Gurli – et navn med to nedslag i populærkulturen

Gurli er bestemt ikke et af tidens modenavne: Ikke en eneste pige har fået navnet i perioden 1985-2024 ifølge Danmarks Statistiks navnebarometer. Vi skal tilbage til i perioden fra 1910 og frem til 1960 for at finde Gurlis storhedstid. I den periode fik 8.573 kvinder navnet, og i 2024 er der fortsat lidt over 2.700 danske kvinder med Gurli som første fornavn. 

Gurli er således et klassisk dansk pigenavn i lighed med de "oldeforældrenavne", der har præget navngivningen af nyfødte igennem de seneste årtier. Det er for eksempel navne som Else, Gerda, Ruth og Tove. En del af den udeblevne interesse for at genoplive navnet Gurli kan måske forklares med at navnet i udpræget grad forbindes med tegneseriefiguren Gurli Gris fra 2004 som i den engelske originalversion hedder Peppa Pig.

Når Gurli tages op i denne navnespalte, skyldes det flere uklare forhold omkring navnet. Det gælder navnets betydning og oprindelse, men også Gurlis usædvanlige geografiske udbredelse og popularitet.

Udbredelsen af Gurli

Gurli er specielt ved, at navnet kun kendes fra Danmark og vores allernærmeste nabolande. De fleste populære fornavne har en langt bredere europæisk udbredelse med stærk repræsentation i fx tysk- og engelsktalende lande. Foruden Danmark har Gurli kun været populært i Sverige samt i de svensktalende dele af Finland.

Navnet er desuden kendt i ældre tid, men er kun sporadisk brugt i Norge og Tyskland. Og mens Gurli i Sverige og Norge var mest brugt omkring århundredeskiftet og frem til 1920, forblev navnet relativt populært i Danmark frem til 1950'erne. Hvorfor nu det?

Det grufulde Gurli-mord

Flere navneforskere har foreslået, at en tragisk og meget omtalt mordsag fra august 1939 kan have spillet en rolle for at gøre Gurli kendt i Danmark. Her blev den syvårige Gurli Elva Baumann Jensen myrdet af en 36-årig sømand. Pigens lig blev efter lang tids eftersøgning fundet i Oehlenschlägersgade på Vesterbro i København. Folkemindeforskeren Iørn Piø har beskrevet hvordan sagen fremtrådte i samtidens skillingsviser, og digteren Kaj Munk, digterpræsten, skrev i Jyllandsposten 20. august 1939, at han "i disse Dage" havde modtaget breve med spørgsmålet: "PRÆST, Præst, hvor var Gud henne under de Lidelser, Gurli maatte udstaa?"

Datidens sensationspresse svælgede i sagen, og politiet søgte højt og lavt i dagevis, som det er skildret i Angelo Hjorts københavnerroman De Fædrelandsløse fra 1977.

Gurli-mordet nævnes som sagt i flere navnebøger som medvirkende til et øget kendskab til navnet. Det ville i så fald være første gang at en tragedie har resulteret i et opsving i et navns popularitet. En vigtigere indvending er dog, at Gurli allerede var populært, da den lille pige blev myrdet i 1939.

I vores database Danskernes Navne 2005 – som desværre ikke er online p.t. – kan man se at 45 kvinder født før år 1900 bar navnet i 1967. Populariteten steg derefter jævnt indtil 1940'erne, hvorefter den frem til 1980'erne faldt brat og aldrig er steget igen.

Graver man længere ned i databasetallene, ser man, at Gurli frem til 1930 var markant mere populært i Københavnsområdet end i resten af landet. Det tyder på, at Gurli på det tidspunkt var relativt nyetableret her i landet. På grund af aldersfordelingen for de danske kvinder der i dag hedder Gurli, bliver navnet gradvist sjældnere. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2022 2.922 kvinder med Gurli som første fornavn mod 2.707 i 2024.

Gurlis udbredelse i vores nabolande

Ifølge Statistikmyndigheten SCB i Sverige bar 597 svenske kvinder Gurli som kaldenavn, på svensk "tilltalsnamn", og der var 1.675 navnebærere totalt set i året 2022. For 2024 oplyses kun det totale antal navnebærere, nemlig 1.523.

Gurli er således klart på vej ned, ligesom i Danmark. Med en befolkning der er næsten dobbelt så stor som den danske, er det også tydeligt at Gurli er et sjældnere fornavn i Sverige. Klassikeren inden for nordisk navnestatistik, Sture Allén og Staffan Wåhlins Förenamnsboken 1979, oplyser side 98, at Gurli dengang blev båret af 6.885 svenske kvinder, samt at hovedparten af dem var født i perioden 1900-1920. Peppa Pig hedder i øvrigt ikke Gurli, men Greta Gris i den svenske udgave.

Ifølge det norske Statistisk Sentralbyrå var der i 2024 totalt 75 kvinder ved navn Gurli. Den norske befolkning er en smule mindre end den danske, så det er tydeligt at navnet er meget mere sjældent. I Gulbrand Alhaugs 10.001 Navn – Norsk fornavnleksikon 2011 oplyses det at 280 kvinder på det tidspunkt bar navnet i Norge, samt at hovedparten af navnebærerne var født i perioden 1900-1905. I Norge er tegneseriefigurens fornavn Peppa bibeholdt, så der hedder figuren i stedet Peppa Gris.

Tallene for Finland er gjort op på en anden måde. Hjemmesiden for Myndigheten för digitalisering och befolkningsdata oplyser, at der er 837 finske kvinder ved navn Gurli, men tallet inkluderer en uvis andel afdøde, og det er således ikke umiddelbart sammenligneligt med tallene for Norge, Sverige og Danmark. Men eftersom Finlands befolkning er nogenlunde samme størrelse som Norges, kan vi konkludere, at Gurli er sjældent her. Og tegneseriefiguren har det finske navn Pipsa Possu.

Hvad er oprindelsen til Gurli?

Det næste mysterium er betydningen af navnet Gurli, og her er navneforskerne uenige. Den ældste behandling af navnet findes så vidt vides i Rikard Hornbys Danske Navne fra 1951, hvor Gurli beskrives som "østerlandsk". Det lidt gammeldags udtryk 'østerlandsk' dækker over, at navnet skulle stamme fra Asien eller Mellemøsten. Den svenske navneforsker Roland Otterbjörk hævdede derimod i 1964, at Gurli er et persisk, dvs. iransk, navn med betydningen "rose", samt at navnet optræder i eventyrkredsen Tusind og én Nat. Både Hornbys og Otterbjörks forklaring er ukritisk blevet gentaget i senere navneleksika, bl.a. af forfatteren til denne navneklumme.

Roland Otterbjörk var en meget anset og pålidelig navneforsker, så lad os begynde med hans forklaring, der hurtigt løber ind i store problemer: Det vi kender som Tusind og én Nats Eventyr skyldes franskmanden Antoine Gallands tekstudvalg og oversættelse til fransk i ti bind 1704-1717. Tusind og én Nat er i virkeligheden ikke én nedskrevet tekst, men ligesom det finske nationalepos Kalevala en kompilation af forskellige mundtlige beretninger.

Det har ikke været muligt at finde en person i Tusind og én Nat ved navn Gurli, selv ved at gennemtrævle en stor engelsk udgave med forskellige registre. Samme negative besked fremkom ved en kontakt til Kim Witthof, som sammen med Ellen Wullf stod bag den nyeste 6-binds oversættelse på dansk i 2013-2014. Der er ingen Gurli i Tusind og én Nat.

Hvad det sproglige angår, har professor i indoeuropæisk ved KU Birgit Olsen kommenteret tolkningen, og hun er kun lidt tilbøjelig til at forklare Gurli med det persiske ord for rose:

"På persisk hedder 'rose' simpelthen gul, hverken mere eller mindre. Gul er populært som pigenavn på persisk og tilsvarende på tyrkisk (lån) Gül. Mit bedste bud er en forvanskning af persisk Gulru / tyrkisk Gülru (bruges på tyrkisk som pigenavn). Betydningen på persisk af dette ord er 'rosenkindet'. Den sidste mulighed kræver ombytning fra -lr- til -rl-, hvilket ikke er en umulighed, men måske heller ikke videre sandsynligt i et moderne navn".

I 1997 fremsatte den tyske navneforsker Wilfried Seibicke et alternativt tolkningsforslag i en artikel om to "eksotiske" navne: Rustam og Gurli. Om Gurli skriver han at navnet optræder i lystspillet Die Indianer in England, dvs. "Inderne i England", skrevet 1788 af den meget produktive tyske dramatiker August von Kotzebue (1761-1819). På den baggrund foreslår Seibicke at Gurli kommer af ordet gauri på sanskrit, som betyder "hvid".

Også hvad denne navnetolkning angår, er Birgit Olsen forbeholden:

"Det er rigtigt, at sanskrit har et ord for 'hvid, gullig, rødlig, lyserød', gaura- (typisk brugt om bøfler!), i femininum gauri:-. Det har også været brugt som navn, men jeg har nu ikke så stor fidus til at man skulle have blandet sanskrit ind i det."

Ligesom ved ordet gul er der altså, trods alt, et stykke vej fra gauri til Gurli.

Lystspillet Indianerne i England fra 1788

I Kotzebues lystspil flytter en familie af indere fra den sydindiske by Mysuru/Mysore til London, hvor deres sære skikke vækker opsigt i de højere sociale lag. Gurli er den unge datter, naturbarnet, der med løstsiddende, lette gevandter, med udslået hår og bare fødder præsenteres i den engelske overklasse. Hendes udseende og frimodige tale står i skarp kontrast til datidens normer.

Handlingen er tyndbenet – men i lighed med datidens mange romaner og operaer med antikt sagnstof og mytologi gav den eksotiske ramme mulighed for at udfordre de sociale normer og kønsroller samt naturligvis eksponere skuespillernes yndigheder. Genren kræver personnavne, der lyder eksotiske, men ikke i alle tilfælde kan man pege på autentiske forbilleder, og nogle navne må være konstrueret af forfatterne.

Ser man nærmere på Kotzebues "indianere", dvs indere, indeholder rollelisten foruden Gurli hendes fader Kaberdar der beskrives som en fordrevet stormand fra Mysuru "ein vertriebener Nabob von Mysore". Dertil kommer en ældre følgesvend Musaffery – "sein alter Gefährte" samt en ung inder Fazir – "ein junger Indianer". Stykket foregår i en engelsk kystby i et fornemt hjem tilhørende den aldrende købmand John Smith.

Genren var meget populær, og teaterhistorikere taler ligefrem om 1700-tallets "Nabob comedy". Måske kunne et nærmere studium af lignende tekster give et mere sikkert udgangspunkt for en navnetolkning, men umiddelbart forekommer hovedparten af navnene hos Kotzebue at ligne muslimske navne. Indien var domineret af islamiske sultanater og mogul-dynastiet fra 700-tallet og frem til den engelske kolonisering i 1700- og 1800-tallet.

Med de mange sprog der tales i Sydindien, kan det måske blive vanskeligt at finde et præcist svar på om det kan være et navn af indisk oprindelse. Men det er vigtigt at understrege at Gurli og de øvrige navne først og fremmest har skullet fungere litterært. De behøver ikke afspejle faktiske navne, men de har skullet illudere det eksotiske og autentiske over for datidens publikum.

For at forstå opblomstringen af navnet Gurli er det vigtigt at nævne, at Kotzebues lystspil blev populært og genudgivet flere gange. Stykket blev hurtigt oversat og udgivet i England og Frankrig. En dansk version ved Søren Jørgensen Sønnichsen (1765-1826) blev i sæsonerne 1797-1828 fremført 36 gange på Det Kongelige Teater. På internettet findes fx også plakater for opførelser på Det Dramatiske Selskabs Theater i Bergen 1831-32 samt på Åbo Teater i Finland 1859. Der er ingen tvivl om at Indianerne i England har været et kendt lystspil i samtiden.

Gurlis genkomst omkring århundredeskiftet

Politiets Registerblade – en forgænger for folkeregistret som dækker København med Frederiksberg omkring århundredeskiftet – er et godt sted at lede efter de første danske kvinder ved navn Gurli. Registerbladene viser, at "almindelige" københavnske piger – døtre af håndværkere og arbejdere – fik navnet Gurli fra og med 1880'erne. Ældste Gurli af “jævne forældre" ser ud til at være født 1884.

Der optræder imidlertid to langt ældre navneforekomster, som begge vedrører kvinder tilhørende den jødiske menighed: Gurli Tachau født 1824 og Gurli Levy født 1826.

Det var svært at finde yderligere information om Gurli Tachau, men hun er omtalt i Julius Margolinskys Jødiske dødsfald i Danmark 1693-1973 (Kbh. 1977). Det fremgår her at Gurli var født med efternavnet Samson og senere blev gift med den fåborgensiske købmand Carl/Kalmar Tachau (1824-1846). Gurlis far Samson Moses Samson var mel- og grynhandler på Christianshavn, siden underviser i tysk og fransk, mens moderen Birgittes døbenavn var Moses Rothschild.

Den anden kvinde, Gurli Levy, blev født 1826 og døde ugift i 1886, og begge kvinder er begravet på Mosaisk Vestre Kirkegård i København. De to jødiske kvinder tilhører de mange håndværkerslægter der indvandrede til Danmark fra især tysktalende områder omkring år 1800. Den jødiske indvandring fra denne periode er bl.a. beskrevet i flere bøger af historikeren Bent Blüdnikow. Disse to ældre forekomster af Gurli i den jødiske menighed vil jeg opfatte som direkte inspireret af Kotzebues skuespil.

Næste litterære bølge for navnet Gurli

Endnu mangler der en forklaring på Gurlis fremvækst i København fra 1880'erne og – som vist tidligere – med en lignende opblomstring af navnet i vores nordiske nabolande. Forklaringen tror jeg her må findes i samtidens populærkultur som delvis er gået "under radaren" fordi de relevante teaterstykker aldrig blev trykt.

I oktober 1883 fik den svenske forfatter og medgrundlægger af det moderne gennembrud i Sverige, Anne Charlotte Leffler (1849-1892) opført enakteren En räddande Engel. Stykkets hovedperson er den unge backfish – et ældre ord for kvindelig teenager – Gurli, som redder sin storesøster Arla fra en uoprigtig frier. Enakterens skurk er balløven Lagerskiöld med “et dårligt rygte".

Rollen som Gurli blev spillet af en af svensk teaters mest kendte kvinder i datiden, Helena (Ellen) Elisabeth Florentina Hartman-Cederström (1860-1945). Ellen Hartmans sidste optræden i rollen som Gurli var så sen som 1921, og da havde hun spillet denne rolle 164 gange på Dramaten i Stockholm.

Lefflers utrykte enakter blev oversat af den danske digter Christian K.F. Molbech med titlen Den frelsende Engel. Ifølge hjemmesiden Dansk Forfatterleksikon blev skuespillet opført 15 gange på Dagmarteatret 1885-1888, 7 gange på Folketeatret 1890 samt én gang i Ålborg af Cortes's Selskab i 1894. Sært nok er hverken den svenske originaltekst eller Molbechs oversættelse udgivet på tryk, men den gæve ungpige Gurli må have været kendt i offentligheden i de år.

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes at en anden svensk forfatter, Karl Henrik Christiernsson, i 1898 udgav skuepillet Gurli som blev oversat af William Norrie. Også dette skuespil blev opført på de københavnske privatteatre Casino og Dagmarteatret i perioden 1898-1922 samt i Odense og Århus. Også Kristienssons stykke blev populært, og det blev angiveligt spillet "mangfoldige gange" i såvel Sverige, Tyskland og Amerika.

Gurlis danske popularitet må ses i lyset af populærkulturens Gurli, men detaljerne ved navnets fortsatte popularitet frem til 1960'erne fortaber sig i det dunkle. Men ligesom med Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter (1981) og Peter Høegs Frøken Smillas fornemmelse for sne (1982), kan populærkulturen medvirke til navnes kortvarige eller længerevarende popularitet.

Michael Lerche Nielsen

Emner