Leudo

– kan en pige virkelig hedde det?

Pigenavnet Leudo har i hvert fald siden 1600-tallet og helt frem til i dag været en del af lokal dansk navneskik som efterkommernavn – om end meget sjældent brugt.

Når man som dansker umiddelbart har svært ved at opfatte Leudo som et pigenavn, skyldes det først og fremmest endelsen -o. I dansk personnavneskik er personnavne med endelsen -o nemlig fortrinsvis drengenavne, og disse navne er typisk indlånt fra andre sprog, f.eks. fra tysk som Heino og Leo (kortformer af henholdsvis Heinrich og Leopold).

Der forekommer dog også f.eks. grønlandske og finske pigenavne som Ivalo og Aino. Når et pigenavn ender på -o, er det med stor sandsynlighed indlånt fra et andet sprog, og det gælder også pigenavnet Leudo. Men hvilket ophav har det så?

I Amagerpigernes spor

Leudo er meget sjældent brugt i nyere tid. Søgebasen Danskernes Navne kender kun til 5 danskfødte pigebørn, som har fået det som fornavn elller mellemnavn i løbet af de seneste ca. 120 år, og det seneste tilfælde var i starten af 1980'erne, så det findes slet ikke på Danmarks Statistiks navnebarometer, som starter i 1985.

Den første gang, navnet Leudo er registeret som navn til en nyfødt i Danmark, er 16. juni 1647. Pigen var født i Store Magleby på Amager som datter af Cornelss Frechssen. Året efter, 3. december, blev en anden spæd pige født og derpå døbt Leudo. Hun var datter af Claues Frechssen, og det er meget sandsynligt, at disse to piger var kusiner, og de kunne meget vel være opkaldt efter en fælles farmor med fornavnet Leudo. Det belyser de overleverede kilder desværre ikke nærmere.

Research i ældre kilder, fortrinsvis folketællinger og kirkebøger, viser, at stort set alle piger/kvinder med fornavnet Leudo, som er registreret i Danmark siden midten af 1600-tallet, stammede fra Amager. (Skrivemåderne varierer temmelig meget i 1700-1800-tallet, f.eks. Loÿdouw, Loijdu, Leudouw, Leudou, Leuwdu, Luÿdouw). Netop Amager husede en af de mest kendte indvandrergrupper i Danmark, nemlig de såkaldte Amager-hollændere, der indvandrede i første halvdel af 1500-tallet på kong Christian II's opfordring.

I Stubbekøbings kirkebog finder man 19. december 1732 Hans Witmackers datter Loÿdou. (Billede fra Statens arkivalier online – klik på billedet for at se en større version).

En undtagelse herfra er Stubbekøbing på Falster. Her er fire piger blevet døbt Leudo i første halvdel af 1700-tallet (navnet skrives Loÿdou i kirkebogen). Leudo født 19. december 1732 var datter af Hans Witmacker. Tilnavnet Witmacker (også skrevet f.eks. Withmacker og Vithmagger) betyder direkte oversat "Hvidmager" og er en gammel hollandsk erhvervsbetegnelse for en person, der garver med en særlig teknik og fremstiller vaskeskind (jf. opslagsordet Witmaker, Middelnederlandsch Handwordenboek s. 805).

Navnene på de to nævnte Amager-pigers fædre er typiske for efterkommere af de hollandske familier, og sammenfaldet mellem pigens navn Leudo og faderens tilnavn Witmaker er næppe heller tilfældigt. Fædre og faddere til de fire piger fra Stubbekøbing, som blev døbt Leudo, har i flere tilfælde navne, som tyder på en hollandsk forbindelse (f.eks. Jochum, Agt, Lÿche). Disse familier kan have haft direkte tilknytning til militæret eller handelsflåden, som begge havde hollandsk præg.

Præcis hvor i Holland de indvandrede bønder på Amager kom fra, ved man ikke med sikkerhed, for der findes ingen lister over de første indvandrere med oplysning om fødested. Det nærmeste, man kommer, er det såkaldte Amager-register, en udateret og ukommenteret liste over 164 personer fordelt på forskellige byer på Amager (undtaget Dragør). Amager-registerets personnavne er tidligere undersøgt med henblik på at bestemme hjemsted, og navnestoffet tyder overordnet på, at personerne i listen havde rødder i Vestfriesland (Geerte de Vries 1987).

Et dansk eller hollandsk navn – eller et frisisk?

Er Leudo så et hollandsk navn? Det er rimeligt at definere navnet som hollandsk, når det forekommer i lokal dansk navneskik, men navnet Leudo er overraskende nok ikke at finde i hollandske fornavnebøger. Imidlertid udmærker et par andre pigenavne sig blandt hollænderbønders efterkommere, fordi de på grund af deres stavemåder med endelsen -o (-ou, -ouw) ligner navnet Leudo. Det drejer sig om pigenavnene Reino og Meino, der i ældre kilder optræder i former som f.eks. Rainow, Rainou, Raynow og Mainow, Mainou, Maynou. Disse to pigenavne er at finde i hollandske fornavnebøger under opslagsformerne henholdsvis Reinou og Meinou.

Det viser sig, at disse navne hører til en lille gruppe af gamle germanske navne med to led, der i frisisk har fået endelsen -ou: Jildou, Geldou, Kenou, Ferdou, Bernou og Edou og altså navnet L(e)udou. De nævnte pigenavne har oprindeligt haft et efterled, som enten er *-wi/*-wīh 'hellig' eller *-wīch 'kamp' (samme led som nordisk vig). De to led kan i reglen ikke skelnes fra hinanden, da udtalen meget tidligt er faldet sammen. Man kan altså hævde, at navnet Leudo er frisisk, og med frisisk menes da, at det er indlånt i dansk i en form, som navnet har fået i områder med en frisisk talende befolkning. Det kunne f.eks. være den hollandske provins Vestfriesland, men frisiske navneformer har langt større udbredelse, så man kan ikke pege entydigt på netop den provins.

Blandt de nævnte pigenavne i gruppen er L(e)udou det eneste, som ikke er etymologisk forklaret i opslagsværkerne. Forleddet må dog være det germanske navneord liut, der betyder 'folk'. Det mest interessante er imidlertid, at Leudo ikke har haft et videre liv frem til moderne tid i hollandsk/frisisk navneskik (i modsætning til f.eks. Reinou og Meinou) – mens det altså stille og roligt er levet videre i Danmark.

Sebastian Møller Bak og Rikke Steenholt Olesen