1. august 2021

Dominik – en jubilæumshelgen med skiftende festdage

Månedens navn

Stifteren af en af de betydeligste klosterordener i dansk middelalder har aldrig rigtigt fået sit navn gjort populært i Danmark. Og det har også knebet lidt med at få hans navnedag lagt fast.

Ifølge kalenderen over danske navnedage er datoen den 4. august tilegnet Sankt Dominicus – eller rettere Dominik, der er den mest udbredte form af drengenavnet i nutidens Danmark.

Fresko af Sankt Dominik
Sankt Dominik fordybet i boglige studier. Dette var også et kendetegn for hans klosterorden af prædikebrødre, der var specialiserede i både at kunne tilegne sig en grundig teologisk viden og derefter formidle den til andre på en forståelig måde. Freskomaleri af Fra Angelico, 1436-43. Klosterkirken San Marco i Firenze.

Mens Dominik i alle navnets forskellige nationale varianter blev ganske populært som drengenavn i andre dele af Europa, især i Spanien, Italien, Frankrig og England, så har navnet aldrig rigtig domineret på dåbssiderne i de danske kirkebøger. Omvendt har det heller aldrig været helt ukendt som navn i Danmark, hvor der ifølge Danmarks Statistik aktuelt findes 674 mandlige bærere af fornavnet i dets forskellige former.

Til sammenligning har navne på andre ordensstiftere som eksempelvis Frans (i sine forskellige former) været anderledes populære gennem tiden, for ikke at nævne Bent (den danske udvikling af Benedikt) eller Birgit(ta) (i sine mange forskellige former).

Den mest udbredte form i dagens Danmark er Dominik (332), der foruden at være den danske grundform også er anvendt i f.eks. Polen. Derefter følger den engelske form Dominic (184), den italienske Domenico (53), den litauiske Dominykas (40) og den franske Dominique (33); for sidstnævnte gælder, at samme form også fungerer som pigenavn, heriblandt for 62 nulevende piger og kvinder i Danmark. Hvad aktualiteten angår, kan noteres, at fire danske drengebørn i 2020 blev døbt Dominik.

En ny orden

Tiden må vise, om 800-året for ordensstifterens død i august 2021 vil resultere i et boost for Dominik op ad det danske navnebarometer. At han lige skulle få tildelt den 4. august som helgendag, er dog lidt af en tilfældighed, og dagen er faktisk flyttet et par gange op gennem tiden.

Personen bag helgennavnet blev egentlig døbt Domingo Nuñez de Guzmán, da han blev født i Spanien omkring 1170. Faktisk opkaldte hans forældre ham efter en anden helgen, Santo Domingo de Silos, der havde levet godt hundrede år tidligere som abbed på et kloster lidt uden for den nyfødte Domingos fødeby, Caleruega. Navnet er af latinsk-italiensk oprindelse og kan oversættes som "tilhørende herren", af substantivet domini med betydningen 'herre', i middelalderen ofte med medbetydningen 'Gud' ('Herren').

Domingo Guzmán skulle ende med at blive en endnu mere berømt klosterhelgen end sin navnemæssige forgænger. Han gjorde karriere i Kirken og blev kannik ved domkirken i Osma, hvor han i 1203-04 rejste med den lokale biskop på en diplomatisk rejse til Danmark, hvor de på vegne af den castilianske kongesøn skulle fri til en ukendt dansk prinsesse.

Mens det egentlige formål med rejsen ikke faldt heldigt ud – giftermålet blev aldrig til noget – så fik Domingo undervejs idéen til at starte en helt ny klosterorden, der skulle tage kampen op imod de kætterbevægelser, som han havde stiftet bekendtskab med undervejs på rejsen. Faktisk er det også ganske muligt, at han under sit ophold i Danmark mødte ærkebiskop Anders Sunesen af Lund og ønskede at støtte ham med et nyt korps af missionærer rettet mod hedningene i Østersøområdet.

Der skulle gå nogle år førend planerne blev til virkelighed, men i 1216 kunne paven godkende oprettelsen af Domingos nye klosterorden, der fik den officielle betegnelse Prædikantordenen (Ordo Praedicatorum), men som i eftertiden kendes bedst som Dominikanerordenen (efter ordensstifteren), og her i landet tillige som Sortebrødreordenen (efter farven på brødrenes kapper). Blot fem år efter ordenens oprettelse kom de første 'prædikebrødre', som ordenens medlemmer kaldtes, til Danmark, hvor der i løbet af høj- og senmiddelalderen oprettedes sytten dominikanske klostre.

Kort over dominikanerklostre
Kort over udbredelsen af Prædikantordenens klostre i middelalderens Danmark. Ingen af disse klostre var indviet til ordensstifteren Sankt Dominik selv. Kort af forfatteren.

Praktiske mirakler – mindre praktisk dato

Ordensstifteren selv kom dog ikke til at opleve meget af dette. Kun et par måneder efter at han havde sendt den danskfødte prædikebroder Salomon af Århus tilbage til sit hjemland for at indføre ordenen her, blev Domingo syg og døde den 6. august 1221. I begyndelsen ønskede ledelsen i Dominikanerordenen ikke at gøre tiltag for at få den afdøde ordensstifter ophøjet til helgen, idet sådan noget egentlig stred imod ordenens meget nøgterne og jordbundne selvforståelse. Men da man oplevede hvordan kollegaerne i Franciskanerordenen nød enorm økonomisk og popularitetsmæssig succes efter helgenkåringen af deres stifter, Frans af Assisi, begyndte der alligevel at hænde sælsomme mirakler ved fader Domingos grav i klosterkirken i Bologna, hvilket i 1234 førte til hans officielle kanonisering som helgen.

Dominik skåret i træ
Selvom Dominik fik pavelig godkendelse som helgen i 1234, opnåede han aldrig den helt store helgendyrkelse i middelalderens Danmark. Han optræder dog i en håndfuld bevarede kalkmalerier rundt om i landet, samt som træfigur på altertavlen i den tidligere dominikanske klosterkirke i Århus, Vor Frue Kirke, udført af Claus Berg i starten af 1500-tallet.

Normalt ville en helgen få tildelt sin dødsdag som festdag i den katolske kirke. Imidlertid var den 6. august allerede optaget i middelalderens helgenkalender, idet dette var festdagen for Sankt Sixtus, så Kirken besluttede i stedet at henlægge fejringen af Sankt Dominik til den 5. august. Efter middelalderen, i 1588, var der åbenbart også blevet rift om denne dato, så nu måtte Dominik rykkes yderligere en dag frem i kalenderen til den 4. august, og mens han stadig står der i den danske navnekalender, så blev han faktisk flyttet endnu engang ved en større reform af den katolske helgenkalender i 1970, hvor det i stedet blev besluttet at fejre Dominik på hans fødselsdag, der angiveligt er den 8. august.

Ikke helt slået igennem – men vær varsom!

Uanset datoen for fejringen af den dominikanske stifterhelgen, så blev Sankt Dominik aldrig nogen voldsomt populær figur i Danmark, hvor det kunne synes at selv hans egne medbrødre havde lidt svært ved at tage helgendyrkelsen seriøst, i hvert fald i begyndelsen. Fra slutningen af 1200-tallet blev kulten mere organiseret, og fra 1296 findes det ældste bevarede danske brev, der daterer sig til "Sankt Dominiks dag" (dvs. 5. august).

Man stod sig nu nok også bedst ved at tage anerkendelsen af Sankt Dominiks dag alvorligt. Ifølge en gammel fortælling var der engang en bonde på Fyn, der højlydt stod og grinede af folk, der dagen før Sankt Dominiks dag passerede hans marker for at nå frem på dagen og fejre helgenen i Sortebrødre Kirke i Odense. Bonden forbød endvidere sine egne tjenestefolk at gøre dem følgeskab, men han fik snart som fortjent, idet han blev voldsomt syg samme aften og måtte holde sygesengen et helt år indtil næste Sankt Dominiks dag.

Johnny G.G. Jakobsen