Egtvedvej og Helleristen – lidt om mønstre i mønsternavngivning

Det er meget almindeligt i danske byer, at navngivning af veje følger det såkaldte mønsternavngivningsprincip. Det vil sige, at man inden for et givent område, fx et nyt parcelhuskvarter, vælger vejnavne med forled som hører til samme semantiske tema, og mest hyppigt sammensat med efterleddet -vej, men også f.eks. -sti, -toft, -bakke og -ager er almindelige.

Forled i denne type vejnavne er meget ofte betegnelser for dyr. Det er især "fuglekvarterer", som er populære, og forled kan også være andre dyr, sædvanligvis hjemlige dyr, men der er også eksotiske indslag. For eksempel er der i "dyrekvarteret" i Lille Skensved navne som Harens Kvarter, Rævens Kvarter og Grævlingens Kvarter, men også en eksotisk afdeling med navne som Gemsevej, Antilopevej, Okapivej og Impalavej.

Meget populært er også plantebetegnelser, især træbetegnelser som fx eg, ask og birk, men også fx blomster som fx bellis, primula og lupin, betegnelser for urter, fx kløver, snerle, porse, græs- og kornarter og frugter og bær er almindelige valg.

Steder og håndværkere

Andre populære temaer er fx inden- og udenlandske steder, som fx "bornholmerkvarterer". Sådan et findes i Kolding med vejnavne som Haslevej, Sandvigvej, Gudhjemsvej og Svanekevej. Populært er også "landekvarterer", hvor fx europæiske landenavne indgår som forled i vejnavne. I Nykøbing Falster finder man fx et kvarter med vejnavne som Italiensvej, Luxemborgvej, Østrigsvej og Frankrigsvej.

Almindeligt er også "håndværkerkvarterer", hvor betegnelser for især ældre håndværk indgår. Der ligger et i Københavns nordvestkvarter men også et i fx Højbjerg syd for Århus med blandt andet vejene Pottemagertoften, Karetmagertoften og Hattemagertoften.

Navngivning er traditionelt ofte knyttet til en faktisk forekomst af noget ved, på, i eller omkring den navngivne lokalitet, som forleddet og/eller efterleddet henviser til, f.eks. navnet Langager til en lang ager. I vejnavne kan forleddet ofte betegne en lokalitet, som vejen fører til – eksempelvis en vej som hedder Kalundborgvej i den ene ende (nær Slagelse) og Slagelsevej i den anden (nær Kalundborg).

I modsætning til den slags eksempler er mønsternavngivning ikke nødvendigvis forankret i realforhold. Mønsternavngivning synes i stedet at være forbundet med en slags kommunal konsensus om, hvilke temaer der er egnede til mønsternavngivning.

I hvert fald er kreativiteten forholdsvis begrænset. Temaer inden for fauna og flora dominerer helt overordnet: Blandt de mest kendte er "fuglekvartererne" i København NV og Frederiksberg – landets første – men fx Århus har også sit eget fuglekvarter i området nord for Vestre Kirkegård, ligesom "fuglekvarterer" findes i en lang række danske provinsbyer, fx Næstved, Herning og Silkeborg for blot at nævne nogle stykker. I øvrigt er vejnavnet Lærkevej ifølge Danmarks Adresser det hyppigst forekommende vejnavn i Danmark pr. 2022, om end ikke alle Lærkeveje indgår i fuglekvarterer.

Ikke alt er lige populært

Selvom mønsternavngivning efter imaginære fugle kan forekomme triviel, har de overordnede temaer i praksis en funktion. Navneforsker Line Sandst har for eksempel i flere af sine arbejder beskrevet, hvordan mønsternavngivning fungerer organiserende i større byer: Med et overordnet tema skabes et afgrænset sprogligt rum, der så at sige skaber mindre byer i den større by – alene gennem vejnavne. Den sproglige orden hjælper sprogbrugeren med at orientere sig i verden.

Mønsternavngivning har også været berørt i flere tidligere Månedens navn-klummer, senest i juli handlede det om Gothersgade som er resultatet af tidlig administrativ mønsternavngivning i København under temaet elite og stat. Klummen om Vintervej fra 2013 handler om mønsternavngivning, hvor temaet er årstider og kalender. Klummen Høstvej fra 2015 omtaler ligeledes blandt andet årstidskvarterer.

En vigtig pointe i begge årstids-klummerne er så at sige, at sommer sælger bedre end vinter. Mønsternavngivning under et bestemt tema kan på overfladen fremstå som udtryk for et tilfældigt udvalg af fx fuglebetegnelser, men det er næppe tilfældigt at fx skarven og skaden optræder betydeligt sjældnere i vejnavne end fx spurven og svalen. I nogle tilfælde er navnevalg egentlig branding, når der fx skal findes købere til huse i et nyanlagt parcelhuskvarter.

En måde at brande på er at tage afsæt i historien, særligt nationalhistorien. Det kan være en del af en brandingstrategi at skabe historisk stedforankring gennem vejnavne på steder, som ikke udmærker sig historisk. Nordiske gudenavne og begreber fra den nordiske mytologi indgår således i mange vejnavne i danske byer. Udover i store byer som fx København og Odense er der "mytologiske" kvarterer i fx Helsingør, Slagelse, Svendborg, Herning og Silkeborg, og i Ølstykke er den nordiske mytologi også repræsenteret i navne som Valhals Plads, Midgårdsvej og Jættevej.

Det mytologiske kvarter i Ølstykke er nabo til, hvad der umiddelbart synes at være et kvarter under temaet vikinger og vikingetid. Vikingernes gøren og laden reflekteres fx gennem navne på steder i Danmark, som er kendte for arkæologiske vikingetidsfund, fx Ladbyvej, Lejrevej, Trælleborgvej og Jellingvej. I samme kvarter findes også vejnavne med udenlandske stednavne som forled, stednavne som er knyttet til vikingernes udenlandstogter, fx Grimsbyvej, Yorkvej og Vinlandsvej.

Enkelte vejnavne i kvarteret falder dog kronologisk noget uden for vikingetidstemaet. For eksempel må Egtvedvej være valgt med tanke på fundet af Egtvedpigen, der levede i bronzealderen, og Nydam i Nydamsvej må sigte til de arkæologiske jernalderfund af blandt andet våbendele med runeindskrifter fra offermosen Nydam Mose ved Sønderborg. Måske er man løbet tør for vikingetid i navngivningsprocessen. Det er da heller ikke helt sjældent, at enkelte vejnavne under et givet tema, falder lidt udenfor, og i praksis er det nok heller ikke vigtigt.

Fortid og kreativitet

Hvor vejnavnene i satellitbyen Ølstykke formentlig er udtryk for ren metanavngivning og altså slet ikke er knyttet til realforhold, kan udgangspunktet for en mønsternavngivning undertiden tage afsæt i realforhold. Det berøres i klummen om Høstvej, hvor gårdnavnet Majgård, som indgår i vejnavnet Majgårds Alle, formentlig har inspireret til et årstidstema.

I Næstved ligger – i øvrigt ved siden af byens "fuglekvarter" – et "arkæologisk" kvarter med vejnavne som Jættestuen, Vættehøjen, Runestenen, Flinteøksen, Runddyssen, Langdyssen og Helleristen. Selve navnedannelserne er lidt anderledes dannelser end den almindelige type ved mønsternavngivning: I stedet for at sammensætte med fx -vej er hele vejnavnet identisk med et appellativ, som er en betegnelse for et fortidsminde eller -fund. Man har altså valgt navnet Jættestuen fremfor for f.eks. Jættestuevej.

Det ældste fortidsrelaterede navn i området er gårdnavnet Dyssegård, der har givet navn til Dyssegårdsvej, som løber forbi en stendysse, som i dag er opkaldt efter bebyggelsen Stenstrup, og som ligger ved bredden af Rønnebæk, en bæk som i dag er rettet ud i forhold til sit tidligere snoede løb, og som løber ud i Susåen kort før åens udmunding i Karrebæk Fjord.

Området er i dag tæt bebygget, men der findes flere stendysser, og der er gjort flintefund i området, som dog ikke er nærmere stedfæstede. Navngivningen tager således udgangspunkt i faktiske fortidsfund, selvom det enkelte vejnavn ikke er relateret direkte til et specifikt fortidsminde eller -fund. Således er vejnavnet Runestenen en egentlig tilsnigelse, da der ikke er fundet runesten på stedet eller nærved. Det nærmeste man kommer, er runestensfragmenterne fra Glumsø og Sandby, som dog ligger inden for kommunegrænsen.

Vejnavnet Helleristen ikke langt fra Runestenen er af en anden grund et pudsigt valg. Der findes godt nok et fund af en helleristning mod nord i retning mod Holme-Olstrup, men det hedder jo en helleristning, ikke en hellerist. Om navnet Helleristen er udtryk for en misforståelse eller bevidst sproglig kreativitet, lades her være usagt.

Rikke Steenholt Olesen

Emner