Jytte – et særligt dansk navn

Pigenavnet Jutta er en tysk kæleform til det bibelske Judith. Det træffes første gang i danske kilder i 1200-tallet med kong Erik Plovpennings dronning Jutta af Sachsen. Hun omtaltes ind imellem også som Judith, som sandsynligvis har været hendes egentlige navn, men hun kaldes oftest Jutta i kilderne. En datter hedder også Jutta og kaldes kun dette i kilderne, og der kendes ingen andre med oprindelsesnavnet Judith i Danmark i middelalderen. Meget tyder altså på at Jutta ret hurtigt er blevet opfattet som et selvstændigt navn da det blev indlånt i dansk.

Fra Jutta til Jytte og Ytte

Der skete en masse lydlige ændringer i dansk i middelalderen, og to af dem havde konsekvenser for Jytte – den ene for sidste del af navnet, den anden for første del. Og det er ikke helt ukompliceret.

Sidste del af Jytte er den mindst komplicerede: Den blev påvirket af den såkaldte infortissvækkelse som er blandt de mest karakteristiske lydændringer i middelalderen. Den medførte at alle vokaler i tryksvag stavelse ændredes fra -a, -i eller -u til den ø-agtige lyd vi stadig bruger i dag, kaldet schwa [ə], som i nutidens retskrivning betegnes med et e. Således ændrede a’et i Jutta sig til Jyttes e som udtales med det ø-agtige [ə].

Første del af Jytte er mere kompliceret: Den blev påvirket af overgangen af den lange diftong iū over iȳ til ȳ, som fx i ordene liūs > lys og biūtha > byde. En undtagelse er dog foran l hvor iū bevares, fx i ord som jul og skjul. Udviklingen er imidlertid ofte stoppet ved iȳ (typisk skrevet jy) i forlyd foran t, hvilket ses i ord som iūti > jyde og iūtland > Jylland. Den korte diftong iu udviklede sig også til over iy til y, jf. fx ord som liung > lyng og siunge > synge, men her ser der ikke ud til at være særlige lydforbindelser som stagnerer ved iy.

Hvordan udviklingen af Jutta passer ind i disse lydforhold, er ikke helt let at se, da vi jo i dag normalt udtaler Jutta med en kort u-vokal. Den indlånte navneform har dog antageligt haft varierende udtale og optrådt med både lang og kort diftong. Navnets lydlige udvikling til Jytte passer bedst med forholdene for den lange diftong iū i forlyd foran t hvorved formen Jȳtte opstod. Med efterfølgende vokalforkortelse har vi formen Jytte.

Imidlertid findes der også – som vi skal se nedenfor – nogle få navnebærere med navnet i formen Ytte, og her er det måske den korte diftong som ligger til grund, og som har medført en gennemført udvikling fra iu til y. Ytte findes også som et meget sjældent mandsnavn, men det har en helt anden oprindelse.

Jytte i 1700- og 1800-tallet

Den ældste kilde med alle indbyggere i Danmark er folketællingen fra 1787 som sammen med andre folketællinger findes digitaliseret i Dansk Demografisk Database. Heri findes 34 piger og kvinder som hedder Jytte (nogle stavet Jyte, Jythe eller Jytthe).

Halvdelen bor på Fyn, og resten fordeler sig på Jylland og Sjælland. Det findes altså over det meste af landet, men det er et meget sjældent navn, da folketallet i Danmark på det tidspunkt var 841.806. Otte kvinder bærer formen Ytte, og de er alle bosiddende i Nørrejylland. Det er desuden interessant at navnet Jutta overhovedet ikke findes i Danmark i 1787!

I folketællingen fra 1845 er landets indbyggerantal steget til 1.356.877, men antallet af piger og kvinder med navnet Jytte er halveret til 17. Heraf boede 10 på Fyn, to på Sjælland og fem i Jylland. Seks kvinder bærer formen Ytte, og de er fortsat alle bosiddende i Nørrejylland.

I 1845 findes der også en enkelt Jytta i Jylland. Det må bero på en tendens fra 1800-tallet til i højere grad end tidligere at foretrække pigenavne som ender på -a. Det kan i hvert fald dårligt være en rest af den middelalderlige indlånte form på -a, som havde været ude af dansk navngivning i flere hundrede år.

I 1845 var det tyske Jutta til gengæld blevet genindlånt i dansk i sin fulde form. Af de 74 navnebærere boede 42 i København og 18 på resten af Sjælland, og de restende 14 navnebærere fordelte sig over resten af landet.

Jutta ser altså ud til at kunne være introduceret i København engang omkring år 1800, hvorfra det efterfølgende har spredt sig. Når vi kommer til folketællingen fra 1901, er der omkring 500 navnebærere i Danmark, og Jutta må da betragtes som et etableret, almindeligt pigenavn i Danmark.

Men i 1901 er der fortsat meget få som hedder Jytte. Indbyggertallet er kommet helt op på 2.449.540, og alligevel er der kun 16 navnebærere. De fem boede på Fyn, fem i Jylland, fem bor i København og en enkelt i Slagelse købstad. Der findes også tre Jytta forskellige steder i Jylland og på Fyn.

Når det gælder navneformen Ytte, er der kun en enkelt tilbage i folketællingen fra 1901, hun er født i 1848 i Århus. Dog er Ytte ikke helt glemt på det tidspunkt, fire piger får dette navn i de første årtier af 1900-tallet, men derefter ser navnet ud til at være ubrugt til nyfødte piger i Danmark.

Jytte som modenavn

Med Jyttes sjældenhed i 1700-og 1800-tallet kan man undre sig over at det blev et decideret modenavn i 1900-tallet. Navnets popularitet skyldes da formentlig også ene og alene Henrik Pontoppidans roman De Dødes Rige (1912-16) som udkom i fem bind hvoraf det første hed Torben og Jytte (1912). Havde Pontoppidan ikke brugt navnet i sin roman, var det formentlig blevet glemt i løbet af 1900-tallet.

Som det fremgår af figuren, passer begyndelsen af Jyttes popularitet rigtig fint med udgivelsen af Pontoppidans roman. Navnet toppede i 1930’erne og 1940’erne, hvor op mod 1.000 piger fik navnet hvert år, og har siden være nedadgående. Navnemoder går altid op og ned, og ofte i bølger som topper med ca. 100 års mellemrum. Det vil sige at vi er ved at være klar til en ny omgang med Jytte efter det har ligget meget lavt siden 1980'erne.

Birgit Eggert

Emner