Julemand – en indsidder fra Ærø – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Månedens navn > Julemand – en indsidde...

01. december 2018

Julemand – en indsidder fra Ærø

Månedens navn

Det er mange meninger om, hvor julemanden bor. Amerikanere mener for eksempel, at Santa Claus bor på Nordpolen, mens finnerne er af den overbevisning, at julemanden, joulupukki, bor på fjeldet Korvatunturi i det nordlige Lapland. Her i Danmark ved de fleste dog, at julemanden bor på Grønland – men at der også har boet en Julemand på Ærø, er der måske knapt så mange, der er klar over.

I folketællingen fra 1803 optræder en mand ved navn Peter Rassmussen Julemand i den ærøske landsby Olde, der ligger i Rise Sogn. Her bor Hr. Julemand med sin hustru Marie og parrets tre døtre Anna Marie, Inger og Maren. Til spørgsmålet om dette så er den rigtige julemand, der kommer flyvende i sin rensdyrtrukne kane med julegaver, må svaret dog skuffende nok være "Nej, det er det ikke!"

I den håndskrevne folketælling fra 1803 finder vi Peter Rassmussen Julemand og familie. Det står dog ikke anført, at hans beskæftigelse er julemand, men hausvater og Inste mit land, altså 'husfader' og 'indsidder med jordbesiddelser'. Folketællingen er foretaget på tysk, da Ærø i verdslig henseende hørte til hertugdømmet Slesvig frem til 1867.

Den gamle Jul og de karakteriserende navne

Ud over at Julemand fra Olde angives som værende husfader og indsidder, vidner også det tidsmæssige perspektiv om, at det ikke er julemanden, der befinder sig på Ærø i 1803. Det er nemlig først i løbet af 1800-tallet, at julemanden – med inspiration fra blandt andet den engelske Father Christmas – bliver et fænomen herhjemme. Vi kender en form for julemand fra Johan Krohns juleklassiker Peters Jul fra 1870 i skikkelsen Den gamle Jul. Og en lille snes år senere, i 1898, møder vi ham med sin nuværende 'titel' i Julemandens Bog af Louis Moe. Julemandstraditionen i Danmark er altså ikke særlig gammel, og det er ikke heri, vi finder oprindelsen til navnet Julemand.

Den Gamle Jul, som han er gengivet i Pietro Krohns streg fra Peters Jul (1870).

Navnet Julemand har derimod sin rod i en gammel tilnavnetradition. I gamle dage var et enkelt personnavn nok til at skelne mellem folk, men dette blev utilstrækkeligt, efterhånden som befolkningen voksede, og derfor begyndte man at give hinanden personlige tilnavne, der på forskellig vis karakteriserede den person, der fik navnet. Det har vi eksempler på allerede fra vikingetidens og den tidlige middelalders runeindskrifter. På den tid viste tilnavne ofte slægtstilhørighed og var dannet af navnet på en slægtning og et element, der har vist slægtskabets karakter, eksempelvis Finulvs datter og Bjørns søn. Men tilnavne kunne også henvise til eksempelvis navnebærerens hjemstavn, udseende, væremåde eller erhverv. Og det er netop som erhvervsbetegnelse, vi finder Julemand.

Det er en bred vifte af erhvervsbetegnelser, der har dannet grundlag for tilnavne, men en væsentlig del er dannet til håndværkerbetegnelser. Brygger, Bødker, Drejer, Lygtemager, Møller, Skrædder og Væver er blot et lille udsnit. Og altså også hjulmager, der særligt på landet kaldtes hjulmand. Tilnavnet Hjulmand kendes fra slutningen af 1480'erne, hvor det findes hos Seurin Hiwælmand fra Nibe-egnen. Ikke meget senere støder vi på en anden betegnelse for hjulmageren, Hjulkarl, der kendes fra 1498 hos Nis Hiwlkarl fra Ribe. Af andre tilnavne, hjulmagerne kunne få, kan nævnes Hjuler og Rademager, hvor det sidste stammer fra Radmacher, der er den tyske betegnelse for erhvervet.

Var der i en lille middelalderlig landsby fire mænd med navnet Jens, hvilket slet ikke har været utænkeligt, kunne man altså skelne imellem dem med tilnavnene. Knuds søn kaldtes Jens Knudsen, den jyske tilflytter var Jens Yde, den krølhårede Jens Kruse, og hjulmageren kaldtes Jens Hjulmand.

Hjulmandens værksted

Hjulmanden har haft en vigtig funktion i det gamle landbosamfund, hvor han stod for arbejdet med redskaber som plove, harver og tromler, ligesom træarbejdet med hestetrukne køretøjer er tilfaldet hjulmageren. Han har også forarbejdet kister, hjulbøre, slæder og meget andet, men hans vigtigste og mest vanskelige arbejde har været fremstillingen af hjulet, hvor han af bøndernes træ har produceret nav, eger og fælge og samlet dem til hjul. Derfor har denne arbejdsgang givet navn til stillingsbetegnelsen.

Karl Peter Friis’ hjulmageri i sønderjyske Toftlund, 1912. Billede fra Den Store Krig 1914-18.

Med tiden er mange tilnavne gået hen og er blevet slægtsnavne, der går i arv fra generation til generation, og dermed har de mistet deres oprindelige karakteriserende funktion af navnebæreren. I dag behøver man ikke at være krølhåret for at hedde Kruse, og hedder man Knudsen, betyder det ikke nødvendigvis, at ens far hedder Knud.

På samme måde med hjulmageren, men at dette tilnavn har været aktuelt langt op i tiden, kan vi finde eksempler på i folketællingerne fra 1800-tallet. I Vistoft Sogn på Mols optræder i 1801 hjulmanden Jens Hjulmand, i Agri Sogn ved Randers finder vi i 1845 husmand, hjulmand og tømmermand Jens Jensen Hjulmand, og i 1850 finder vi i folketællingen fra Gyrstinge Sogn på Midtsjælland hjulmand Jens Hjulmand Jensen. Mellemnavnet i sidstnævnte optegnelse vidner formodentligt om et aktivt tilnavnevalg i overensstemmelse med navnebærerens fag, da 29-årige Jens Hjulmand Jensen bor under samme tag som faren, skolelærer Niels Jensen, der ikke bærer navnet Hjulmand.

Størstedelen af de mange personer i 1800-tallets folketællinger med navne som Hjulmand, Hjulmann, Juelmann og Juulmand er dog ikke hjulmagere. Om Peter Rassmussen Julemand fra Ærø har været hjulmager, kan vi ikke afgøre ud fra de oplysninger, folketællingen giver, for her er han som nævnt anført som 'indsidder med jordbesiddelser'. Det ser dog ikke ud til, at Julemand er et slægtsnavn, da ingen af Peters døtre står anført med navnet, og derfor er det måske sandsynligt, at han tidligere i sit liv har været hjulmager og dermed har været den lokale 'hjulemand'.

Lars-Jakob Harding Kællerød