betydningen "udflyttergård", altså en gård udskilt fra en eksisterende bebyggelse, og tidsmæssigt synes bølle-bebyggelserne primært at høre til højmiddelalderen, dvs. 1100- og 1200-tallet. Hovedparten af de danske bølle-kirkebyer findes i det Sydfynske Øhav, hvor kirkeanlæggelserne ligesom i Majbølle kan være sket lidt senere end ellers, på grund af vendertruslen.
Men betyder navnet så, at Majbølle-bebyggelsen er udskilt fra en anden landsby i maj måned? Nej, heller ikke. Forleddet har intet med månedsnavnet at gøre. Den middelalderlige staveform af navnet er overvejende Madebølle og indimellem Mabølle, hvilket leder os godt på vej mod navnets oprindelige betydning. Forleddet er således substantivet made, der er en gammel betegnelse på en større flad, græsbevokset engstrækning, ofte beliggende ud mod kysten og periodisk oversvømmet. Samme ord indgår i det engelske meadow, som betyder 'eng'.
Dette må betegnes som et umådelig velbegrundet navnevalg her, hvor området omkring Majbølle netop er et klassisk madelandskab. Faktisk er store dele af sognet først blevet til fast landjord efter inddæmningen af en lille vig, Majbølle Nor, i 1923-25, og den i indledningen omtalte motorvejstunnels åbning på Lollandssiden ligger faktisk på en oprindelig holm, Majbølle Ø, i Guldborg Sund mellem Lolland og Falster. Den samlede etymologiske betydning af navnet er altså "udflytterbebyggelsen på maden/strandengen".
Et spørgsmål om dialekt
Det sidste spørgsmål i afklaringen af navnet må så være, hvordan man sprogligt er kommet fra Madebølle til Majbølle? Forklaringen er dialektal. Ligesom fynboerne bryder lollikkerne sig ikke om de bløde d'er, som her simpelthen ignoreres. Dette indikeres også af 1400-talsformen Mabølle. Men hvor de på Fyn så i stedet trækker den foranstillede vokal lidt længere ud og udtaler det som [Māe'bølle], så har man på Lolland korte vokaler, hvilket her gør, at den efterstillede vokal e kobles direkte på den forreste vokal a i en løftet tone, der ender ud med udtalen [Mai'bølle], vel og mærke med det fynsk-lollandske flade a, således at forleddet oprindeligt har rimet på det nutidige ord fag.
Den lokale udtale førte i løbet af 1500-tallet til staveformen Maybølle, når københavnske kancellister og sjællandske godssekretærer skulle sætte navnet på skrift. Dette udviklede sig så til staveformerne Maibølle i 1700-tallet og Majbølle i 1800-tallet, hvilket siden har hængt ved. Og da den oprindelige made i forleddet således efterhånden er blevet ukendelig i navnet, og ordet dertil mere eller mindre er gledet ud af det danske sprog, har staveformen indvirket, at også lollikkerne nu opfatter og udtaler forleddet i stednavnet som månedsnavnet maj. Og det kan man jo så sidde og tænke over, næste gang man suser forbi Majbølle Mølle med kurs mod Lalandia, BorderShop'en i Puttgarden, og resten af det store udland.
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen
Kontakt
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen er lektor i navneforskning på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
jggj@hum.ku.dk
Tlf: +45 3532 8722
Læs mere
Peder Dam (2015): Bebyggelser og stednavnetyper. Navnestudier 44 (København: Museum Tusculanums Forlag); om ‑bøl(le), s. 87-91.
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (2017): Lolland-Falster, Vordingborg og korstogene – hvad kilderne beretter om regionens rolle i venderkrige og korstog i perioden ca. 1100-1260, i: Lolland Falster - Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2017, s. 55-85.