Clemens

Med kristningen af Danmark i 900-årene fulgte en ændring i landets navnebrug, da en lang række navne med relation til den nye religion vandt indpas. Et af disse er Clemens, der på latin betyder 'mild' og 'blid', og som er navnet på en af apostlen Peters tidligste efterfølgere som de kristnes overhoved i Rom. Han skulle med religionsskiftet få indflydelse på både sted- og personnavne i Danmark.

Meget lidt vides om denne Clemens, men legenderne beretter, at han blev forvist til Krim, da han nægtede at ofre til de hedenske guder. På Krim udførte Clemens mirakler og omvendte mange hedninge til kristendommen, men det gjorde den romerske kejser rasende, og Clemens led martyrdøden ved at blive kastet i Sortehavet med et anker bundet om halsen. Legenderne fortæller videre, at Guds engle gravlagde helgenen i en prægtig sarkofag på havets bund, og hvert år på Sankt Clemens' dag, den 23. november, trak havet sig tilbage, så de kristne kunne valfarte til helgengraven. Ankeret blev naturligvis Clemens' attribut, og derfor tog særligt de søfarende Sankt Clemens til sig.

Clemens i danske bebyggelsesnavne

At Clemens er blandt de kristne navne, der tidligt indgår i navnebrugen i Danmark, viser nogle af vores stednavne. Clemens er forled i navnene Klemmenstrup ved Køge, Klemstrup på Djursland, Klemstrup på Nordfyn og Klemedstorp i Skåne.

Efterleddet -torp, som i de tre danske navne har udviklet sig til -trup, dateres normalt til den senere del af vikingetiden og den tidlige middelalder (omkring år 900-1200) og betyder 'udflytterbebyggelse'. Stednavnene indikerer derfor, at personer med navnet Clemens kan have udflyttet deres gårde fra større landsbyer i den periode.

Klemensker på Bornholm er ligesom de fleste af øens øvrige sognenavne dannet af navnet på sognekirkens skytshelgen og efterleddet -ker, der er en svækket form af ordet kirke. Sognebyen Klemensker har altså navn efter Sankt Clemens' kirke.

Også kirken i Stenløse nær Odense har været indviet til Sankt Clemens, og nær kirken findes en helligkilde, der ligeledes har båret helgenens navn. Da stationen i Stenløse på den nye Odense-Nørre Broby-Fåborg-jernbane skulle navngives i 1906, valgte man at se bort fra sognenavnet, da der allerede var en Stenløse Station i brug på Sjælland. I stedet blev stationen navngivet efter helligkilden og sognets skytshelgen, og selvom stationen blev nedlagt i 1954, har den lagt navn til satellitbyen Sankt Klemens, der er opstået i løbet af det 20. århundrede.

Clemenskirker

Kirkerne i Klemensker og Stenløse har langt fra været de eneste, der har haft Sankt Clemens som skytshelgen. I det gamle danske rige fandtes omtrent 25 Clemenskirker, hvoraf en stor del lå i kystegne som f.eks. på Rømø og i Højerup sogn på Stevns.

Også i vigtige søfartsbyer blev kirker indviet til Sankt Clemens, hvilket kan knyttes sammen med helgenens funktion som beskytter for de søfarende. I Roskilde, der i middelalderen var både bispe- og kongeby, blev Sankt Jørgensbjerg kirke oprindeligt indviet til Clemens, og i Aarhus blev byens tredje domkirke – som også er den nuværende – dedikeret til Sankt Clemens.

Navnet Clemens blev i slutningen af 1800-tallet endnu mere fremtrædende i området omkring domkirken, da Kanniketorvet, der på grund af grisemarkeder også kaldtes Svinetorvet og Kødtorvet, kom til at hedde Sankt Clemens Torv, og Barberstræde blev til Sankt Clemens Stræde. I 1884 forbandt man endvidere bymidten med baneområdet med Sankt Clemens Bro.

Skipper Clement

Danmarkshistoriens bedst kendte navnebærer må utvivlsomt være Skipper Clement, der kom til at spille en vigtig rolle i Grevens Fejde (1534-36). Clement Andersen blev født i Vendsyssel i 1485 og var loyal mod Christian II, der blev afsat som konge i 1523 på grund af den jyske adels utilfredshed med en række reformer. Da efterfølgeren Frederik I døde i 1533, opstod der strid om, hvem der skulle efterfølge ham på tronen.

Skipper Clement drog til Aalborg, hvor han rejste de jyske bønder til oprør med krav om genindsættelse af Christian II, og opstanden bredte sig hurtigt til det meste af Nørrejylland, hvor mange herregårde blev brændt ned. I slutningen af 1534 tog krigen en drejning, og Aalborg blev indtaget af Johan Rantzau, den senere Christian III's feltherre. Skipper Clement blev udleveret til Rantzau, indsat i et underjordisk fangehul og siden henrettet i Viborg.

Clemens i navnebrugen

I den danske navnebrug manifesterer helgennavnet sig særligt i formerne Clemens (og Klemens), Clement (Klement), Clemen (Klemen) og Clemmen (Klemmen), men ingen af formerne har for alvor slået igennem. I folketællingen fra 1787 bærer 140 mænd Clemen som første fornavn, mens Clemmen (31), Clemens (21) og Clement (10) er langt sjældnere. Omtrent 100 år senere, i folketællingen fra 1880, er Clemmen med 178 navnebærere den af formerne, der oftest optræder som første fornavn. Clemen (39), Clemens (25) og Clement (14) følger langt efter.

I dag (2014) er bøtten vendt på hovedet, da Clement (154) ifølge Danmarks Statistik er mest udbredt, mens Clemens (100) er nummer to. De tidligere mest frekvente former, Clemen og Clemmen, bæres kun som første fornavn af henholdsvis 42 og 8 personer.

Clemens-navne er imidlertid ikke forbeholdt drenge. I 1787-folketællingen optræder Clementine, Clemmentine og Klemine, der alle er dannet til Clemens, sporadisk. I 1880 er disse afledninger mere udbredte, men stadig sjældne. Almindeligst er Clementine, der bæres som første fornavn af 36 kvinder, mens Clemine (11), Clemmentine (7) og Clemence (4) følger efter. Herudover forekommer en række særegne navne som Clemmensine, Clemdine, Klemtine og Clemette, men disse former er forsvundet igen, og i dag er Clementine (11 navnebærere i 2014) den eneste afledning af Clemens, der er i brug som første fornavn hos kvinder.

Lars-Jakob Harding Kællerød