Hancock – der står en kvinde bag alt

Ifølge bryggeriets egen hjemmeside gik der faktisk henved 20 år – og flere skiftende ejerskaber – førend bryggeriet for alvor lanceredes under et mærkenavn, eller rettere to, idet ølproduktionen fra omkring 1895 blev solgt under navnet Thordal, mens en sideløbende sodavandsproduktion blev markedsført under navnet Krystal.

Motivationen for ølbryggeriets navn fandt den daværende ejer Christian Christiansen i sin hustrus efternavn, og efter yderligere et lille årti blev både øl og sodavand solgt under navnet Thordal.

Det nuværende bryggerinavn Hancock er kun halvt så gammelt som bryggeriet selv. I starten af 1950'erne forsøgte man at udvide eksporten af øl og besluttede at finde et mere internationalt klingende navn til formålet. Og nok engang var det et 'pigenavn' (dvs. et kvindeligt før-ægteskabeligt efternavn), der blev fundet frem. Den ansvarlige for eksportsalget var engelsk gift, og bryggeriets salg af øl til Sverige, Norge, Tyskland og England foregik herefter så at sige i fruens navn, nemlig Hancock.

Frem til 1970 skete salget til hjemmemarkedet stadig under navnet Thordal, men herefter blev øl og sodavand også solgt til danskerne som Hancock.

Hann, den hanekylling

Således kan navnet Hancocks vej til bryggeriet i Skive kortlægges. Men hvad er det egentlig overhovedet for et navn?

Navnet er som sagt engelsk, hvor ordet cock i sin oprindelse har samme betydning som dansk kok, dvs. i sin bredeste betydning 'hanfugl', men især brugt om hanner inden for diverse arter af hønsefugle, såsom tamhøns, fasaner og agerhøns.

Man søger imidlertid forgæves efter en hancock i britiske værker om fugle, hvilket skyldes, at ordet kok/cock på både dansk og engelsk også tidligt er blevet overført på hanner blandt mennesker, først og fremmest i nedsættende betydning om mænd der i særlig grad blev opfattet som herskesyge, hovmodige og pralende – og dermed førte sig frem som haner har ry for.

Ordet og betydningen indgår på engelsk også i adjektivet cocky og ligger faktisk også til grund for det danske adjektiv koket (af fransk coquet). På engelsk synes ordet dog i højere grad også at indeholde en aldersmæssig medbetydning, således at det især refererede til ungdommelig kådhed og prydeglæde – eller til 'menneskelige hanekyllinger'.

Forleddet Han- har derimod som sådan intet direkte med hverken ornitologiske eller menneskelige haner at gøre. Der er i stedet tale om en middelengelsk kælenavnsform Hann af personnavnet Johannes (eller Johann), der vandt ganske stor udbredelse som personnavn i middelalderens England. Og tilsyneladende har flere sådanne engelske mænd med navnet Hann opført sig så hanekyllingeagtigt, at de har gjort sig fortjent til tilnavnet cock, hvilket navnemæssigt har smeltet sig sammen til tilnavnet og senere slægtsnavnet Hancock, der i England kendes som både fornavn og slægtsnavn fra anden halvdel af 1200-tallet.

Mange kokke

Dette engelske fænomen knytter sig langt fra kun til knøse med fornavnet Hann, idet der som tilsvarende navnedannelser kan nævnes Alcock, Hiscock og Mycock. Noget tilsvarende kendes ikke rigtig fra dansk, hvor man dog kan pege på brugen af dyrebetegnelserne bjørn og ulf ('ulv') i adskillige sammensatte mandsnavne fra middelalderen.

I nutidens nordjyske brug af navnet har man tydeligvis taget referencen til den hanlige hønsefugl til sig, idet en stiliseret stolt hane udgør bryggeriets logo og kendetegn. Men selvom navnet Hancock således i mere end én forstand rummer maskuline betydninger og medbetydninger, så var det altså i sidste ende en kvinde, nemlig eksportsælgerens kone, der bragte navnet til Skive og på etiketterne af det lokale bryggeris velsmagende øl og sodavand.

Skål!

Johnny G.G. Jakobsen

Emner