Disko – med tåget oprindelse

Navnet Disko hænger stadig ved. Selvom de officielle grønlandske navne i dag er Qeqertarsuaq for øen og Qeqertarsuup Tunua for bugten, lever Disko alligevel videre. Man kan møde navnene Diskoøen og Diskobugten hos for eksempel rejsebureauer, i turisttekster og i almindelig omtale.

Det er måske heller ikke så mærkeligt. Disko er kort, let at huske og for en nutidig læser næsten umuligt ikke at forbinde med noget helt andet end grønlandsk stednavnehistorie. Navnet får i hvert fald undertegnede til at tænke mere på Bee Gees og Donna Summer end på en ø og en bugt, hvis historiske navnestof trækker tråde til hvalfangst, hollandske søkort og arktisk kolonihistorie.

Den store ø og dens bagside

For bag det umiddelbart fængende navn ligger en historie, der rækker længere ud over øen og bugten. Vi skal nemlig med hollandske hvalfangere til Svalbard.

Disko er, som de fleste måske kan regne ud, ikke det oprindelige grønlandske navn. På grønlandsk hedder øen som nævnt Qeqertarsuaq, som kan oversættes til "den store ø”, og bugten hedder Qeqertarsuup Tunua, ”den store øs bagside”. Ligesom mange andre grønlandske stednavne beskriver det grønlandske navn også i dette tilfælde øen og bugten fra et meget lokalt udgangspunkt, mens navnet Disko, selvom oprindelsen i og for sig er usikker, stadig peger mod en europæisk navne- og korttradition og vidner om europæernes tilstedeværelse.

Et endnu ældre europæisk navnelag findes i de gamle norrøne kilder. I Grænlands annáll omtales en stor ø som Bjarney, altså Bjørneø. Denne ø antages almindeligvis at svare til Qeqertarsuaq, blandt andet fordi den beskrives som så stor, at det tog tolv dage at ro rundt om den.

Det norrøne navn tyder på, at øen længe har været en kendt lokalitet, og at området har været vigtigt at beskrive, sikkert fordi det også dengang var rigt på byttedyr, som også var årsagen til den massive hollandske tilstedeværelse i området i 1600- og 1700-tallet.

Hollandsk disko og engelsk vals

Historien om navnet Disko hører dog hjemme et andet sted, nemlig hos det europæiske hvalfangstseventyr i de arktiske egne begyndende i slutningen af 1500-tallet.

Sammen med en hel del andre navne af hollandsk oprindelse findes Disko på de tidligste dansk-norske kort over området. Det er tydeligt at se, at de dansk-norske kolonister har brugt og aftegnet kort, som er tegnet af hollændere, og at disse kendte kysten ganske godt.

Men hvorfor har hollænderne så kaldt øen eller bugten Disko? Navnet har ikke en oplagt hollandsk betydning, som de fleste andre hollandske navne i den frodige bugt har. Til gengæld er der flere, der har fået øje på, at der er et sted ved Spitsbergen (Svalbard), der på hollandske søkort har et navn, der minder meget om det. Kunne hvalfangerne og deres korttegnere have haft navnet med sig?

Stednavnet optræder først på hollandske kort over Spitsbergen i 1600-tallet. Til at begynde med i formen Dusko og senere Disco. Dette sted falder sammen med en lokalitet, hvor den engelske hvalfangerkaptajn Thomas Marmaduke, der sejlede for Det moskovittiske kompagni, i begyndelsen af 1600-tallet oprettede et hvalfangeranlæg som kaldtes Ducke Coue.

Thomas Marmaduke blev efter sigende kaldt Duke af sine ligemænd, og det kan altså være herfra, navnet Ducke Coue (Marmaduke’s bugt) kommer. Hvis dette holder, er Disko et navn, der er blevet til i krydsfeltet mellem engelske og hollandske hvalfangere og de korttegnere i de arktiske fangstområder, som har rejst sammen med dem.

Og derfor kunne noget jo tyde på, at navnet er blevet flyttet eller i hvert fald genbrugt. Altså at navnet blev overført fra Spitsbergen (Svalbard) til Vestgrønland, da de hollandske hvalfangere for alvor begyndte at sejle og drive hvalfangst langs Grønlands vestkyst. Sandsynligheden for at det er det der er sket, forstærkes ved at det samme gør sig gældende for andre navne, blandt andet Liefde Bay, som i Grønland var navnet på havneområdet, hvor kolonien Godhavn senere blev grundlagt af den dansk-norske administration. I dag er byens officielle navn Qeqertarsuaq.

Hvor flere historier mødes

Det er dog stadig ikke fuldstændig uomtvisteligt, at det er fra bugten på Spitsbergen, Disko har fået sit europæiske navn. Ud over at navnet kan være afledt af Ducke’s Cove/Marmaduke’s Cove, kan det også være blevet forstået på andre måder. For eksempel har det været foreslået, at det kunne være afledt af en diskos, altså som i en skive til diskoskast. Det er derfor måske mere præcist at sige, at Disko-navnet peger mod en sandsynlig forbindelse mellem Spitsbergen, hollandske søkort og hvalfangere ved Vestgrønland, end at navnets oprindelse kan fastslås helt entydigt.

Måske er det netop dét, der gør navnets historie spændende: Disko kan ikke reduceres til et navn med én oprindelse. Det er et stednavn, hvor flere historier mødes. Det grønlandske Qeqertarsuaq beskriver den store ø. Det norrøne Bjarney peger mod middelalderlige jagt- og rejsefortællinger. Disko peger mod hvalfangst, europæisk kortlægning og udnyttelse af Arktis. Og i dag lever navnet videre som et genkendeligt, næsten brand-agtigt navn, selvom de officielle grønlandske navne er nogle andre.

Ivalu Lidsmoes

Emner