Holmene – og alle de andre holme

I februar kunne man som månedens navn læse om Lindholm, at det er et navn uden mange øer. Denne måneds navneklumme er også aktualiseret af et regeringsforslag, men artiklen handler om det modsatte – nemlig om adskillige små øer, som i nutiden faktisk kommer til at hedde noget med holm. 

Regeringens vision blev præsenteret i begyndelsen af januar 2019 som "et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområder". Visionen indebærer at skabe et nyt kombineret friluftslivs‑ og erhvervsområde ud for Avedøre Holme ved København, som skal anlægges på ni små kunstige øer.

Navnet Avedøre Holme sigter med sin flertalsform af ordet holm 'lille ø' til små øer ved lokaliteten Avedøre. Efterleddet i navnet Avedøre er et velkendt navneord ør(e), som sigter til en gruset strandbred, og det kendes som efterled i mange danske stednavne, fx Helsingør, Skælskør og Harboøre, samt som forled i Øresund.

Forleddet i Avedøre er mere komplekst at redegøre for. Navnet er overleveret første gang helt tilbage i middelalderen, fx i en kilde fra 1257, hvor formen er Augthæhør. Mange gamle ord, som går tilbage til det fællesnordiske sprog, er bevarede i stednavne og rekonstrueres ved hjælp af middelalderens skriftformer, og denne gamle form med -g- afslører, at navnets forled kan sammenholdes med det norske landskabsnavn Agder. Det fælles ordindhold i navnene kan knyttes til en grundbetydning 'spids, skarp, kantet'. Navnet Avedøre er derfor formentlig oprindeligt dannet som navn på et karakteristisk spidst kystfremspring, hvor strandbredden var gruset. 

Holmene. Kedeligt men korrekt

Det planlagte erhvervsområde kunne i konteksten således passende tildeles et navn som fx Ny Avedøre Holme, Øerne ved Avedøre, De Grønne Øer, Holmelandet eller noget langt mere kreativt, men projektet og området har de visionære allerede valgt at kalde Holmene.

Eftersom navnet Holmene ikke indeholder et karakteriserende element, er det, bortset fra at betegne lokalitetens art, tilnærmelsesvis intetsigende, og der findes allerede adskillige andre lokaliteter i Danmark, der hedder præcis det samme. Eksempelvis en lille ø-gruppe i Haderslev Dam, en bydel ved Hillerød, et naturområde på Djursland og en mindre ø-gruppe ud for Agerø i Limfjorden (der i øvrigt ligger lige nord for limfjordsøen Lindholm). Den bestemte form Holmene er dog måske udtryk for, at man lokalt vil fremhæve netop denne lokalitet frem for andre holm-navne i københavnsområdet.

I Stednavneudvalget, der fastsætter stavemåder af danske stednavne, arbejdes der ud fra den sprogbetragtning, at stednavne skal behandles på linje med andre ord i dansk sprog. Det betyder, at danske steder (lokaliteter) skal bære danske navne i dansk sprogform. I den kontekst kan Holmene betragtes som et glimrende navnevalg – ikke mindst frem for et af tidens populære engelsksprogede valg (som eksempelvis navnet på kunstcenteret Copenhagen Contemporary), men inden man glæder sig for tidligt, skal det nævnes, at en af de ni øer i projektbeskrivelsen allerede omtales som Green Tech Island.

Andre ældre og yngre holm-navne i København

Holm-navne findes overalt og har før som nu skabt basis for analogidannelser både for ø-navne, terrænnavne og bebyggelsesnavne. I København findes for eksempel Slotsholmen (opr. Strandholmen under Christiansborg) og Bremerholm (genoptaget navn, del af Gammelholm), og det delvis inddæmmede område i vandet mellem Sjælland og Amager, nord for Christianshavn, kaldes Holmen.

Navnet Holmen synes i sin grundform (ental bestemt form) at betegne en enkelt ø, men navnet er anvendt som samlebetegnelse for et større område, blandt andet de områder, som husede orlogsflådens bygninger fra 1700-tallet og frem. De lå på forskellige, til dels kunstigt anlagte øer, som i flere tilfælde bærer navne på ‑holm: Nyholm, Gammelholm, Frederiksholm, Christiansholm og Margretheholm. Sidstnævnte er en navnedannelse fra midten af 1900-tallet efter den nuværende regent. Efterleddet ‑ø er dog også repræsenteret i området Holmen, fx i navnene Arsenaløen og Dokøen, og længere ude ligger den kunstigt udbyggede ø kaldet Refshaleøen.

Det 21. århundredes holm-navne i København

I nutiden synes ordet holm at være et populært navnelement i forbindelse med navngivning af havnenære byudviklingsprojekter, og det er nærmest comme il faut i Sydhavnen: Først gav det gamle Frederiksholm Teglværk navn til Teglholmen, og siden gav slusen ved Sjællandsbroen navn til Sluseholmen, som i sig selv er opdelt i en række øer med holm-navne.

I 2003 valgte Københavns Kommune navnet Havneholmen som erstatning for det gamle Kalvebod Pladsvej, og seneste skud på stammen er byggeriet ud for Enghave brygge, hvor fem kunstigt anlagte kanaløer med nyopførte luksuslejligheder skal udgøre en bydel under navnet Engholmene. Hver ø har også her sit eget holm-navn: Lyngholm, Kærholm, Myrholm, Tangholm og Sivholm. Navnet Engholmene og de enkelte karreers/øers navne fremstår umiddelbart neutrale og identiske med navne, som ville kunne findes rundt omkring i landet, både som navne på naturlokaliteter og som navne på bebyggelser.

Kommercielle projektnavne skal naturligvis gerne sælge, og boligområder får derfor typisk navne, der klinger landligt idyllisk eller romantisk. Det kan fx være parcelhuskvarternavne på ‑have, -ly, og -vænge. Og mon ikke der er noget lignende i spil i navngivningen af Københavns havnenære byudviklingsprojekter? Ordet holm sigter til en lille ø, mens ordet ø kan bruges om øer i alle størrelser. Elementet holm kan således være det umiddelbare valg, når der skal navngives små øer i Københavns Havn, ikke mindst i analogi med eksisterende navne.

Det er dog alligevel påfaldende, at elementet -ø slet ikke anvendes i de nyere projekter. Forklaringen er formentlig dels afsmitningen fra holmene i det indre København, som er nært knyttet til statsmagtens centrum, dels at ordet holm som element i stednavne forsat har en vis herregårdseffekt, det vil sige associerer landlig overklasseidyl – som også nævnt i klummen om Lindholm. Som sådan er det jo alletiders element i et kommercielt ø-navn.

Og hermed kan man måske også forklare, hvorfor et intetsigende navnevalg som Holmene måske alligevel siger noget om det friluftslivs‑ og erhvervsområde, som er regeringens vision – nemlig, at her i København er der både små øer, landlig idyl, penge og magt.

Rikke Steenholt Olesen