Dannebrog – den omfortolkede fane

For mange danskere er Dannebrog en selvfølgelig del af den pynt som hænges på juletræet i december. Flagets rød-hvide farver passer fint som julepynt, men lidt nationalfølelse sniger sig nok også ind. Et velkendt sagn lader vide at Dannebrog faldt ned fra himlen i et slag ved Tallinn i 1219, og mange vil formentlig tænke at selve navnet Dannebrog fortæller at det er "danernes flag". Helt så enkelt er det imidlertid ikke.

Siden en gang i middelalderen har det røde flag med det hvide kors været i brug som først tysk korstogsfane og siden som de danske kongers flag. I takt med den stigende nationalfølelse begyndte mere jævne danske borgere dog også at tage flaget til sig: Flaget gik fra at være kongens og statsmagtens flag til at være folkets flag.

Under Treårskrigen 1848-50 begyndte flaget også at optræde på juletræer, og i 1854 blev et forbud mod at private borgere brugte flaget, da også ophævet; et forbud der var indført i 1833 som led i en lang række regler og forordninger der gennem årene havde reguleret brugen af flaget. 

Afstemningen om Sønderjyllands tilhørsforhold i 1920 og besættelsen i 1940-45 forstærkede traditionen med dannebrogsflag som pynt, og forståelsen af Dannebrog som "danernes flag" er sikkert også blevet forstærket i den forbindelse.

"En rød fane"

Som nævnt ovenfor vil de fleste sandsynligvis opfatte betydningen af Dannebrog som "danernes flag", men slår man op i Den Danske Ordbog, er betydningen angivet således: "første led vistnok et til frisisk dan 'rødfarvet' svarende ord, sidste led substantivet brog 'tøjstykke'. Det er en betydning som (vistnok) første gang er præsenteret i Falk og Torps Etymologisk Ordbog over det norske og det danske Sprog fra 1903-06, og som er refereret af filologen Viggo Brøndal i artiklen "Danernes navn" i Danske Studier 1920.

Det tidligste belæg på Dannebrog findes ikke i en dansk kilde, men i en nederlandsk våbenbog fra 1300-tallet, L'Armorial Bellenville, hvor de ældste indførsler synes at være fra 1330-1340. Her findes ved en afbildning af det danske kongevåben et skjold med et påtegnet kors hvorpå det er angivet at de fire felter rundt om korset er røde, og ved dette skjold er der skrevet Denenbroec.

Anden gang vi møder navnet i skriftlige kilder, er i et svensk diplom fra 1439 hvor det skrives Danabroka, og først i folkevisen om Kong Hans' bryllup fra 1478 kendes det fra en dansk kilde, men dog kun i én af folkevisens varianter som findes i en afskrift af Anders Sørensen Vedel fra 1591 hvor det skrives Dannebroge. Vi møder også navnet i 1520'erne i Christiern Pedersens Danske Krønike hvor det skrives Danæbrogæ og Danebroggi.

Omtydninger af oprindelse

I den ovennævnte artikel om "Danernes Navn" peger Viggo Brøndal også på andre ord med samme omfortolkning til 'daner', nemlig danefæ og dannemand som heller ikke oprindeligt er dannet med dette ord som første led. Ordet danefæ betød oprindeligt 'dødsgods', og dannemand betød 'hædersmand, fornem herre'.

Det er et velkendt fænomen i sproget at ord der ligner hinanden, forveksles, og det ses ofte i navne at et eller flere af navnets led omtydes i takt med at tiden går. Det kaldes undertiden "folkeetymologi" med et lidt upræcist udtryk, og vi ser det f.eks. når Mølleåens gamle navn *Lughn 'ro, stilhed' omtydes til lund i bebyggelsesnavnet Lundtofte, når den egebevoksning som der hentydes til i det oprindelige navn på Egernsund, omtolkes til et lille pelsdyr, eller når bavnehøje mange steder i landet omtolkes til "barnehøje" i takt med at bavne-funktionen er forsvundet.

Alligevel er den udbredte, folkelige forståelse af navnet Dannebrog – underligt nok – ikke kommenteret i Den Danske Ordbog. Men i den lidt ældre Ordbog over det danske Sprog kan man dog finde den lakoniske bemærkning: "tidligt opfattet som "danernes fane"." Og uanset hvilke ord navnet blev dannet af for omtrent 700 år siden, kan det dårligt siges at være en misvisende omtydning at Dannebrog i dag er danskernes flag!

Birgit Eggert