Hyggevej – og andre glæder og sorger på vejene
"Langt ude på landet lå den der pludselig; vejen de kaldte Hyggevej…". Det kunne lyde som begyndelsen til en god historie, men der er faktisk en Hyggevej, og den ligger midt i den søvnige landsby Kyndby i Hornsherred.
Hyggevej danner en sløjfe syd for den øst-vestgående landevej – med kirken på den ene side og med vejsløjfen flankeret af gårde og parcelhuse.
Ifølge hjemmesiden Danmarksadresser.dk fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, SDFI blandt venner, findes der kun én Hyggevej blandt de ca. 111.000 danske vejnavne, fordelt på 53.000 forskellige navne. Det nærmeste man ellers kommer Hyggevej i vejnavneregistret, er Hygggebovej, nabovej til Fredsbovej i et sommerhuskvarter på Sjællands Odde og tydeligt inspireret af navne på sommerhusene. Tilsvarende finder man Hyggestien i den sydlige udkant af Brøndby Haveforenings afdeling 1.
Med Hyggebo og Hyggestien i sommerhus- og kolonihavneområder nærmer vi os det sorgløse og rekreative sommerliv. Men hvad med Hyggevej? Den ligger der jo hele året. Hyggevej er tillige tilkørselsvej til Kyndby kirke, der ud over glædelige begivenheder som bryllupper, barnedåb og konfirmationer lægger hus til begravelser, hvor adressen måske er mindre oplagt.
Mere hygge på hjørnet
Danmarksadresser.dk gav også et lidt overraskende hit, nemlig Hyggehjørnet i landsbyen Øster Alling på Djursland. Hyggehjørnet er en lille plads på Hovedgaden.
Det mærkelige navn har måske tidligere sigtet til en butik eller måske snarere en kro på stedet, men et kig på Google Street View viser at det i dag henviser til en lille krog med bænke og flagstang.
En internetsøgning på Hyggehjørnet gav flere lignende hits – fx det i 2007 nedrevne værtshus Hyggehjørnet i Allerød. Fotos fra den lokalhistoriske forening kan ses på nettet, men de er underlagt copyright og må ikke vises her. Internettet oplyser om Hyggehjørnet i såvel Christiansfeld som Nørre Snede, men læserne opfordres til selv at gå på jagt efter Hyggehjørner og Hyggekroge i sommerlandet.
Et tegn på det moderne liv
Hvad angår Hyggevej i Kyndby, viser det sig at borgerne i Kyndby valgte at navngive vejen Hyggevej i 1970'erne (Kilde: Kyndby. En landsby og et sogn i Hornsherred. Historisk forening i Jægerspris 2015, side 144). Min første tanke var at Hyggevej var inspireret af det nærliggende storkollektiv på Svanholm Gods, men kollektivet blev først etableret i 1978.
Mere nærliggende er det måske at se navnet i sammenhæng med industrien omkring Kyndby Værk og 1970'ernes vejfester med hjemmegæret vin og andre attraktioner. Navnet Hyggevej signalerer at det moderne parcelhusliv var kommet til landsbyen sammen med de huse der i dag flankerer den gamle landsbygyde.
Om det samme gør sig gældende for Glædevej i Frøstrup i Hanherred skal være usagt. Vejen ligger i al fald et stykke fra Frøstruplejren, også kaldet Thylejren, som siden etableringen i 1970 har været en torn i øjet på lokalsamfundet. Selvom glæde er en naturlig følelse, synes det at være upassende eller ligefrem at være hybris hvis det tages i brug som vejnavn. En voldsepisode eller måske et mord ville unægtelig stille navnet i et mærkeligt lys, men det gælder vel også hvis Hyggevej skulle opleve en hustrumishandler eller vanrøgt af børn?
Sorrig og glæde
Vejnavne med emotionelt indhold er ikke almindelige, men de findes omkring vores større byer. Normalt repræsenterer de mindelser om for længst nedrevne lystejendomme: Frydendalsvej og Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg er to eksempler, men der kunne nævnes mange flere så som Solitudevej på Nørrebro, Enighedsvej i Charlottenlund, velhaverkvarteret Sorgenfri m.m. Navne som Bellevue og Sølyst findes adskillige steder i landet, og ligeledes villanavnet Nøjsomhed og det deraf afledte Nøjsomhedsvej flere steder i landet. Det hyppigt forekommende gårdnavn Fuglsang, som for fleres vedkommende er overleveret i middelalderlige kilder, hører med i samme boldgade
De emotionelle vej- og husnavne er en kulturhistorisk karakteristisk del af vores navnehistorie. Mange har rødder tilbage i Oplysningstiden i slutningen af 1700-tallet, hvor borgerdyderne skulle medvirke til at højne befolkningens ansvarsfølelse og virketrang. Da navnet Høstvej var månedens navn for nogle år siden, beskrev jeg en ejendommelige serie af gårdnavne, så som Aksglæde, der i 1780'erne blev givet af godsejerparret Sybille og Ludvig Reventlow på det fynske Brahetrolleborg.
Moderne navngivere er mere tilbageholdende med at give den slags navne, men ejendomsmæglerne ved udmærket at navne som eksempelvis indeholder ordet "sol", tæller i kasseapparatet. Da Københavns første metrolinje mod Vestamager åbnede i 2002, blev en smal strimmel land mellem en vej og den høje banedæmning bebygget og fik det smukke navn Solstriben. Paradoksalt nok ligger en stor del af boligerne i skygge på grund af banevolden, og på grund af trafikstøjen ville Støjstien måske have været et mere retvisende navn…
Som en krølle på hyggetemaet vil jeg slutte med et uopklaret navn: Centralt i landsbyen Nørreby på Nordfyn finder man Hyggevænget som sidevej til en vej med det lidt ejendommelige navn Rullegangen. Det er ikke centrale veje i landsbyen, men det er alligevel vanskeligt at gennemskue motiverne bag de to navne. Hyggevænget i Nørreby kan meget vel have samme alder og navngivningsmotiv som Hyggevej i Kyndby. Kan læserne hjælpe her?
God sommer!
Michael Lerche Nielsen
Emner
Kontakt
Michael Lerche Nielsen er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
lerche@hum.ku.dk
Tlf. +45 3532 8566
Ordet hygge
Inden vi slipper sommerhyggen fri, skal der knyttes et par ord til ordet hygge der blev verdenskendt og et begreb i mange lande med de skandinaviske tv-serier, der slog igennem internationalt efter årtusindskiftet. Arketypisk var hovedpersonen Sara Lund spillet af Sofie Gråbøl iklædt stiksweater i "Forbrydelsen" (2007-13).
Som et par udpluk af hvad man kan finde ved en hurtig søgning på nettet, kan nævnes "all the hygge inspiration you need" til "Hygge – der skandinavische Weg zum Glück" og en fransk definition "Art de vivre à la danoise".
Men hvor kommer ordet hygge fra? Jo, det er i familie med et nu uddødt ord i dansk hug, der betyder 'tanke, omtanke' og derigennem også 'noget man kan lide'. Ordet findes i talemåder som "Det randt mig i hu", "ihukomme", "det huer mig ikke" (dvs. "det bryder jeg mig ikke om").
Verbet huske er afledt til ordet – idet det kommer af gammeldansk hugsa. På vores nabosprog svensk er det tilsvarende ord håg stadig i brug, og når man på dansk husker noget så kommer man "något i håg" på svensk. En svensker ville misforstå ordet hygge, for det svenske ord "hygge" er et helt andet ord! Det svenske ord er afledt af verbet hugge, og det betegner ifølge den fremragende svensk-danske gratisordbog på ordnet.dk en rydning eller skovhugst. Da hygge blev et internationalt ord, udtalte flere forskere at man må være dansk for at forstå betydningen af ordet. Måske skulle man starte med at spørge beboerne på Hyggevej.