Forskodderne – et marknavn der sejler

Navnet undrede også den tidligere sognepræst i Nykøbing, pastor G. Knudsen. Han har som den vist nok hidtil eneste forsøgt at forklare det gamle marknavn som har lagt navn til vejen.

Tolkningen fremgår af en udgivelse publiceret in memoriam 1937 af Nykøbings byvedtægter fra henholdsvis 1704 og 1713. I artiklen forklares en række lokale stednavnes betydning, herunder det aktuelle, der er nævnt i vedtægten fra 1704 i formen Forskudder.

Det er muligt, at pastor Knudsens interesse for lokale marknavne hænger sammen med Stednavneudvalgets landsdækkende kampagne for indsamling af lokale stednavne, som blev sat i værk i 1922. Pastor Knudsen er nemlig afsender af et brev stilet til Stednavneudvalget og dateret 18. marts 1925, hvoraf det fremgår, at der var fundet to personer, der var villige til at udfylde stednavneregistre for Nykøbing og Rørvig. Optegnelserne fra Nykøbing indgår den dag i dag i samlingen, men desværre er marknavnet Forskodderne ikke blandt de optegnede stednavne.

Skat på forskud

Pastor Knudsen skriver i sin artikel, at navnet "endnu i daglig Tale kaldes Forskudderne eller Forskodderne". Navnets første led udtales i dag som første led i substantivet formand, mens andetleddet udtales som sidste led i cigaretskodderne.

Knudsen foreslår den forklaring, at bønderne havde fået lov at dyrke jorden af lokale myndigheder forud for, at en mere formel udstykning havde fundet sted, altså "på forskud". Han forestiller sig, at jorden ikke kunne kultiveres før sent, da der er tale om et meget fugtigt område, der før i tiden må have stået under vand.

I udgivelsen har redaktionen tilføjet en note om, at ordet forskud blev anvendt som betegnelse for en særlig grundskat i 1600-tallet, hvormed det indirekte foreslås, at der er tale om substantivet forskud i betydningen 'skat, afgift'. Formen Forskudderne kan virke underlig i dag, men i ældre tid kunne det have flere forskellige flertalsformer, (flere) forskud, forskude eller forsku(d)der, og det kunne skrives med o-vokal, så begge forslag er sprogligt mulige.

En form med o-vokal findes i markbogen fra 1682, hvor jorden er benævnt Foer Schod (her gengivet efter sprogsamlinger.ku.dk). Af formen kan man ikke se, om det er ental eller flertal:

På et kort over Nykøbings købstads jorder opmålt 1803 kan man se, at et fugtigt, lavtliggende område, der i form minder om en båd, var opdelt i tre arealer: Vestre, Østre og Nordre Forskudder. Vestre og Østre Forskudder har tætliggende, smalle striber af jordlodder på tværs, mens Nordre Forskudder har smalle lodder på langs:

Måske snarere en sammenligning

Selvom der for så vidt ikke er noget, der sprogligt taler direkte imod Knudsens tolkning 'forskud', er der alligevel noget ved forklaringen, der skurrer. Der er nemlig en lidt usædvanlig måde at danne et marknavn på. Strukturelt synes der at mangle et efterled (artsled), fx sløje, have, skifte, tofte osv. Indholdsmæssigt hører det til sjældenhederne at navngive jord som Knudsen tænker sig, at det er gjort, og selvom det er muligt, at grundskatten forskud er i spil, er der ikke tale om et dokumenteret forhold, men pastor Knudsens kvalificerede gæt.

Derfor er det rimeligt at overveje, om der er andre muligheder, og ofte vil noget helt konkret ved topografi, markens form, relative beliggenhed eller lignende spille en rolle for navngivningen. Det er allerede nævnt, at området fremstår afgrænset og lavt liggende i forhold til det omgivende terræn. Det er også nævnt, at arealet i form minder om en båd. I Ømålsordbogen finder man det maritime udtryk et forskot. I forarbejderne til ordbogen er det på et kartotekskort suppleret med en fin tegning, hvor forskottet ses som en tværgående skillevæg i en bæltsbåd.

Og det er netop det, substantivet betyder: 'skillevæg i et skib'. Ordet er oprindelig indlånt fra middelnedertysk, og kender man ikke ordet forskot, kender man formentlig det tilsvarende substantiv skot fra det faste udtryk "vandtætte skotter/skodder", som altså sigter til vandtætte skillevægge i en båd eller et skib.

Substantivets flertalsform skodde(r) udtales egentlig som entalsformen med hårdt d, men ordet er gennem tiden ofte blandet sammen med substantivet skodde, der udtales med blødt d. De fleste vil kende dette ord fra sammensætningen vinduesskodder 'plade eller tremmeværk der kan svinges ind foran et vindue for at beskytte mod fx sollys eller indbrud'.

Det er da formentlig også forklaringen på, at udtalen af andet led i Forskodderne – der egentlig burde være som flertal af personbetegnelsen skotte, -skotterne – udtales udtales med blødt d, altså svarende til andet led i cigaretskodderne.
Som marknavn synes det oplagt, at der er tale om et sammenligningsnavn, hvor de smalle jordlodder i det bådformede areal har fremstået som skillevægge, dvs. forskot(ter).

Rikke Steenholt Olesen

Emner