1. november 2011

Corydon

Danmarks nye finansminister har bragt efternavnet Corydon frem i lyset. Bjarne Corydon deler efternavn med 172 andre danskere, og mindst lige så mange bærer navnet som mellemnavn. Formen Coridon findes også brugt som mellemnavn i Danmark.

Ved første øjekast ser navnet udenlandsk ud, og det kunne ligesom mange andre efternavne i Danmark være kommet hertil ved indvandring. Sådan forholder det sig imidlertid ikke; Corydon ser ud til at være antaget af en familie i Sønderjylland i løbet af 1700-tallet.

Lærde efternavne

Corydon tilhører den gruppe af efternavne som vi kalder lærde efternavne. I 1500- og 1600-tallet var det almindeligt i Danmark at man antog et latinsk eller græsk navn i skole- og universitetsmiljøet, især ved immatrikulation på universiteterne. Det var humanismen som førte denne navneskik til Danmark. Humanisterne interesserede sig for den antikke fortid, og de nye navne havde et antikiserende motiv idet man ønskede at efterligne den klassiske dannelse og stil.

Nogle oversatte deres navn til latin, andre fandt på noget der var mere eller mindre nærtliggende til det oprindelige navn. Man ville gerne have associationer til kendte antikke figurer gennem navnene. De fleste kender de lærde navne fra Holbergs komedier. Som i disse komedier mødte navnene efterhånden en vis modstand i den almindelige befolkning, fx Erasmus Montanus som oprindelig hed Rasmus Berg. Omkring år 1700 var der ikke så mange som antog lærde navne længere.

Corydons betydning og oprindelse

Corydon er et græsk navn som sættes i forbindelse med ordet corudos som betyder 'lærke'. Det optræder som arkenavn på hyrder i den klassiske hyrdedigtning, fx hos Vergil og Propertius. I Vergils Bucolica lader han den elskovssyge hyrdedreng Corydon klage sig over at være blevet afvist af hyrdedrengen Alexis, og senere i digtsamlingen deltager Corydon i en sangdyst med en anden hyrdedreng, Thyrsis, en dyst som Corydon vinder.

Corydon er også brugt som navn på hyrder og bønder i dansk digtning, og flere af 1600- og 1700-tallets danske forfattere har således en Corydon (Coridon) et eller flere steder i deres digtning. Det gælder især i Anders Bordings hyrdedigtning, men også enkelte steder hos Anders Arrebo og Thomas Kingo. Her retter elskovsinteressen sig dog, i tidens ånd, mere artigt mod det andet køn.

Man mener i øvrigt at det islandske ord dóni som betyder ’tølper’ eller ’slubbert’ sandsynligvis går tilbage til navnet Corydon hos Vergil. Det menes at være opstået som studenterslang ved latinskolen ved bispesædet i Skálholt i Island i det 17. århundrede.

Corydon i Danmark

Som dansk efternavn ser Corydon ud til at stamme fra Sønderjylland. Her optræder det tidligst i en kirkebog fra Gammel Haderslev Sogn i Sønderjylland hvor landboelsmand Peder Korridon [Jacobsen] optræder som faderens navn da datteren Kirsten og sønnen Jørgen konfirmeres i 1749.

Den næste der optræder med navnet er den ovennævnte Peder Korridons svigersøn gårdmand Nis Thomsen som er gift med Kirsten. Han tilskrives navnet Coridon da datteren Mette Thomsen trolover sig med Laurits Jessen i 1788.

Næste gang navnet optræder, er da ægteparrets 2. søn døbes Jes Lauritsen Corydon i 1796 og siden da parrets 3. barn døbes Jacob Lauritsen Corydon i 1798. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt at parrets ældste søn Nis som må være opkaldt efter morfaderen, ikke har navnet anført ved sin dåb i 1789.

Den ældste navnbærer jeg kender til, er altså denne Peder Korridon (Jacobsen), og navnet synes genoptaget af svigersønnen Nis Thomsen Coridon som gifter sin datter bort i 1788. Corydon-navnet nævnes imidlertid hverken ved datteren Mettes dåb i 1761 eller da hendes mindre søskende tvillingeparret Nis og Maria Catharina døbes i 1772. Nis Thomsen er heller ikke nævnt med navnet Corydon (/Coridon) andre steder i kirkebogen end ved datteren Mettes bryllup. 

Som familie ser det således ud til at Laurits Jessen og Mette Thomsen er de første der tager Corydon-navnet til sig. Således bærer Laurits Jessen som den eneste svigerfaderens navn Corydon i folketællingen fra 1803 – børnene er anført uden efternavn. Det er bemærkelsesværdigt at navnet flere gange går gennem en pige til dennes ægtefælle. 

Det er meget atypisk at en bonde tager et græsk navn, og det er da også uvist hvor inspirationen til navnet er kommet fra. Det mest sandsynlige er at man har kendt en Corydon-figur fra hyrdedigtningen og ladet sig inspirere af den.

 

2. ændrede udgave 4. juni 2012 

Tak til Matthew J. Driscoll for at gore opmærksom på det islandske ord dóni.
Og tak til Peter Nybye Oest for supplerende og korrigerende oplysninger om Corydon-navnets tidligste belæg.