Havtorn – et læsøsk fornavn

Allerede i 1300-tallet optræder navnet ifølge leksikonet Danmarks gamle Personnavne som tilnavn i formen Hagedorn i Sydslesvig, og i 1400-tallet optræder navnet i det nuværende Danmark. Således findes det som tilnavn på en mand i Nørrejylland i formerne Hafftorn og Hauetorn og på Sjælland i formen Hawentorn. I Skåne findes navnet også i 1400-tallet, her omtales den samme mand med tilnavnet i så forskellige former som: Haffenthorn, Haghentorn og Hoffuendorn. 

To forskellige buske

Når navneformerne fra middelalderen er så forskellige fra nutidens danske havtorn, skyldes det at de ældste forekomster af plantebetegnelsen faktisk berører en hel anden art. 

Den busk vi i nutiden kalder havtorn (Hippophae Rhamnoides) kendes med dette navn tilbage i 1700-tallet, og det første sammensætningsled er formentlig ordet hav efter buskens almindelige voksested i nærheden af havet. Andet sammensætningsled torn sigter til buskens mange, lange torne.

Går vi længere tilbage i tiden, bruges ordet havtorn om en helt anden busk, nemlig den vi i dag kalder hvidtjørn (Crataegus laevigata). Fra 1400-tallet kendes ordet i formerne haghæn thorn og hafftorn, som det kan ses i en optegnelse fra Gammeldansk Ordbog, og de illustrerer meget godt de former ordet har i ældre tid, og også at etymologien er en anden end for nutidens havtorn.

Første sammensætningsled er ordet hegn i en ældre form som afspejler det oldsaksiske ord hagin som det oprinder i, og det oldsaksiske ord er beslægtet med ordet have hvis oprindelige betydning er 'indhegning'. Hvidtjørn er netop en busk som er kendt for at have været anvendt som hæk og hegn på grund af sin tætte og tornede vækst som dyrene ikke kunne komme igennem.

Fornavnet Havtorn

Om det er i den ene eller den anden betydning at Havtorn optræder som fornavn, kan ikke afgøres, men på Læsø findes tre mænd med dette fornavn i 1600- og 1700-tallet. Den ældste hedder Havtorn Andersen og må være voksen i 1662, eftersom han optræder i en jordebog fra Læsø det år (med fornavnet stavet "Hagtorren"). Senere findes Hautorn Larsen som er født omkring 1695 – i hvert fald angives han til at være 82 år gammel ved sin død i 1777. Trods sin høje alder angives han som far til drengen Hautorn som blev døbt på Læsø i 1772; han er da også trolovet med drengens mor på det tidspunkt.

Det er muligt at fornavnet har sin oprindelse i det ovennævnte tilnavn Havtorn, eller Haghenthorn som er opslagsformen i Danmarks gamle Personnavne, men det kan ikke bevises. Forekomsten som fornavn begrænser sig til de tre nævnte mænd på Læsø. Det er ikke lykkedes at finde andre navnebærere af Havtorn som fornavn.

Havtorn som efternavn

Den ældste danske folketælling med navne på hele befolkningen er fra 1787. Den er, sammen med en række senere folketællinger, digitaliseret, og man kan søge i den i Dansk Demografisk Database. I 1787 findes tre personer med Hautorn/Havtorn som efternavn, og de er alle bosiddende i et lille område øst for Randers i Jylland.

I senere folketællinger er der også kun ganske få med dette efternavn, og de relaterer sig alle til Randersegnen. I hvert fald er Anders (Sørensen) Hautorn som bor i København i 1801 og 1845, født på Randersegnen.

Danmarks Statistik oplyser at der i 2024 er 53 personer som hedder Havtorn til efternavn i Danmark; stavevarianten Hautorn findes ikke som efternavn i dag. Dog bæres det tyske Hagedorn ('hvidtjørn') i dag som efternavn af 339 personer i Danmark.

Når efternavnet Havtorn er isoleret til Randersegnen i 1787 og også ser ud til at være det et stykke op i 1800-tallet, er det sandsynligt at navnet stammer fra den samme familie. De nutidige bærere af efternavnet Havtorn er formentlig efterkommere af denne familie.

Birgit Eggert

Emner