Cirkel
I dag er der ni danske piger, der går rundt med fornavnet Cirkel. For syv år siden var der nul, for dengang var navnet endnu ikke godkendt. Hvordan det gik til, da Cirkel tog turen fra navn på en geometrisk form til også at være et pigenavn, fortæller den første danske Cirkels mor, Charlotte, om:
- Da jeg ventede vores ældste datter, som er seks et halvt år i dag, overvejede vi navnet Box til, hvis vi fik en dreng. Og da vi var i gang med at tænke i retning af geometriske former, kom vi på navnet Cirkel, som vi syntes ville være et fint pigenavn.
Og det var ikke tænkt som en kæleform af navnet Cirkeline, som ellers – inspireret af den lille tegneseriepige med det runde ansigt – er blevet givet til over 200 piger i løbet af de sidste 25 år. For Charlotte og hendes mand var Cirkel et helt andet navn, og de søgte derfor om lov til at bruge det:
- Vi sendte en ansøgning om at få lov til at kalde vores datter Cirkel og skrev, at vi syntes, navnet var smukt og feminint, og at det giver associationer til noget godt, rundt og behageligt.
Navne skal godkendes af myndighederne
Men det var ikke nok til at overbevise Kirkeministeriet, som vendte tilbage med et afslag efter at have konsulteret Afdeling for Navneforskning. I Danmark må man nemlig ikke bare vælge et hvilket som helst fornavn til sine børn – eller sig selv. Det skal først godkendes (tidligere af Kirkeministeriet og nu af Familiestyrelsen), og for at det kan blive det, skal det leve op til en række krav. For eksempel skal navnet ifølge navneloven være et egentligt fornavn, og så må navnet ikke være upassende eller vække anstød.
- I det første afslag fik vi at vide, at navnet kunne give associationer til overvægt, tomgang og ubeslutsomhed. Men de associationer kunne vi slet ikke genkende, fortæller Charlotte.
Derfor ankede Charlotte og hendes mand afgørelsen og vedlagde denne gang en række besvarelser fra et online-debatforum, hvor de havde spurgt til brugernes associationer til navnet Cirkel. Besvarelserne indeholdt ord som evighed, harmoni, helhed og kvindelighed.
Tre forsøg – og en ny lov
Heller ikke anden gang var der dog bid for Cirkels forældre. Først tredje gang, de søgte – efter at en ny og mere liberal navnelov trådte i kraft i foråret 2006 – lykkedes det at få navnet godkendt. På det tidspunkt var Cirkel blevet 13 måneder og kunne i sine forældres øjne slet ikke hedde andet. Men hvorfor gå så grueligt meget igennem, når der var 15.000 andre pigenavne, som allerede var godkendt?
- Vi havde ikke lyst til at vælge et almindeligt navn. Når der er for mange, der hedder det, bliver det uinteressant for os, og det ville slet ikke passe til os at vælge et alt for almindeligt navn. Ikke fordi vi lever meget anderledes end de fleste andre mennesker, men vi søger på mange måder det ikke-konventionelle og kan bedst lide at indrette os sådan, at tingene omkring os har lidt "kant" eller er lidt "skæve". Vi har nok lidt krøllede hjerner begge to, fortæller Charlotte.
Cirkel selv – som siden har fået lillesøsteren Tinke – er stolt af sit navn.
- Nogle gange ville hun hellere hedde noget andet, men hendes veninde Ida vil også hellere hedde Isabella, så sådan vil det nok altid være, siger hendes mor, som også overvejende har fået positive reaktioner på navnet fra familie og venner. Lige bortset fra et ældre familiemedlem, som spurgte, om Cirkel ikke også skulle have et rigtigt navn. Men et rigtigt navn, det er Cirkel nu. Det mærkede familien en dag, de var i svømmehallen:
- Pludselig overhørte jeg en mor kalde sit barn Cirkel. Det viste sig, at hun havde læst en artikel om os i B.T. og var blevet inspireret. Så tænker man, at det da er lidt sjovt, at vi har opfundet et navn!