Kordilgade
Gågaden i Kalundborg hedder Kordilgade. Det navn fungerer glimrende som gadenavn, selvom det næppe giver sproglig mening for den, der i dag går sig en tur ned ad gaden. Det er ikke underligt, for navneforskere har også svært ved helt entydigt at tolke navnet.
Gadenavnet, eller rettere det stednavn, som udgør gadenavnets forled, Kordil, optræder tidligst i dokumenter fra 1300-tallets anden halvdel, som er skrevet på latin: 3. maj 1361 bevidnedes, at kong Valdemar Atterdag tog spedalskhuset i Kalundborg under sin beskyttelse, og en af kongens gode gerninger var at overdrage "unam curiam in Cordale" – altså en gård i Kordil.
J.F. Weckers bykort over Kalundborg fra 1782. Kordilgade er indrammet med rødt.
Et par dokumenter fra 1385 vedrører samme udestående mellem to mænd, hvoraf den ene kaldes Niels Sunesen af Kordil. Skrivemåderne er henholdsvis Kordeell og Kordel. De nævnte dokumenter er ikke overleverede i original, men i senere afskrifter af de siden tabte originaldokumenter.
Den ældste originalform af navnet Kordil stammer fra et pavebrev (Bonifacius) dateret 29. marts 1401. Her omtales Sankt Jørgens kapel "in Cordel prope Calundborch" – det vil sige Sankt Jørgens kapel i Kordil nær Kalundborg. I flere tilfælde er Kordil nævnt i relation til andre lokaliteter, f. eks. refereres til "Strandgaden i Cordell" i breve fra 1461 og 1462. I et dokument dateret 6. februar 1466 omtales "Cordel paa Strandgaden", og her findes også det ældste belæg på det sammensatte gadenavn, Kordilgade, i formen "Cordelæ gatæ". 5. august 1530 omtales "en øde Jord i Strandgaden i Kaardelle". På et noget yngre prospekt over Kalundborg (tilgængelig på dendigitalebyport.byhistorie.dk) står der med reference til Kordilgade: "Korilden, kaldet aar 1475 Kordelæg.".
De nævnte kilder viser, at navnet Kordil har været i brug om en eller anden lokalitet i/ved Kalundborg siden anden halvdel af 1300-tallet. Der er sandsynligvis tale om en del af – eller muligvis hele – den forstadsbebyggelse (Nederbyen), som Kordilgade gennemløber i øst-vestlig retning. Sammensætning Kordilgade optræder for så vidt tidligt, men gadenavnet synes i senere overlevering ikke i første ombæring at være blevet etableret permanent. Det forholder sig muligvis også sådan, at den nuværende Kordilgade faktisk er identisk med den i kilderne omtalte Strandgade. I så fald må navnet Kordilgade vel være dannet med betydningen "vejen med forbindelse til (bydelen?) Kordil".
Men hvad betyder så Kordil?
Man forklarer som regel navnet Kordil som identisk med et kendt, men nu ikke længere anvendt låneord, substantivet kordel (udtales med tryk på anden stavelse). Det formodes indlånt i dansk via middelnedertysk, men dets ophav er middelalderlatinens corda, der betyder 'streng, snor' (cordella = lille streng).
Ordet kordel blev i dansk brugt om forskellige typer af tov og reb, som slås sammen til trosser, og om smalle silkelidser i kniplingsarbejde. Det har været hævdet, at Kordilgade har sit navn efter gadens forløb, der som et reb i en trosse snor sig i store bugter. Det modsatte har også været hævdet, nemlig at gadens snorlige forløb er atypisk for en middelalderby, og at det er grunden til, at gaden har været associeret med et reb(!)
Ser man på Kordilgades faktiske forløb på ældre kort, er der vel snarest tale om et kun let bugtet forløb, men hvis gaden ikke er den oprindelige bærer af navnet Kordil, er selve Kordilgades forløb slet ikke relevant for tolkningen af navnet. Man kunne tænke sig, at andre gadeforløb i en del af byen har dannet sammenligningsgrundlag, eller at man eksempelvis har produceret kordeler og trosser i området ved stranden/havnen.
Kvart eller kort
De eksisterende tolkninger tager udgangspunkt i omtalte låneord, men der kendes faktisk et andet tidligt indlånt substantiv med rødder i latin, som i ældre dansk og dialektalt fik formen kordel. Der er tale om ordet kvartal, der endnu i dag bruges om opdelingen af året i fire (regnskabs)kvartaler. Grundbetydningen i dansk er 'fjerdedel af noget', og ordet er beslægtet substantivet kvarter (gammeldansk korter) med samme betydning.
I ældre dansk brugtes synonymt hermed ordet fjerding, dels som ordet kvartal specifikt om en fjerdedel af en tønde, men også som mål for f. eks. jord og vej. Ordet fjerding betegnede endvidere en administrativ underenhed i opdelingen af købstæder, og det er derfor fristende at se en sammenhæng mellem et muligt gammelt kvarternavn Kordel og ordet kvartal. Ordet kvartal er desværre i modsætning til kvarter, der endnu bruges om netop bydele eller karréer af sammenvoksede huse, ikke kendt i dansk i den specifikke betydning, og tolkningen af stednavnet er derfor usikker.
Kalundborg har i øvrigt ikke patent på navne indeholdende et ord kordel. I en tingbog fra Helsingør nævnes 9. juni 1594 et nu ukendt stræde i byen kaldet Kordilstræde, og selvsamme navn er registreret som et ældre navn på et lille stræde i landsbyen Rørvig, dog nok snarest dannet med Kordilgade i Kalundborg som model. Måske vil en grundig gennemgang af gamle gadenavne i danske købstæder og landsbyer afsløre flere Kordilgader og ‑stræder, som måske kan bringe mysteriet om navnets betydning nærmere en opklaring.