KØN – når navneskift giver ballade, og ballade giver navneskift

2020 var på mange måder et sindsoprivende år. Det var også et år, hvor navneskift var med til at sætte sind i kog – og hvor sind i kog førte til navneskift. For eksempel meldte Kvindemuseet i Aarhus i december ud, at museet har besluttet at skifte navn til KØN – Gender Museum Denmark. Et navn, der passer godt ind i nutidens museumsnavnetrends: Versalerne leder tankerne hen på for eksempel ARoS Aarhus Kunstmuseum og ARKEN Museum for Moderne Kunst, og så er den sidste del af navnet rettet mod det internationale publikum, ligesom eksempelvis Det Danske Kunstindustrimuseums navn blev mere moderne og turistvenligt, da det blev ændret til Designmuseum Danmark. Man kunne også nævne HEART – Herning Museum of Contemporary Art, hvor både versalerne og det engelske er repræsenteret.

Både da det blev meldt ud, at Kvindemuseet ville skifte navn, og da selve navnet blev meldt ud, gav det ballade. Da Aarhus Byråd den 20. januar diskuterede navneændringen, som i skrivende stund venter på at blive endeligt godkendt af Aarhus Kommune, havde 2.674 personer tilkendegivet deres modstand mod navneskiftet i en underskriftsindsamling. Desuden var der indtil den 20. januar, ifølge byrådets optælling, blevet trykt 44 debatindlæg og artikler i diverse aviser – hvoraf hovedparten havde overskrifter i stil med "Nej til nyt navn på Kvindemuseet", "Det er højforræderi at ændre navn på Kvindemuseet" og "Et nyt navn er en hån". Det aarhusianske museums navneplaner er altså langtfra gået ubemærket hen.

Sprog og virkelighed

Museets historie går tilbage til 1982, hvor det startede som en museumsforening i kølvandet på 1970'ernes kvindebevægelse, hvor kvindeliv og kvinders kulturhistorie kom på tapetet. I løbet af de seneste 40 år er udviklingen i kønsroller og kønsidentitet fortsat, og der er kommet mere fokus på mænds roller, ligesom mange har fået en mere flydende forståelse af køn. Det var baggrunden for, at museet i 2016 udvidede sit ansvarsområde fra at omfatte kvindernes kulturhistorie til at omfatte kønnenes kulturhistorie – og det er derfor, at navnet nu skal følge med. "Vi oplever gang på gang, at der er forvirring omkring vores navn. At det ikke harmonerer med det, vi er, siger og gør – at det ekskluderer," udtalte museumsinspektør Sara Bradley i pressemeddelelsen om navneændringen.

Men modstanderne af navneskiftet, der tæller flere af Kvindemuseets stiftere, mener ikke, at der er disharmoni: "Kvindemuseet kan sagtens favne tidens strømninger med sit nuværende navn," har gruppen bag underskriftsindsamlingen skrevet i Århus Stiftstidende. "Og sprog har betydning. Forsvinder ordet kvinde, vil indholdet gå samme vej."

Samme fokus på sprogets rolle går igen i et andet debatindlæg i samme avis: "Sproget skaber bevidstheden. De ord, vi beskriver virkeligheden med, gengiver ikke bare virkeligheden, men skaber den. Når man vil lave en ny navngivning og skifte kvinde ud med køn, skaber man et andet museum". Og noget tyder på, at det faktisk også er det, der er museets ønske med navneskiftet. For dialogen om ligestilling i dag handler ikke nødvendigvis om kvinder – det er noget, man gør sammen, og derfor er navnet Kvindemuseet ikke dækkende for museets virke, har museumsdirektør Julie Rokkjær Birch sagt til Berlingske.

Familie-dagligdag og anerkendelse af nye grupper

Mens man på museet mener, at navneskiftet handler om inklusion og om at følge med tiden, bruger kritikerne andre ord. Flere taler om identitetspolitik, heriblandt medstifter af museet, Kirsten Junge, som blandt andet er kritisk over for Julie Rokkjær Birchs ordvalg: "… fokus er ultrasmalt: Det handler om kønsidentitet og alle kønnene," skriver Junge og spørger: "Hvem af jer kan se jer selv og fortællingerne om jeres familiers dagligdag fremstillet på det museum?"

At overensstemmelse mellem sprog og virkelighed er vigtig, er både fortalere for og modstandere af navneskiftet tilsyneladende enige om. Noget kunne tyde på, at det endnu mere er virkeligheden (hvad museet er) end sproget (hvad museet hedder), der grundlæggende er uenighed om. Og at debatten om museets navn i høj grad handler om balancen mellem historisk bevidsthed og følgen med tiden, ligesom den handler om identitetspolitik forstået på den måde, at en af museets missioner tilsyneladende er at lade nye grupper komme til orde og for eksempel anerkende og gøre plads til dem, der ikke passer ind i den familie-dagligdag, som Kirsten Junge beskriver.

Fra Washington Redskins til Washington Football Team

At lade nye grupper komme til orde og blive anerkendt har også været et hovedtema i andre af det forgangne års navnerelaterede debatter. Da en sort, amerikansk mand – George Floyd – i maj sidste år blev dræbt af en hvid politibetjent, strøg spørgsmål om race og racisme op øverst på dagsordenen i især USA. Det førte til store Black Lives Matter-protester – og til, at der blev sat spørgsmålstegn ved en masse navne. For eksempel har en række sportsklubber hidtil brugt indfødte amerikaneres kulturarv i deres navne, og pludselig kom der fokus på, at navne som Cleveland Indians, Chicago Blackhawks og Washington Redskins var racistiske og trængte til at blive justeret. Eksempelvis hedder sidstnævnte nu Washington Football Team.

Også en stor mængde brandnavne og navne på offentlige institutioner blev gået efter i sømmene som resultat af den amerikanske racismedebat, og en stat droppede ordet Plantations i sit officielle navn State of Rhode Island and Providence Plantations, fordi ordet plantager leder tankerne hen på slaveri. Ligesom flere bands valgte at justere deres navne: Countrybandet The Dixie Chicks blev i sommer til The Chicks, fordi også ordet Dixie forbindes med slaveri, og et andet countryband skiftede navn fra Lady Antebellum til Lady A., fordi ordet Antebellum kan give lignende associationer.

Kæmpe Eskimo blev til O'Payo

Forårets og sommerens begivenheder i USA førte også til øget bevidsthed om navne med racistiske konnotationer herhjemme. Således rasede Kæmpe Eskimo-debatten i sommer, da flere isproducenter valgte at omdøbe den chokoladeovertrukne vaniljeispind med solbærsyltetøj i midten, fordi ordet eskimo kan opfattes som nedsættende – i dag er det mere korrekt at bruge ordet inuit. For eksempel er man hos Hansen Is gået over til at kalde den klassiske ispind O'Payo – opkaldt efter den chokolade fra Nicaragua, der bruges til overtrækket. Hos isbutikken Frederiksberg Chokolade affødte navneændringerne imidlertid en modreaktion. Butiksejeren var åbenbart træt af politisk korrekthed og gik en julidag på Facebook og tilbød de første 50 kunder gratis Eskimo-is med den begrundelse, at det er "for meget med alt det, man ikke må sige mere".

Det seneste års ophedede navneskift-debatter illustrerer, i hvor høj grad identitet er knyttet til navne. I et navn forventes identiteten tit at være kogt helt ned, sådan at essensen af referenten, navnebæreren, findes i navnet. Navne er tæt knyttet til følelser, for da navne er ord med kun én referent, er de i vores bevidsthed ofte tæt forbundet med referentens kvaliteter. Så det er naturligt at føle et navneskift som en stor omvæltning – særligt når man selv har haft en finger med i spillet, da det oprindelige navn blev valgt.

2020's navnediskussioner er forskellige, men de handler alle om at følge med tiden og om historisk bevidsthed, og fælles for de nævnte navnejusteringer er, at de er forsøg på at sikre overensstemmelse mellem navn og identitet – mellem sprog og virkelighed.

Katrine Kehlet Bechsgaard

Emner