1. august 2018

Kallestrup

Månedens navn

Et efternavn som Kallestrup kan ikke alene give os viden om, hvor bærerens familie oprindeligt må stamme fra, de enkelte led og deres bøjningsform kan også fortælle om, hvor gammel bebyggelsen må være.

Jesper Kallestrup er tiltrådt som ny dekan for Det Humanistiske Fakultet den 1. august 2018.

I 1906 blev navnet Kallestrup optaget på Justitsministeriets liste over forbeholdte slægtsnavne eller – som det officielt hed – "Navne, der ere unddragne fra Tilegnelse ved Øvrighedsbevis".  Listen, der år efter år blev suppleret med nye forbeholdte navne, er den første i rækken og et resultat af lov af 22. april 1904 om navneforandring. Den indeholdt dengang lidt over 6.000 navne.

Med denne liste og dens efterfølgere blev en lang række danske stednavne forvandlet til tillige at være slægts- eller efternavne, og når man i dag via internettet søger på "Kallestrup", er det helt dominerende resultat enkeltpersoner med dette efternavn. Også før 1906 var stednavnet Kallestrup dog i brug som efternavn. Det er således noteret flere gange fra 1850'erne og frem i Pederstrup sogn i Nørlyng herred ca. 10 km nordøst for Viborg.

Den senmiddelalderlige Kalle

Selve stednavnet Kallestrup skal man dog yderligere små 10 km nordpå for at finde, nemlig i Hvam sogn i Rinds herred. Det er her navn på en proprietærgård lige øst for Simested Å. Gården er forandret flere gange, bl.a. i 1840 og 1954, og givetvis også før, men bebyggelsen har, lige så langt man kan følge den tilbage i tiden, kun bestået af en enkelt gård. Den omtales første gang i Hald Lens regnskaber for 1544-45 i formen Kallestrop, som det også kan ses af opslaget i Danmarks Stednavne (i den trykte udgave fra 1948 dog i den fejlagtige form "kollestrop").

Proprietærgården Kallestrup som gengivet i flerbindsværket "Danmarks Større Gårde" i 1961. Luftfotografierne i værket er udført af Sylvest Jensen Luftfoto, Hillerød.

Med andre ord viser den samlede overlevering, at navnets første led er Kalle. Det svarer for så vidt helt til det gammeldanske mandsnavn Kalli, der er nævnt med en lang række navnebærere i Danmarks gamle Personnavne (spalte 720 ff.).

Det eneste problem ved den tolkning er, at tostavede mandsnavne af denne type – og dem er der mange af – normalt bliver sammensat med deres gamle (dvs. tidligt middelalderlige) genitivsform, der ikke var -s, men -a, senere -æ eller -e. Det er den form, man finder i f.eks. Kallerup ved Hedehusene og ved Kalundborg. Når forleddet i Kallestrup er sammensat med den sekundære genitivsform på -s, betyder det, at stednavnet er ungt, dvs. først udmøntet en gang tidligst i 1300- eller 1400-tallet, og det stemmer smukt overens med, at det jo først er overleveret i midten af 1500-tallet.

Ud på marken

Navnets sidste led er substantivet torp, der i Den Danske Ordbog forklares som 'gård el. mindre landsby der er udflyttet fra en større landsby' med tilføjelsen hist., dvs. at der er tale om en historisk betegnelse. Selve definitionen passer som fod i hose til situationen omkring Kallestrup. Når man betragter ejerlavsgrænserne på et kort over Hvam sogn, fremgår det med al ønskelig tydelighed, at Kallestrup på et tidspunkt er blevet isoleret som en selvstændig, fjerntliggende del af et oprindeligt større Hvam.

Det lille ejerlav Kallestrup befinder sig i det nederste sydvestlige hjørne af det noget større ejerlav Hvam og forekommer tydeligt at være udskilt af dette, hvilket sandsynligvis er sket en gang i senmiddelalderen. (Billede lavet via data fra miljoegis.mim.dk. Klik på billedet for at se en større version med mere tydelig tekst).

Vi må altså gå ud fra, at Kalle på et tidspunkt har boet i Hvam, men af praktiske (eller personlige, hvem ved?) grunde er flyttet ud på marken og dermed har lagt grunden til det, der nu er gården Kallestrup, og i kølvandet herpå er blevet anledning til, at en lang række mennesker i dag bærer navnet Kallestrup som efternavn. Den seneste opgørelse i 2005 viser i alt 564 navnebærere, hvoraf ca. to tredjedele boede i Østjylland.

Bent Jørgensen