Corona – verdens værste brandnavn?

Der er mange meninger om, hvilke navne der er gode – og dårlige – til virksomheder og produkter. Men for et brand kan det næppe blive værre end pludselig at dele navn med en modbydelig pandemi og dermed blive forbundet med alvorlig sygdom, nedlukning af samfund og håndsprit i stride strømme.

Ja, mens virksomheder verden over lider hårdt i denne tid, må det mexicanske bryggeri Corona være blandt de allermest uheldige. For selvom virksomheden intet har at gøre med coronavirus, kan mange alligevel ikke lade være med at forbinde de to.

'Corona beer virus'?

Der har således været forlydender om en stigning i google-søgninger som 'corona beer virus' og 'beer coronavirus'. Og da ølproducenten for en måneds tid siden udsendte en reklame for en ny drik, som ifølge reklamen 'snart skyller i land', blev Twitter-brugere forargede og brugte ord som 'ekstremt dårlig smag' og 'måske skulle I bare holde lav profil i nogle uger', skrev Business Insider.

Hvilket jo ret beset er urimeligt, når det mexicanske bryggeri på ingen måde kan holdes ansvarlig for, at en ny virus har set dagens lys i Kina. Bryggeriet kom før virussen, og alligevel bliver det for tiden opfattet som upassende, hvis ølbryggerne fører sig for meget frem – alene på grund af deres navn.

Men hvorfor er det egentlig også, at de to vidt forskellige ting – virus og øl – overhovedet deler navn? Corona betyder 'krone' på latin, og etiketten på de mexicanske flasker prydes da også af netop en krone. Coronavirussen, til gengæld, har fået sit navn på grund af den kronelignende form, viruspartiklerne har.

Virusnavne træder altid nogen over tæerne

Okay, så denne gang er det Corona-øl, det går ud over. Men faktisk ser det ud til nærmest at være umuligt at navngive virusser uden at komme til at træde nogen gevaldigt over tæerne. For eksempel mindede en ny virus i 2009 en hel del om en virus, der typisk gik ud over grise. 'Svineinfluenza' virkede derfor som et godt navn. Det syntes man imidlertid ikke i Israel, hvor navnet kunne virke stødende på landets jødiske og muslimske befolkning.

Så var 'mexicansk influenza' et bedre navn, mente man i Israel. Og det passede med en tradition for at opkalde virusser efter deres oprindelsessted. For eksempel er Zika navnet på en skov i Uganda, og Ebola er navnet på en flod i Den Demokratiske Republik Congo, fortæller BBC. Herhjemme har vi nok alle sammen stiftet bekendtskab med 'roskildesyge' – som i Danmark angiveligt blev opkaldt efter den by, hvor det første sygdomsudbrud fandt sted i 1930'erne.

Gæt dog, hvem der ikke var så vilde med forslaget om 'mexicansk influenza'? Faktisk reagerede Mexicos ambassadør i Israel med en officiel klage, for ingen lande har jo en drøm om at vække associationer til en dødelig virus, og Israel endte med at affinde sig med det oprindelige navn: 'svineinfluenza'.

Til gengæld havde svineproducenter naturligt nok svært ved at forlige sig med navnet. For ligesom nogle mennesker forbinder Corona-øl med den nye virus, frygtede nogle dengang, at svinekød kunne være farligt, og det førte blandt andet til slagtning af grise.

Der er også kommet diplomatiske gnidninger ud af coronavirussens navn, idet Donald Trump har insisteret på at følge traditionen for opkaldelse efter oprindelsessted og kalde den 'kinesisk virus' – til kinesernes store fortrydelse.

Noro er et japansk efternavn – og roskildesyge

Og det er ikke kun lande og virksomheder, der ikke vil associeres med noget så ubehageligt som en farlig virus. Det samme gælder mennesker.

For eksempel nævnte jeg lige før roskildesyge – som også kaldes norovirusinfektion. Noro er et almindeligt efternavn i Japan, og en japansk mand (lad os gætte på, at han hed Noro) klagede angiveligt for nogle år siden over virusnavnet til The International Committee on Taxonomy of Viruses, som har til opgave at navngive virusser. Komitéen foreslog navnet 'norwalk virus' som alternativ, men 'norovirus' havde åbenbart bidt sig for godt fast.

At virusnavne (som i øvrigt ofte adskiller sig fra navne på de sygdomme, de fører til – tænk bare på HIV og AIDS) ofte ender med at være uheldige, er Corona-bryggeriet altså langtfra de første, der mærker på egen krop.

Så i 2015 lavede Verdenssundhedsorganisationen, WHO en samling retningslinjer for sygdomsnavngivning for at undgå stødende navne. Blandt andet foreslås det i retningslinjerne, at man undgår geografiske lokationer (som i 'den spanske syge'), personnavne (som i 'Creutzfeldt-Jakobs sygdom'), dyrebetegnelser (som i den 'svineinfluenza', jeg nævnte før) og termer, der kan virke skræmmende (som 'fatal' og 'død').

SARS er for skræmmende

Netop ønsket om at undgå skræmmende sygdomsnavne spillede ind, da WHO valgte ikke at bruge navnet 'SARS' om den virus, der er på alles læber i øjeblikket. Virussens officielle navn er ellers 'severe acute respiratory syndrome coronavirus 2' ('SARS-CoV-2'), mens sygdommens officielle navn er 'coronavirus disease' ('COVID-19'). Men WHO har vurderet, at brugen af navnet 'SARS' kan skabe unødig frygt i især Asien, som var hårdest ramt af SARS-udbruddet tilbage i 2003.

Så nej – det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad nye virusser og sygdomme kommer til at hedde. Selvom det ifølge virolog Jens Kuhn burde være det. Han har i hvert fald udtalt til BBC: "Det største problem, jeg kan se, er, at de fleste mennesker ikke forstår, at navne bare er mærkater."

Med andre ord: Selvom en skræmmende virus og en øl hedder det samme, behøver der ikke at være en sammenhæng mellem de to. Men at navne langtfra er ligegyldige mærkater, beviser coronavirussens navne – og øgenavne – med al tydelighed.

Katrine Kehlet Bechsgaard