Børsen – den kendte og de mindre kendte

Initiativtageren til bygningen, som i planlægningsfasen omtaltes 'den ny beurs', var Christian den 4., der lod bygningen opføre i nederlandsk renæssancestil af karakteristiske røde mursten og sandstensornamenter. Bygningen stod færdig i 1624.

Et navn som Børsen er, som mange andre stednavne, dannet af et appellativ, der har fået funktion som navn. Navnet Børsen er således identisk med bestemt form af substantivet børs i betydningen 'sted, hvor der handles'. Børsbygningen i København blev da også i sin tid opført med det formål at skulle fungere som varebørs.

Substantivet børs har også betydningen 'pengepung'. Ordet er i begge betydninger indlånt i dansk via nederlandsk, beurs. Ordet har dog sin oprindelse i græsk byrsa 'gemme af oksehud, lædersæk' og latinsk bursa 'pengepung'. Det er i nederlandsk indlånt via fransk bourse med samme betydning.

Fra pengepungen via skjoldet

En forbindelse mellem de to betydninger synes oplagt, men koblingen er formentlig indirekte. Den alment accepterede forklaring er, at oprindelsen til betydningen 'sted, hvor der handles, børs' går tilbage til middelalderens Brügge i det nuværende Belgien. I middelalderens Brügge levede en velhavende og fremtrædende familie, som førte et våbenskjold, hvorpå tre pengepunge var afbildet, og deres slægtsnavn var i overensstemmelse hermed van der Beurse (også skrevet van der Borse/Burse/Beurze).

Denne familie ejede blandt andet en bygning, der fungerede som kro fra 1285, og denne blev opholdssted for handlende fra nær og fjern. Pladsen foran kroen og kroen selv fungerede i praksis også som det sted, hvor der faktisk blev handlet, også med værdipapirer. Derfor mener nogle historikere, at dette sted er det tidligst reelt fungerende børsmarked i verden. Kroen, der endnu findes, blev efter ejer kaldt Huis Ter Buerze 'Buerze-familiens hus', og på den måde skal familienavnet via kroens benævnelse være overgået til, som appellativ, at betyde 'sted, hvor der handles, børs(marked)'. Ordet er i den betydning lånt ind i mange sprog, fx i de nordiske sprog, i engelsk, tysk, fransk og i russisk.

De mindre kendte børser

Børsen i København er ikke den eneste lokalitet i Danmark, som har været kaldt Børsen. I databasen Danmarks Stednavne er seks lokaliteter registreret under navnet Børsen, en på Bornholm, to på Sjælland, en på Fyn og to i Jylland. Der er også eksempler, som ikke er med i databasen, fordi navnene er relativt unge, og/eller området endnu ikke er udgivet. Disse lokaliteter uden for København er knap så kendte, og nogle er slet ikke kendt af nogen mere. Der er heller ikke tale om store og flotte bygninger med dragespir og ornamenter, tværtimod er der tale om noget mere beskedne lokaliteter.

Det er ikke altid nemt at gennemskue betydning og/eller konkret motiv til et sådant navn, men nogle gange er der knyttet en lokalhistorisk fortælling eller andet til et navn, der om ikke andet kan fortælle noget om, hvordan navnet har været opfattet af brugerne. Der ligger for eksempel en gård i den nordlige del af Løndal Skov ca. 15 km syd for Silkeborg (Nederskov, Vinding sogn), der hedder Børsen. I Arkiv for Navneforsknings indberetning fra 1927 er det oplyst, at gården "Forhen var en kro". Navnet fremgår af de høje målebordsblade (1870-1899), men et andet navn, som kun fremgår af de lave målebordsblade (1901-1971), er interessant.

På det kort ser man vest for gårdnavnet Børsen også navnet Banken, som formentlig ligeledes er et gårdnavn. Det kunne tyde på, at der er en form for samspil, idet navnet Banken af appellativet banke 'forhøjning i landskabet bakke' kan spille på det homonyme substantiv bank 'pengeinstitut', hvilket da gør navnet Banken til en semantisk parallel til Børsen.

Det er ikke helt sjældent, at butikker og restauranter har navne, som er sammensætninger af typen Fiskebørsen, Slagterbørsen og Vinbørsen. Som et par eksempler kan nævnes, at man på Østerbro i København kan finde vin- og delikatesseforretningen Vinbørsen, at der i Nykøbing Sjælland ligger en berømmet oste‑, smørrebrøds‑ og delikatesseforretning, som hedder Ostebørsen, og kører man ad Vestmotorvejen mod Storebæltsbroen, vil man fra motorvejen kunne se et stort skilt fra en ostegrossist af samme navn.

Hvad angår Ostebørsen i Nykøbing Sjælland, er det mindre kendt, at der syd for købstaden, i hvert fald i følge Videnskabernes Selskabs kort fra 1771, lå en lille bygning ud til fjorden kaldet Børsen. Hvad der eventuelt har været handlet der, vides ikke, men muligvis fisk.

Sladderbørs og rygtebørs

I Køge har der også ligget en bygning kaldet Børsen, der i Danmarks Stednavne formodes at sigte til faktisk handel. Børsen i Køge er omtalt i nogle skøder fra 1700-tallet, men genfindes ikke på yngre kort. Der behøver imidlertid ikke at være knyttet en bygning til en lokalitet kaldet Børsen, da en børs også kan sigte til en plads i det fri, hvor man samles med det ene eller det andet formål. I Kværndrup landsby på Fyn kaldtes bystævnet, dvs. samlingsstedet for landsbyens gårdmænd, eksempelvis Børsen. Det er i følge Danmarks Stednavne uafklaret præcis hvilken fysisk lokalitet i Kværndrup, der blev kaldet Børsen.

Et navn Børsen i betydningen 'forsamling' kan også være egentlig ironiserende, jf. udtryk som sladderbørs og rygtebørs. En bestemt bænk i Kerteminde blev fx kaldt Børsen, fordi skippere og købmænd mødtes her for at drøfte dagens begivenheder. Den samme brug kendes fx fra Bornholm, hvor en hojlla börs i følge Bornholmsk Ordbog er en sladreforsamling i det fri, særligt brugt om forhold i byerne eller fiskerlejerne, hvor ældre søfolk og fiskere drøfter dagens begivenheder og fortæller skipper- og løgnehistorier og lignende.

Spektakulært er også navnet Børsen i Lejre (ved Allerslev) syd for Roskilde. Der er tale om et navn på en gammel gravhøj, der i øvrigt siden har givet navn til bebyggelse opstået på stedet. Den lokalhistoriske forklaring er, at der er tale om en ironiserende navnebrug, idet der på dette sted boede en person, der lånte penge ud til folk.

Det forholder sig ikke altid sådan, at det ord børs, som denne artikel har kredset om, indgår i stednavne, der har fået formen Børsen. I enkelte tilfælde, hvor navnets ældre former og den kontekst, det indgår i, understøtter det, kan et navn Børsen være dannet af et helt andet ord med en anden betydning. Det gælder eksempelvis et navn Børsen i Roskilde by, der i Danmarks Stednavne tolkes som dannet til substantivet borse, der betyder 'fællesbolig for studerende', hvilket kun giver mening i en urban kontekst, hvor der faktisk var en uddannelsesinstitution.

Rikke Steenholt Olesen

Emner