Favrskov Kommune – og andre kommuners navne

De danske kommuner er allermest i centrum for den politiske debat i november hvert fjerde år, når der som i år er valg til kommunalbestyrelserne. Der er i Danmark i alt 98 kommuner, nogle få af dem er knap et par hundrede år gamle og går tilbage til de såkaldte sogneforstanderskaber, der blev oprettet i 1841, men de fleste er opstået i forbindelse med de to store kommunalreformer i 1970 og 2007.

Som den gamle betegnelse sogneforstanderskab mere end antyder, er den kommunale enhed tæt knyttet til den gamle gejstlige inddeling af landet i sogne, og da hovedparten af landdistrikterne var indrettet således, at sognepræsten + evt. kapellan betjente to sogne, normalt betegnet hovedsognet, hvor præsten boede, og annekssognet, blev resultatet navnemæssigt, at disse enheder som kommuner blev navngivet efter begge sogne.

Gamle mennesker vil huske en stor mængde navne af typen Greve-Kildebrønde kommune, Hjortshøj-Egå kommune, Døllefjelde-Musse kommune, Allese-Næsbyhoved Broby kommune, Saltum-Hune kommune og mange, mange flere. Temmelig uhåndterlige navne, og så kunne man endda indimellem også finde treleddede navne som Kongens Thisted-Binderup-Durup kommune, Ølby-Asp-Fovsing kommune, der grundede sig på, at sognene var så små, at sognepræsten måtte betjene hele tre sognekirker.

Gennem frivillige sammenlægninger, navnlig op gennem 1960’erne reduceredes antallet af disse kommunenavne noget. I 1962 blev Endeslev-Vråby, Hårlev-Himlingøje, Valløby-Tårnby og Varpelev kommuner således sammenlagt til Vallø kommune, og i 1966 sammenlagdes Ring-Føvling og Nim-Underup kommuner til Brædstrup kommune, der ved kommunalreformen i 1970 yderligere kom til at omfatte kommunerne Grædstrup, Klovborg-Tyrsting, Sønder Vissing-Voerladegård og Tønning-Træden.

Da kommunalreformen var gennemført i 1970, var der kun femten af disse navne tilbage; de seks lå i det gamle Københavns amt, der ikke var omfattet af kommunalreformen, fordi kommunerne allerede havde den ønskede størrelse på mindst ca. 6.000 indbyggere. Det var kommunerne Ballerup-Måløv, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Herstedøster-Herstedvester, Ledøje-Smørum, Lyngby-Tårbæk og Torslunde-Ishøj.

Færre toleddede kommunenavne i dag

I resten af landet fandtes ni kommuner med toleddede navne, fem i Jylland (Tørring-Uldum, Avlum-Haderup, Thyborøn-Harboør, Ulfborg-Vemb, Løkken-Vrå), en på Bornholm (Allinge-Gudhjem) og tre på Sjælland (Fredensborg-Humlebæk, Græsted-Gilleleje, Nykøbing-Rørvig). Siden da er antallet af toleddede kommunenavne reduceret. Det ældste endnu eksisterende er Lyngby-Tårbæk, og dette toleddede navn går endda ikke tilbage til sogneforstanderskabets første tid, for Tårbæk er som selvstændigt sogn først oprettet i 1909 (kirken, Skovkapellet kaldet, er dog bygget allerede 1864), og det toleddede navn indførtes først og fremmest for at modvirke løsrivelsesbestræbelser fra tårbækkernes side.

Andre af de toleddede navne efter kommunalreformen i 1970 repræsenterer også kun den gamle hovedsogn-annekssogn-struktur på det formelle plan, forstået således at de to indgående navne først og fremmest repræsenterer to vigtige bycentre i kommunen. Det gælder f.eks. Fredensborg-Humlebæk, der først i 1971 afløste det gamle toleddede sognekommunenavn Asminderød-Grønholt. Det gælder også Græsted-Gilleleje og Løkken-Vrå, idet hverken Gilleleje eller Løkken er gamle kirkebyer.

Det gennemgående træk ved de kommunenavne, der kom ud af reformen i 1970 – både dens optakt og efterfølgende justeringer – er dog det enkle stednavn i sammensætning med ordet kommune. Det gav sig stort set som en selvfølge i forbindelse med kommunedannelserne omkring de gamle købstæder, der godt nok indlemmede en hel del små omegnskommuner, men ikke ville drømme om at give slip på det gamle købstadsnavn. Tænk blot på Odense kommune, Roskilde kommune, Åkirkeby kommune eller Sønderborg kommune.

På tilsvarende måde samledes mange af de andre nye kommuner fra 1970 også navnemæssigt omkring et naturligt bycentrum i den nye enhed som f.eks. Haslev kommune, Løgumkloster kommune, Glamsbjerg kommune, Hinnerup kommune. Men i en række tilfælde, hvor forskellige lokale kulturer pludselig skulle finde sammen, og hvor der ikke var en oplagt lokalitet at læne sig navnemæssigt op ad, måtte kreativiteten sættes i sving, og et samlende, men neutralt navn, gerne et naturnavn, blev bragt på banen. Således opstod f.eks. Bramsnæs kommune ved Bramsnæsvig, Hashøj kommune sydvest for Slagelse (var oprettet i 1966), Ravnsborg kommune på Nordvestlolland, Purhus kommune nordvest for Randers og Åskov kommune vest for Brande. Sidstnævnte navn var en ren nykonstruktion sigtende til beliggenheden ved Skjern Å samt en del hedeplantager.

Velkommen til et mindre antal nye navne

Ved den store kommunalreform, der trådte i kraft 1. april 1970, var knap 1.400 land- og købstadskommuner blevet forvandlet til 275 kommuner, egentlig benævnt primærkommuner i modsætning til de overlevende amter, der nu blev kaldt amtskommuner, i daglig tale dog normalt blot amter. Godt 35 år senere var tiden moden til endnu en reduktion af antallet af kommuner, og den såkaldte strukturreform i 2007 endte med sammenlægning til i alt 98 kommuner, mens 14 amter blev forvandlet til 5 regioner.

Det betød farvel bl.a. til alle de fem ovennævnte kommuner Bramsnæs, Hashøj, Ravnsborg, Purhus og Åskov, og det betød farvel til næsten alle de toleddede navne, således de tidligere nævnte Fredensborg-Humlebæk, Græsted-Gilleleje og Løkken-Vrå, men det betød også velkommen til et mindre antal nye kommunenavne.

På Sjælland blev de tidligere kommuner Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke samlet under navnet Egedal kommune ved (gen)brug af lokalt navnestof, Birkerød og Søllerød slog sig sammen under navnet Rudersdal, et gammelt kronavn nær Ny Holte kirke, og Farum og Værløse blev til Furesø kommune.

I Østjylland blev de tidligere kommuner Hinnerup, Hadsten, Hammel og Hvorslev samt mindre dele af Langå kommune under afvikling til Favrskov kommune efter en lokal herregård, og i Nordvestjylland blev kommunerne Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Åbybro til Jammerbugt kommune.

Den gamle toleddede navnetype fik trods tilbagegang også enkelte nye medlemmer, to af dem ved kombination af navne på indfusionerede kommuner (Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern) og en enkelt, Fåborg-Midtfyn, med navnet Fåborg efter den gamle sydfynske købstadskommune og nyskabelsen Midtfyn efter flere af de indgående midtfynske kommuner centreret omkring Ringe.

Kun i hovedstadsområdet findes der kommuner, hvis areal har været uændret i flere eller mange hundrede år. Det typiske har været sammenlægning til større og større enheder, og hver gang der bliver pillet ved en fysisk enhed, er der anledning til at overveje, om navnet stadigvæk er det rigtige valg. Der bliver vel ikke fremover justeret så kraftigt i kommunestrukturen som ved reformerne i 1970 og 2007, men den sidste ændring på kommunenavneområdet er med garanti ikke set endnu.

Bent Jørgensen

Emner