Farsen – et uddødt fornavn
Det usædvanlige fornavn Farsen havde, så vidt vi kan se, et relativt kort liv i Danmark og synes kun at have været udbredt i dele af Nørrejylland. Men det har formentlig efterladt sig spor i efternavne som stadig er i brug.
Farsen er noget så sjældent for dansk navneskik som et patronym i brug som fornavn. Det er ikke almindeligt at patronymer bruges som fornavne i Danmark, men det er dog ikke enestående for Farsen – der findes andre eksempler som er opstået uafhængigt af hinanden forskellige steder i landet.
Siden vikingetiden har slægtsskabsbetegnelserne fader, moder, broder og søster været brugt som fornavne. Det kan umiddelbart synes underligt at bruge den slags ord som fornavne når man tænker på deres leksikalske betydning, men stadig i dag bruges Broder, Bror, Søster og Søs med henholdsvis 31, 293, 21 og 1.198 navnebærere som første fornavn den 1. januar 2023.
Fornavnet Farsen
Navnet Farsen er et patronym dannet til fornavnet Far/Fader. Dette fornavn har som nævnt været benyttet i Danmark siden vikingetiden, og op gennem middelalderen er det kendt fra alle egne af landet. Patronymet Farsen brugt som fornavn kendes dog ikke fra middelalderens kilder og er sandsynligvis opstået sent i 1500-tallet eller i 1600-tallet; den indtil videre ældst kendte navnebærer er født omkring 1704.
De ældste kilder til den samlede personnavnebrug på tværs af landet i Danmark er fra 1700-tallet. Fra 1743 findes en kilde kaldet De Jessenske Relationer som blandt andet beretter om sjældne navne forskellige steder i Danmark. I den rapporteres Farsen som et sjældent mandsnavn i fire nabosogne (Durup, Tøndering, Roslev og Rybjerg sogne) på halvøen Salling i Jylland og ingen andre steder i Danmark.
Den tidligste folketælling fra Danmark som indeholder navne på den samlede befolkning, er fra 1787. I den bærer 2 mænd fornavnet Farsen, og de bor netop i Durup Sogn i det område hvorfra navnet blev indberettet i 1743. Der ser altså ud til at være tale om en lokalt opstået navneskik som kun er fundet i dette område.
Den sidste Farsen
Den yngste af de 2 mænd med navnet Farsen i folketællingen i 1787 er Farsen Sørensen som blev født i begyndelsen af 1750’erne. Indførelsen af ham og hans familie i folketællingen fra 1801 ses på billedet ovenfor. I 1801 var han den eneste bærer af Farsen som fornavn, og navnet ser ud til at uddø med ham. Det fandtes ganske vist som patronym på tre personer i folketællingen fra 1845, men derefter forsvinder også patronymet helt fra kilderne.
Dog døbtes en dreng i Tæbring Sogn på Mors i 1823 Farsin Christian, og det er nærliggende at antage at Farsin kan være en variant af Farsen, men det er ikke lykkedes at verificere endnu, da flere af de ældre kirkebøger fra sognene på Salling og Mors er gået tabt. Farsins efterslægt kom til at bære efternavnet Farsinsen/Farcinsen som endnu er i brug i Danmark, og som i de to staveformer havde henholdsvis 106 og 75 navnebærere i 2023 ifølge Danmarks Statistik.
Patronymer som fornavne i Danmark
Som nævnt ovenfor er Farsen ikke det eneste patronym som har været brugt som fornavn i Danmark i ældre tid. Eksempelvis er Melsen af mandsnavnet Meli + søn belagt som fornavn allerede i middelalderen i det nordlige Jylland, og Gudsen (/Gusen) af mandsnavnet Guthi + søn findes som fornavn på Fyn i 1700- og 1800-tallet.
Fra engelsktalende lande kendes en del eksempler på at slægtsnavne, herunder oprindelige patronymer, er brugt som fornavne (fx Brandon, Chandler, Addison og Dawson). Det er en tradition som begyndte i England i 1600-tallet hvor man brugte moderens efternavn som fornavn til en søn, hvis moderens slægtsnavn ellers ville uddø. En lignende navneskik fandtes hos adelen i Danmark allerede i 1500-tallet, hvor den ligeledes brugtes for at forhindre moderens slægtsnavn i at uddø.
Men på landet i Danmark brugte man ikke faste slægtsnavne før et stykke inde i 1800-tallet, så den forklaring kan ikke gøre sig gældende for Farsen, Melsen og Gudsen. Derfor må navnene snarere forklares ved at patronymet i et eller flere tilfælde er blevet brugt som kaldenavn i stedet for det egentlige fornavn, og at man derefter har opkaldt denne person med kaldenavnet i stedet for fornavnet.
Måske er det ikke tilfældigt at de nævnte navne alle er dannet til ret usædvanlige fornavne. Patronymer har altid været den mest udbredte type tilnavne i den danske befolkning, først som en identifikation af en persons fædrene ophav og siden som faste arvelige efternavne. Derfor var patronymer som fornavne formentlig lige så påfaldende i 1600- og 1700-tallets Danmark som de ville være i dag, og de usædvanlige fornavne de er dannet til, kan måske havde gjort patronymformerne mindre genkendelige og derfor mere gangbare som egentlig fornavne.
Birgit Eggert
Emner
Kontakt
Birgit Eggert er lektor på Arkiv for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
beggert@hum.ku.dk
Telefon: +45 3532 8563
I konflikt med normer for navngivning
Birgit Eggert deltager i november i det internationale nordiske symposium Namn och konflikter (NORNAs 50. symposium) med foredraget "Patronymer som fornavne. En historisk navnebrug i konflikt med normer i dansk navngivning".
De Jessenske Relationer
I 1743 blev der udsendt besked til stiftamtmændene om at udføre en beskrivelse af de byer og amter som hørte under dem. Besvarelserne blev overdraget til etatsråd og generalinspektør E. J. Jessen, der skulle bruge dem til en beskrivelse
af Danmark-Norge.
Jessens beskrivelse blev aldrig færdig, men den indkomne samling kaldes "de Jessenske Relationer", og samlingens dele findes i dag primært i Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek.