Djalmar

I 1840'ernes København begyndte man at bruge det usædvanlige drengenavn Djalmar. Flere års søgning efter en forklaring på navnets oprindelse har været forgæves, og først da en ny, spændende kildetype for nyligt blev tilgængelig, dukkede en plausibel forklaring op.

Navnet optræder med flere forskellige stavemåder og findes i danske kilder fra 1800-tallet i formerne Dalmar, Dialma, Dialmar, Djalma, Djalmar og Dialmer – den hyppigste form er Djalmar. Men hvad er det egentlig for et navn, hvor kommer det fra, og hvorfor introduceres det på dette tidspunkt?

Et københavnerfænomen

De første navnebærere er alle født i København. Ved søgninger i digitaliserede folketællinger via Dansk Demografisk Database, i Politiets Registerblade og på familysearch.org er der fundet 30 navnebærere fra 1800-tallet, og heraf er de 24 født i København. Den ældste navnebærer er Djalmar Theodor Julius Krag, født 2/10 1846, døbt i Holmens Sogn, København. Ved dåben skrives hans navn Dalmar i kirkebogen, men i fire forskellige folketællinger fra 1850-1885 skrives hans navn Dialmer eller Djalmar.

Fra Den evige Jøde i Flyveposten

Ved søgninger på internettet finder man hurtigt frem til en brasiliansk navnehjemmeside som under opslagsformen Djalma oplyser at der oprindeligt er tale om det nordiske navn Hjalmar. Man finder da også mange brasilianske navnebærere, men at det oprindeligt skulle være navnet Hjalmar, skurrer noget i en danskers ører.

Først da gamle danske aviser for nyligt blev tilgængelige og søgbare på Statsbibliotekets hjemmeside, dukkede en mere plausibel forklaring op. Det viser sig nemlig at den franske forfatter Eugène Sues roman Den evige Jøde blev bragt som føljeton i dansk oversættelse i Flyveposten i 1845, og heri er en af hovedpersonerne en indisk prins med navnet Djalma.

Flyveposten tilhørte den københavnske populærpresse. Den udkom på alle hverdage i årene 1845-1870 og havde et lettere tilgængeligt og underholdende indhold. Eugene Sues Den evige Jøde blev i dansk oversættelse bragt som føljeton fra Flyvepostens første nummer den 2. januar 1845 og afsluttedes den 6. november samme år. Samtidig, i 1844-45, blev samme roman udgivet på dansk i en anden oversættelse, og flere nye oversættelser så dagens lys i 1866-67 og 1896. Det må således have været en temmelig populær udgivelse, og føljetonudgivelsen i københavnerbladet Flyveposten i 1845 forklarer både tidspunktet for navnet Djalma(r)s introduktion i Danmark, og at navnet hovedsageligt er brugt i København.

Djalmar Christofersen og Djalma Lund

På trods af at der er ret få navnebærere, findes der et par stykker som har gjort sig bemærket. Djalmar Christofersen blev født i 1867 i København. Han var bladtegner og skrev manuskripter til stumfilm. Nogle kender måske også Djalma Lunds Gaard i Roskilde som har navn efter købmand Louis Djalma Lund, født 2/12 1881 i Sakskøbing. Sandsynligvis har de to mænd bidraget til navnets brug i tiden omkring år 1900 og i den første halvdel af 1900-tallet.

Fra Djalma til Djalmar

Navnets form stabiliserer sig efterhånden i formen Djalmar. Danskernes Navne kan vise at denne form således efter 1900 er brugt 21 gange, mens Djalma er brugt 6 gange og Dialmar 2 gange. Måske har man tilføjet det udlydende -r for at navnet fremstod mere som et drengenavn i modsætning til den oprindelige navneform, Djalma, som – i hvert fald på dansk – minder om et pigenavn.

Djalmar har kun været brugt ganske få gange siden 1950 og må i dag anses for at være en parentes i den danske fornavnehistorie. Det er dog ingenlunde sikkert at Djalmar helt har opgivet ævred. I hvert fald er navnet i formen Djalma brugt en del i udlandet – især, som tidligere nævnt, i Brasilien hvor fodboldspillerne Djalma Santos (27. februar 1929 – 23. juli 2013) og Djalma Feitosa Dias (Djalminha) (født 9. december 1970) sandsynligvis har bidraget til navnets udbredelse.

Birgit Eggert