1. september 2021

Døllefjelde-Musse

Månedens navn

Der findes mange pudsige stednavne rundt om i Danmark, der kan få forbipasserende til at trække på smilebåndet. Blandt de mere landskendte er Døllefjelde-Musse, der findes på den østlige del af Lolland.

Det årlige marked
Normalt afholdes en af Danmarks største årligt tilbagevendende folkefester, Døllefjelde-Musse Marked, i Storbededagsferien, men pga. corona'en kunne markedet ikke afholdes i 2020 og er i 2021 blevet rykket til dagene 2.-5. september. Billede fra Facebook

Men hvorfra stammer egentlig det pudsige navn bag begivenheden, der hvert år samler omkring 100.000 danskere og blandt den ældre generation er blevet udødeliggjort af en danskpop-klassiker fra 1970'erne? Egentlig er der tale om to selvstændige landsbynavne, Døllefjelde og Musse, der ligger med et par kilometers afstand, og begge blev kirkebyer tilbage i middelalderen.

Musse

Kirkebyen Musse dannede tillige centrum for det østligste af Lollands fire middelalderlige herreder, Musse Herred. Allerede i løbet af 1300-tallet skete en opsplitning af herredsbyen, så man navnemæssigt skelnede mellem kirkebyen Store Musse og den mindre nabobebyggelse Lille Musse.

Navnet skal dog ikke finde sin forklaring i nogen særlig udbredt forekomst af osteelskende gnavere, hverken store eller små. Der er derimod tale om naturlokalitetsbetegnelsen mose, der i ældre sydøstdansk ømål har haft udtalen [musə]. På nyere lollandsk dialekt har dette ændret sig til [mowsə], og når en stor nærliggende tørvemose, som bebyggelsen meget vel kan være opkaldt efter, i dag kaldtes Musse Mose [musə mowsə], er der i virkeligheden tale om en gentagelse af samme ord i ældre og yngre dialektform.

Døllefjelde

Kirkebyen Døllefjelde, der i øvrigt ikke skal forveksles med en tredje nabokirkeby, Fjelde, er navnemæssigt lidt mere udfordrende at tyde. I det ældste originale kildebelæg fra 1401 staves navnet faktisk Dønæfelle, men da alle senere belæg har former med -ll-, er der snarest tale om en stavefejl i det københavnske kancelli, hvor brevet blev udfærdiget.

Der er flere etymologiske tolkningsmuligheder for et forled dølle-, men den mest sandsynlige synes at være en genitivform af det gammeldanske ord dø̄l, med betydningen 'fordybning i landskabet, lille dal' – en tolkning der støttes af landsbyens umiddelbare beliggenhed ved en langstrakt lavning.

Efterleddet kan være den fra hele landet udbredte stednavneendelse fælla i betydningen 'ryddet skovareal', hvilket rækken af bevarede belæg egentlig mest tyder på. Men der kan også være tale om et særlig lollandsk dialektord fjall med betydningen 'udyrket areal', hvilket bl.a. synes at være tilfældet for nabosognebyen Fjelde; man kan dog også forestille sig, at det afgørende -j-, der ikke er belagt førend i 1700-tallet, først da har sneget sig ind i Døllefjelde under indflydelse fra nabobyen Fjelde. Etymologisk set giver tolkningsusikkerheden dog ikke anledning til den store forskel, idet navnets samlede betydning således synes at være enten 'den lille skovryddede dal' eller 'den lille uopdyrkede dal'.

Døllefjelde-Musse

Men hvorfor hedder det så Døllefjelde-Musse, hvis der er tale om to selvstændige lokaliteter? Jo, tilbage i 1842 blev de to sogne i verdslig-administrativ sammenhæng lagt sammen til én samlet Døllefjelde-Musse Kommune, der fortsatte under dette navn frem til kommunalreformen i 1970.

Klubbens logo
Logoet for Døllefjelde Musse idrætsforening bærer formentlig forkortelsen D.M.I. af åbenlyst praktiske årsager – som formentlig også ligger bag foreningens korte webadresse musse.dk

Men mere vigtig for navnets udbredelse uden for Lolland var det, at en gruppe sportsglade beboere i de to nabosognebyer i 1933 gik sammen om dannelsen af en fælles fodbold- og tennisklub, der fik navnet Døllefjelde-Musse Idrætsforening, i daglig tale bedre kendt som D.M.I. Ganske salomonisk fik idrætsforeningen sit hjemsted omtrent midtvejs imellem de to kirkebyer. I de første leveår nød Døllefjelde-Musse IF primært lokal bevågenhed, men i 1949 kunne alle landets fodboldelskere stifte bekendtskab med klubben med det pudsige navn, idet den da optrådte på den i samme år introducerede tipskupon i et opgør mod Horbelev fra Falster – en kamp der i øvrigt endte med sejr til lollikkerne.

Kombinationen af navn og sejr gav den hidtil ganske ukendte kommune og klub stor bevågenhed i den danske presse, og journalister sendtes ned fra København for at rapportere om den eksotiske lokalitet. Samtidig gjorde medieomtalen også de lokale mere interesserede, og i en periode gæstede flere hundrede tilskuere holdets hjemmekampe. D.M.I. har siden da hørt hjemme blandt de fire-fem bedste fodboldklubber på Lolland og har i nyere tid jævnligt deltaget i Danmarksserien. Særligt gode resultater er opnået i indendørs fodbold, hvor Døllefjelde-Musse IF faktisk blev danmarksmester i 1998.

Uden for fodbold- og tipperkredse fik det kombinerede stednavn sit helt store gennembrud i 1972, da musikgruppen Blue Boys fik et stort hit med sangen Døllefjælde-Musse (i en ældre staveform af navnet), der indtog førstepladsen på Dansktoppen i flere uger; sangen havde selveste Johnny Reimar som producer.

Single-cover
Coveret til Blue Boys-singlen Dølle Fjælde Musse (med sangen Alvilda på bagsiden) fra 1972. Forbindelsen til fodboldholdet synes åbenbar. Billede fra discogs.com

Præcis hvad der inspirerede gruppen eller popkongen Reimar til at synge om netop disse to stednavne, er nærværende forfatter uvist, nogen personlig forbindelse hertil havde medlemmerne ikke (selvom det hævdes i sangen). Det er vel ikke utænkeligt, at valget hænger sammen med, at nogen fortsat havde fodboldklubbens tilbagevendende optræden på tipskuponen godt 20 år tidligere i erindring, hvilket pladecoveret da også antyder.

Kommunenavnet var i hvert fald gået i graven to år forinden. Og da popgruppen i promotion-sammenhæng skulle fotograferes on location ved et byskilt med navnet, måtte man noget skuffet konstatere, at sådan et faktisk slet ikke fandtes, hvorfor man måtte nøjes med Døllefjelde-skiltet.

Døllefjelde-Musse Marked – og 'Dølle-pøllen'

Idrætsforeningen er under alle omstændigheder grunden til at navnet i dag er kendt over i hvert fald hele den østlige del af Danmark. Dog ikke så meget på grund af sine sportslige resultater. Døllefjelde-Musse IF har som så mange andre sportsklubber siden de ældste tider afholdt festdage med diverse forlystelser for at tiltrække penge og goodwill fra lokalsamfundet. I 1980 formåede klubben at sætte et større arrangement sammen i form af et kræmmermarked med diverse gøgl og musik, hvilket tiltrak omkring 30.000 besøgende gæster.

Successen gav selvsagt smag på en gentagelse, og siden da har det årligt tilbagevendende Døllefjelde-Musse Marked fundet et leje på omkring 100.000 gæster, hvilket skaber en del trafikale udfordringer for det lokale vejnet. Dette tages dog gerne med godt humør, og ventetiden belønnes med gode tilbud fra de mange kramboder og lystig livemusik til langt ud på natten – samt måske ikke mindst den legendariske Dølle-pølle, en særlig stor og velsmagende grillpølse, der kun serveres her. Så som man siger på de kanter: Ses vi på Dølle?

Johnny G.G. Jakobsen