Ib – så kort som det kan blive

Navnet kendes i Danmark allerede i 1100-tallet i formerne Jacobus og Jakob/Jacob, og disse former danner udgangspunkt for navnets udvikling i dansk gennem de følgende århundreder. I Dansk Navneleksikon kan man se at Ib optræder i et stamtræ over udviklinger af navnet Jakob sammen med flere andre navne så forskellige som Jep, Jacques, James og Jimmy, og det skyldes navnets meget forskellige udviklinger i forskellige sprog.

At navnet blev så udbredt i sine forskellige udviklinger, skyldes ikke mindst at Sankt Jakob blev en yderst populær helgen i middelalderen, ligesom pilgrimsruten til hans mytiske grav i Santiago de Compostela – caminoen – blev en af de vigtigste pilgrimsruter i Europa. Gennemførte man den, var det tradition at vise det ved at bringe en Ibskal med hjem fra den nordspanske kystby. 

Fra Jakob til Ib i Danmark

Men hvordan kunne det gå til at Jakob blev så drastisk afkortet i dansk? Det skyldes at navnet blev ramt af et sammenfald af flere af de generelle lydlige forandringer som fandt sted i det danske sprog i løbet af middelalderen.

• Diftongen -ja- ændredes til -jæ- (ofte skrevet -je-).
• Ved såkaldt klusilsvækkelse blev et -k- mellem vokaler svækket til -g-, og ofte videre til -j- og endelig svækket til helt at forsvinde.
• Tryksvage vokaler blev svækket til den ø-agtige lyd, et såkaldt schwa, som vi har i endelsen af rigtig mange ord i nutidens dansk, og som skrives med et e. I navnet Jakob er det anden stavelses -o- som svækkes.

Former som Iækop, Jæiop og Jeiep viser disse tre lydudviklinger. Det udlydende -p i disse former er hyppigt i middelalderen og skyldes påvirkning fra den tyske form Iacop.

De lydlige svækkelser i navnet stoppede imidlertid ikke med det. Det tryksvage -e- forsvandt, hvorved der opstod former som Ieip og Jæyp (y blev ofte brugt for i og j), og det oprindelige -k- forsvandt helt, så former som Jeep og Jæp opstod. Det sidste led i navnets udvikling, som vandt terræn i 1500-tallets Danmark, var formen Ib/Ip hvor diftongen jæ var forenklet til i.

De forskellige former optrådte side om side gennem middelalderens århundreder. Den samme person kunne således benævnes med forskellige navneformer, hvilket kan illustreres i en familie i fire slægtsled i 1300- og 1400-tallet hvor navnet skiftevis optræder som fornavn og som led i et efternavn i form af et patronym, og hvor hver enkelt person i de skriftlige kilder optræder i op til 5 forskellige skrivevarianter:

• Oldefar: Jacobus Absolonis / Jacob Axuls: / Jæcob Axelss: / Jeiep Axelss:
• Bedstefar: Axel Jacobss: / Axcil Jacobs: / Axel Jæcopss:
• Far: Jæpp Axelss: / Iep Axels s: / Jeop Axelss: / Jæpp Axelss: / Jæppe Axels:
• Søn: Axell Ibs: / Axel Jepss: / Axel Ibs:

Nye former fra andre sprog

Det var ikke kun det danske sprog som ændrede sig. Alle sprog forandrer sig over tid, og ord og navne som indlånes fra andre sprog tilpasses så de passer til det nye sprog de indgår i. Således ændrede Jacobus sig eksempelvis i fransk til Jacques og i engelsk til James. I engelsk opstod også kæleformen Jimmy som efterfølgende blev et selvstændigt navn.

I nyere tid er mange udenlandske navneformer kommet i brug i Danmark ved siden af de former som opstod i middelalderen. Det skyldes en stigning i befolkningens interesse for omverdenen som har været gældende i de seneste århundreder gennem litteratur og kultur generelt, og som blandt andet har påvirket navnebrugen. Det har resulteret i en stor tilgang af nye navne, også navne som er udenlandske former af navne der har været brugt i Danmark i århundreder.

Ib som modenavn

I dag er de forskellige danske varianter af Jakob selvstædige navne, fx Jakob, Ib, Jep og den oprindelige kæleform Jeppe, og deres popularitet og udbredelse er uafhængige af hinanden.

I 1910'erne steg eksempelvis brugen af drengenavnet Ib, og det blev et meget populært navn i de efterfølgende årtier. Det skyldes formentlig inspiration fra karakteren Ib i Carit Etlars roman Gøngehøvdingen fra 1853 som blev indspillet som stumfilm i 1909 og opført som skuespil flere gange siden da. Og da skuespilleren Ib Schønberg blev populær i 1920'erne og især i 1930'erne, kan også han have givet inspiration til at give navnet til børn.

Efter en popularitetsperiode er det almindeligt at navnebrugen daler. Brugen af Ib har således været dalende siden midten af 1900-tallet, og i dag får ingen eller kun ganske få nyfødte hvert år det navn. Til gengæld var Jeppe populært gennem 1980'erne og 1990'erne og hen over årtusindskiftet, men er i dag på retur.

En tommelfingerregel er at navne er populære i bølger med ca. 100 års mellemrum, så det kan jo være at Ib så småt er klar til en ny tid på toppen af bølgen, mens vi nok skal vente 70-80 år før Jeppe bliver rigtig populært igen.

Birgit Eggert

Emner