Julebæk

På Sjællands nordkyst mellem Helsingør og Hornbæk ligger den lille bebyggelse Julebæk, oprindelig blot et par huse, senere i en periode også et trinbræt og en skovriderbolig.

Bebyggelsen har navn efter en bæk, der løber ud i Øresund. Det er uvist, hvordan vandløbet har forbindelse med de søer, damme og render, der har indgået i det nærliggende Hammermølle-kompleks, der i vore dage er en rest af et større industrianlæg fra Christian IV's tid. Det blev drevet ved vandkraft, og det kan være hjulet til en vandmølle i forbindelse hermed, der har lagt navn til bækken.

Johan Thomas Lundbye: Vinterlandskab uden sne. Motiv fra Julebæksbroen med udsigt mod Kullen og Höganäs. 1848. (Billede fra helsingorleksikon.dk)

Det tidligste, man kender til bækkens navn, er i 1681, hvor den omtales som Hiulebecks Rende. Som man ser, havde navnet på det tidspunkt sit indledende h, men godt 100 år senere, i 1790'erne, skrives der både Juleb[æk] hus og Huulebek Huus. H-et er på vej ud, og navnet er ved at blive fejlopfattet som det meget almindelige bæknavn Hulebæk.

Allerede i middelalderen mistede det danske sprogområde bortset fra Nørrejylland det udtalte h foran j (og v), men det blev stort set konsekvent bibeholdt i skriften, således at vi stadig skriver f.eks. hjort, hjerne, hjul, hjælpe. Selv i stednavne, hvor forbindelsen til det almindelige ordforråd for længst var forsvundet, blev skrivemåden med Hj- opretholdt (Hjallese, Hjorslev, Hjærup).

Omvendt er der også kun meget få og spredte eksempler på, at der tilføjes et h foran ord eller navne, der oprindeligt begyndte med j. Det er derfor ikke underligt, at Julebæk i dag bliver opfattet, som om det har noget med julen at gøre. Og selvom det altså ikke er tilfældet, er der underligt nok trods alt en mulig sproglig forbindelse, for efter nogle forskeres opfattelse har ordet jul netop etymologisk forbindelse med navneordet hjul sigtende til det årsomløb, der slutter og begynder ved juletid.