Himmelpind

Inden for det såkaldte Trekantområde (Vejle-Kolding-Fredericia) finder man i vore dage ikke mindre end fem eller måske endda seks lokaliteter med navnet Himmelpind.

Himmelpind ved Trædballehus som den tog sig ud i 1930'erne. Billede fra VejleWiki.dk

Den kendteste af dem ligger lige vest for Vejle oven for det i 1975 nedbrændte Trædballehus, der engang var et danmarkskendt forlystelsessted. Lokaliteten Himmelpind her, der nu er fredet og samlingspunkt for en forening af naturelskere, indgik i forlystelsesstedet som et udflugtsmål og et storslået udsigtspunkt, og på stedet rejstes en mindesten og en nogle meter høj pind, senere erstattet af en flagstang. Pinden giver det ud for at konkretisere stedets navn, men det er ikke den, som stedet har navn efter.

Indlysende, men stadig gådefuld betydning

Navnets sproglige bestanddele er uproblematiske: himmel + pind, men det bemærkelsesværdige er, at det forekommer så relativt mange gange inden for et lille område. Det betyder normalt enten, at det bygger på et lokalt navneord, eller at der har været én velkendt lokalitet, som de øvrige er opkaldt efter. Hvad den første mulighed angår, kan det fastslås, at der ikke er registreret noget navneord himmelpind i lokalområdet og i øvrigt heller ikke inden for dansk som helhed, ja end ikke i hele det nordiske sprogområde.

Hvor startede det?

Jagten på en velkendt lokalitet, som de øvrige kan være opkaldt efter, begynder med en kort oversigt over, hvilke lokaliteter det drejer sig om. Nævnt fra nord til syd forekommer Himmelpind ved Smidstrup i Gadbjerg sogn ca. 22 km nordvest for Vejle, i Grejsdalen ved Gammel Hornstrupvej, ved Trædballehus, ved Vingsted Mølle lige vest for kursuscentret og lige øst for Spang Å mellem Gudsø og Studsdal Huse i Taulov sogn nord for Kolding Fjord. Den sidste og mulige sjette lokalitet er Himmelpind nævnt i 1919 i en indberetning fra Egtved sogn. Navnet er opført under Vork ejerlav, men uden nærmere lokalisering, og der findes heller ikke andre kildesteder til navnet her. Muligvis sigtes der til Himmelpind ved Vingsted Mølle ikke langt fra Vork.

Databasen Danmarks Stednavne kender 5 gange Himmelpind – som alle ligger i påfaldende nærhed af hinanden i Trekantområdet.

Der er tilsyneladende ingen af disse lokaliteter, som har indlagt sig særlig fortjeneste eller berømmelse, og hvad mærkeligere er: de synes alle at være nogenlunde lige gamle. Den ældste skriftlige form af Himmelpind forekommer på målebordsbladet 1867-68 ved Trædballehus, tæt fulgt (1868-69) af Himmelpind ved Vingsted Mølle, 1887 ved Taulov og 1908 ved Smidstrup, alle på målebordsblade. Endelig optræder Himmelpind i Grejsdalen i en optegnelse til Stednavneudvalget fra 1941 og på Geodætisk Instituts målebordsblad første gang i 1954.

Pinden på bakken

Studerer man de fem sikre lokaliteters beliggenhed, har de alle det til fælles, at de findes på markante højdedrag. Himmelpind ved Trædballehus beskrives som en skovklædt bakke, men så er hele det indfredede område også regnet med. Den mest detaljerede beskrivelse findes hos den lokalt fødte forfatter og historiker Mogens Lebech, der i 1930 skriver "lidt norden for Landevejen, lige efter Dalens [dvs. Elbodalen] Gennemskæring, rejste sig endnu i Mands Minde en mærkelig Formation, en spids kegleformet Høj, begroet med Lyng til Toppen, kaldet Himmelpinden" (Lebech 1930 s. 20). Lokaliteten var allerede da under afvikling, og da Lebech 40 år senere igen skriver om stedet, hedder det, at her "ligger eller rettere lå Himmelpind, en høj, lyngklædt kegleformet bakke. Men himmelstræbende er den ikke mere, nærmere et hul. Her har igennem menneskealdre været taget grus…" (Lebech 1970 s. 50).

Det lader dog til, at man kan komme lidt længere tilbage i tiden, end kildestederne ovenfor giver indtryk af. I årene 1883-85 nedskrev pastor Hans Abel Leonhard Hansen sine erindringer, i nutiden udgivet af nogle af hans efterkommere (Elkjær & al. 2005), og heri omtales en udflugt i 1837 i omegnen af Vejle, hvor "Vi kørte op ad den høje bakke på "chausséen", nord for byen igennem skoven, drejede fra mod vest forbi Store Grundet, til Grejsdalen. Her spadseredes om i den for mig ny og aldeles uvante natur med åen, høje bakker og dybe dale; vi besteg "Himmelpind", en bakke med egekrat, omtrent ved solnedgang, måske 1 times tid før; der var henrivende" (udgivernes moderniserede retskrivning!).

Pastor Hans Abel Leonhard Hansens erindringer er oprindelig håndskrevne – her ses den citerede passage i hans egen hånd og retskrivning. (Klik på billedet for at se en forstørret version).

Hvis spadsereturen i Grejsdalen førte selskabet til Trædballe, har de været på afveje. Med al rimelighed må man antage, at det er Himmelpind ved Gammel Hornstrupvej, som Leonhard har besøgt, og spørgsmålet bliver da at overveje, om dette sted hed således i 1837, eller om navnet er kommet til pastor Leonhard f.eks. i den tid (1868-77), hvor han var præst i Hatting og Torsted ca. 20 km nordøst for Grejsdalen. Spørgsmålet lader sig ikke besvare, men der er nu intet i erindringerne, der antyder, at Leonhard i Hatting-tiden var særligt orienteret mod Vejle-egnen.

Et andet spørgsmål, som heller ikke lader sig besvare, er at pege på hvilken af de fem (eller seks) lokaliteter, som de andre kunne være opkaldt efter. Men sikkert er det, at vi her har et usædvanlig klart og entydigt eksempel på, hvordan et navn kan opstå og sprede sig i et lokalområde uden påviselige ydre tilskyndelser.

Bent Jørgensen