Kornmaaler – og andre samsiske navnespecialiteter
Der knytter sig mange særegne sprogligt-kulturelle træk til Samsø. Et af dem en skik for efternavnebrug, som har stået påfaldende stærkt i forhold til i resten af landet.
Som det endte for mange andre danskere i 2020, blev klummeskriverens sommerferieplaner vekslet til en cykelferie ud i det danske sommerland – med en række øhop, et par interessante stednavnelokaliteter samt nogle runesten. Emnet for denne måneds navneklumme blev passeret på vejen ud af Nordby – "Danmarks største landsby" ifølge turistfolderne. Her var en stille parcelhusvej navngivet Chr. Kornmaalersvej.
En parallelt løbende vej bærer det mere anonyme vejnavn Jakob M. Hansens Vej. Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø fortæller på deres hjemmeside, at Jakob Morten Hansen og Christian Kornmaaler var egns- og slægtshistoriske foregangsmænd i Nordby på Samsø. Christian Kornmaaler var sognerådsformand i Nordby i perioden op til, at Samsø i 1962 blev en kommune, nærmere bestemt 1957–1962.
Erhvervsnavne som særlig specialitet
Det er naturligvis det mærkelige efternavn Kornmaaler, der påkalder sig navneforskerens interesse. Et kig i John Roth Andersens populære bøger om Samsø giver en forklaring på det mærkelige navn. Han skriver følgende i Gamle Samsø Billeder. Minder fra en svunden tid 1. 1983 side 7-10:
"Samsingerne har fra gammel tid haft forkærlighed for at give folk tilnavne, der karakteriserede deres erhverv. Navnene er imidlertid blevet hængende ved deres efterkommere, selvom mange med tiden er gået over i et helt andet erhverv […]. Navne som Bager, Bonde, Bødker, Drejer, Farver Fisker, Hjulmand, Kjeldmand, Kræmmer, Mahler, Møller, Skrædder, Smed og Snedker er stadig gode gamle slægtsnavne, som findes på øen.
Endnu finder man også spor af embedsmæssige bestillinger, som har sat sig spor i navngivningen på Samsø, nemlig navne som Degn, Foged, Kornmåler, Ladefoged, Præst og Reber" [min fremhævelse].
Han fortsætter:
"Selv om der endnu er bevaret mange navne med erhvervstilknytning på Samsø, så fandtes der dog tidligere betydeligt flere af disse navne på øen. Af navne, der i dag er helt forsvundet fra øen, kan således nævnes: Adel, Bendrejer, Bildthugger, Bisp, Borgmester, Brygger, Buntmager, Færgemand, Glar, Glarmester, Greve, Herredsfoged, Husar, Klokker, Knægt, Kro, Kromand, Kusk, Kukkerhus, Mester, Murmand, Rebslager, Remsnider, Ridefoged, Rytter, Skinder, Skipper, Skolemester, Skomager, Skytte, Skriver, Spillemand, Spinder, Stenhugger, Stolemager, Stormager, Strandrider, Styrmand, Suder, Tolder, Tærsker, Vægter, Wiseter, Wisser og Wæver."
De fleste af de samsiske erhvervsbetegnende slægtsnavne er kendt fra det øvrige land, mens andre overrasker en. Det gælder især kornmåleren, som var en kongelig embedsperson, der kontrollerede kornmålene – og som opkrævede en lille afgift ved samme lejlighed...
Navnet Kornmaaler optræder 83 gange i databasen Danskernes Navne, som registrerer samtlige navne fra CPR's oprettelse i 1967 til 2005. Man ser en kolossal overvægt af navnebærere i Østjylland (indbefattet Samsø), samt at der er 7 navnebærere født før århundredeskiftet og 10 i det første årti af 1900-tallet. Foruden Kornmaaler optræder stavemåden Kornmåler tre gange.
Fra John Roth Andersens liste over uddøde samsiske navne kan man i Danskernes Navne genfinde enkeltbelæg på Skolemester og Spillemand. Navnet Murmand, dvs. murer, forekommer 14 gange – med overvægt i Østjylland. Kromand findes 136 gange i databasen, hvoraf de 76 er født i det østjyske. Navnet Tærsker er registreret 89 gange, men Danskernes Navne afslører, at dette navn især er almindeligt på Lolland og Falster.
Beskrevet af de lokale selv
Forklaringen på de særegne samsiske efternavne er udredt af øens historiker og folkemindeforsker Fredrik Poulsen (1865–1930). Fredrik, der stammede fra Brundby på sydøen, er blevet kaldt Samsøs svar på Evald Tang Kristensen, og som Martin Sejer Danielsen beskriver i Mellem stednavne og sagn fra 2017 (s. 26), har han da også bidraget til Tang Kristensens omfattende udgivelser af sagn. John Roth Andersen har givet en levende skildring af hans slægtsbaggrund og levned (Gamle Samsø Billeder, bind 3, s. 6-27).
Forud for udarbejdelsen af Danmarks første navnelov, som blev vedtaget i 1904, blev der i 1898 foretaget en kortlægning af regionale navneskikke i Danmark. For Samsøs vedkommende er den fine formular udfyldt yderst kortfattet af birkedommer Poul Sveistrup, Tranebjerg.
Heldigvis ligger der desuden en redegørelse fra Fredrik Poulsen med en serie optegnelser om de samsiske kaldenavne til den jævnaldrende folkemindeforsker, docent Axel Olrik. Optegnelserne refererer til en opfordring i Politiken 4. august 1898.
Fredrik Poulsens optegnelser, som ikke tidligere har været kendt for samsøforskere, viser, hvorledes samsingerne langt frem i tiden beholdt et indviklet system af uformelle kaldenavne, herunder at personer blev omtalt ved deres erhverv. Efterhånden som danskerne tog faste slægtsnavne efter Dåbsforordningen af 1828, blev nogle af disse kaldenavne, heriblandt Kornmaaler, etablereret som efternavne, længe efter at kornmåler-embedet var nedlagt.
Optegnelsen fra 1898 af samsisk navneskik demonstrerer også det forhold, at kaldenavnene kunne veksle inden for samme slægt som følge af gamle opkaldelsestraditioner. Fredrik Poulsen nævner som eksempel Jens Andersen fra Brundby, der i 1890 havde to sønner kaldet Jørgen (Jensen) Sønder og Anders (Jensen) Rugård – begge drenge var opkaldt efter deres bedstefædre. Der var tale om navne, som de ifølge Fredrik Poulsen "skriver sig ved, men ikke er døbt med".
Begge de to indberetninger blev udnyttet i lovbetænkningen Dansk Navneskik fra 1899 (s. 67-69), også eksemplet med Jens Andersens sønner, men uden at oplyse kilden. Også som navneoptegner har Fredrik Poulsen således efterladt sig optegnelser af stor betydning.
Nu næsten udflaget fra øen
Men tilbage til navnet Kornmaaler. Danmarks Statistik oplyser, at der i 2020 er 37 personer med dette efternavn. Sammenholdt med, at Danskernes Navne medtager mange personer, der er døde fra 1967 og frem til 2005, må efternavnet siges at klare sig godt.
Spørgsmålet er til gengæld, om tilknytningen til Samsø stadig er stærk? Svaret her er desværre klart nej. Ifølge Samsø Telefonnøgle 1979 var der kun 2 samsinger ved navn Kornmaaler, der havde telefon.
Pr. august 2020 findes der 26 personer på krak.dk med efter- eller mellemnavnet Kornmaaler. Ikke én af dem bor i dag på Samsø, men er derimod godt repræsenteret i Aarhus og på Vejleegnen, i Nordvestsjælland og Storkøbenhavn.
Navnet Kornmaaler synes at være udflaget som samsisk navn, men formentlig er de fleste navnebærere klar over navnets stolte oprindelse på øen i Kattegat.
Michael Lerche Nielsen
Kontakt
Michael Lerche Nielsen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
lerche@hum.ku.dk
Tlf. +45 3532 8566
Kornmåleren – og mølleren
Selvom skikken med at bruge erhvervsbetegnelser som efternavne har stået særligt stærkt på Samsø, er den på ingen måde ukendt i resten af landet.
Således har erhvervsbetegnelsen Møller – som kan siges at være i nær tematisk familie med Kornmåler – længe været det mest udbredte ikke-patronymiske efternavn i Danmark. Efter alle -sen-navnene er det således en erhvervsbetegnelse som er mest udbredt.
Noget længere nede ad listen finder man også erhvervsbetegnelser som f.eks. Bonde, Fisker, Jæger, Smed m.fl.
Læs mere
Dansk Navneskik. Betænkning afgiven af den af Justitsministeriet den 4. Maj 1898 nedsatte Kommission. København 1899.
John Roth Andersen: Gamle Samsø Billeder. Minder fra en svunden tid 1. Tranebjerg 1983.
John Roth Andersen: Gamle Samsø Billeder. Minder fra en svunden tid 3. Tranebjerg 1985.
Martin Sejer Danielsen: Mellem stednavne og Sagn. Relationen mellem stednavne og sagn på øen Samsø i teori og praksis. UJDS, København 2017.