Blæsenborg – spredt for alle vinde

Et af de påfaldende navne er det Knarrenborg (Knarreborg) umiddelbart vest for bebyggelsen som er omtalt i klummen om Tommerup. Et stykke nordøst for Tommerup ses Schavenborg (Skavenborg), lidt længere mod nord Skreppenborg (Skræppenborg), og nærmest Tommerup og Knarrenborg, lidt mod nordøst på Nørremarken, lå huset Blessenborg (Blæsenborg).

Fælles for disse bebyggelser og mange andre tilsvarende bebyggelser med navne på -borg er at der ikke er tale om navne på borge fx i form af forsvarsanlæg, slotte eller herregårde, men om navne på beskedne enkeltgårde og -huse. Denne brug af efterleddet -borg indikerer i sig selv, at der er noget særligt på spil i disse navnedannelser, nemlig ironi.

Det understøttes dels af sammensætningsformen med -(e)n som er almindelig for højstatusnavne, og som antagelig oprindeligt kommer fra (de svagtbøjede) tyske substantivers genitivendelse. Og dels understøttes det af at forledstyperne er semantisk helt forskellige fra de typiske forled i navne på højstatuslokaliteter: adelige personnavne. Et eksempel er forleddet sult i Sultenborg som findes flere steder. Sultenborg i Nørager sogn i det nordlige Djursland var f.eks. en kro, hvormed ironien må siges at være tydelig.

Forledstyperne i navnene omkring Tommerup er forskellige, men kan alligevel have en fællesnævner. Forleddet i Knarre(n)borg er det ældre danske verbum knarre 'knirke', altså et lydord. En person der er tilbøjelig til at knarre, er knar(re)vorn, dvs. 'gnaven, vranten' eller 'sparsom, påholdende'.

Skræppenborg kan indeholde plantebetegnelsen skræppe, men mere sandsynlig er nok et andet lydord, verbet skræppe, der betyder 'frembringe en knækkende, knagende lyd'. Er det noget et menneske gør, betyder det at vedkommende praler.

Navnet Skavenborg er tolket som en form for omdannelse af slægtsnavnet Schaumburg, men den ældst kendte form af navnet, Schuppenborg fra 1572, passer slet ikke med tolkningen. Den form tyder på at forleddet oprindelig var det ældre danske substantiv schuppe, skuppe 'skæl' (fiskeskæl, hudskæl). Yngre former af navnet indicerer dog snarest verbet skave 'skrabe' eller måske det hertil dannede adjektiv at være skaven/skavet, dvs. skrabet, som dialektalt i hvert fald i jysk kan betyde nærig.

Præcis hvad forleddene i Knarre(n)borg, Skræppenborg og Skavenborg sigter til, er vanskeligt at sige, men i alle tre tilfælde kan der vel sigtes til at husene var fattige/faldefærdige. Ligeledes kan alle tre forled knyttes til lidet flatterende personlige egenskaber, hvormed det ironiserende kan tænkes fx at have sigtet til en husejer.

Blæsenborg – her og der og alle vegne

Navnet Blæsenborg og det lille hus ved Tommerup eksisterer ikke længere, men der fandtes en del andre Blæsenborg-navne rundt omkring i landet. Adskillige af dem anvendes endnu, fx Blæsenborg nord for Lejre (i Allerslev sogn), der på statens kort i dag er kategoriseret som en by. Blæsenborg fungerede, ligesom som Sultenborg i sin tid, som landevejskro. Kroen hed først Maglebo, men skiftede navn til Blæsenborg i midten af 1700-tallet.

Omtalen af et Blæsenborg (Blesenborg) på Als (i Notmark sogn) i et kirkeregnskab fra 1652 er det ældst kendte belæg på navnet. Det betyder ikke nødvendigvis at denne lille gård var den første navnebærer i Danmark, men det er muligt. Knap 40 år senere står der i en anden kilde at den var øde, dvs. forladt og/eller ude af drift, og gården er derfor ikke at finde på kort.

Et andet tidligt omtalt Blæsenborg er Blæsenborg på Nordvestfyn (i Revninge sogn) syd for Kerteminde som er nævnt i en kilde dateret til 1659 i formen Blesenborgh. Samme gård hedder på Videnskabernes Selskabs Originalkort fra 1775 Knappenborg. Dette navn kan have verbet knappe som forled og vel da snarest i betydningen at spare.

Siden skiftede gården navn til Skrækkenborg, og dette navn anvendes endnu i dag om den bebyggelse som opstod omkring gården. Forleddet i Skrækkenborg er tolket som substantivet skræk 'rædsel', men det bør overvejes om der ikke igen er tale om et lydord: at skrække der betyder at 'frembringe en knækkende, knagende lyd'. En person der skrækker, taler larmende, skræpper op.

Ikke alle Blæsenborg-navne kan føres tilbage til 1600-1700-tallet, nogle er ret unge gårdnavne som fx Blæsenborg øst for Maribo (i Hunseby sogn) der først kendes fra sidst i 1800-tallet. I dag betegner navnet en bydel i Maribo by. Som husnavn har Blæsenborg under tiden haft en kort levetid, i hvert fald tolket ud fra de skriftlige kilder der er til rådighed, fx kendes navnet Blæsenborg ved Fårevejle kun fra Videnskabernes Selskabs Originalkort fra 1779, og Blæsenborg ved Slagelse vest for Sørbymagle (i Kirkerup sogn) er alene nævnt i Danske Atlas fra 1769.

Hvordan kan/skal navnet Blæsenborg tolkes?

Blæsenborg antages som forled at have en form af verbet at blæse + den særlige -n sammensætning eller verbalsubstantivet en blæsen, i begge tilfælde med sigte til vejrlig. Man tænker sig at den navngivne lokalitet havde en udsat beliggenhed hvor det ganske enkelt blæste ad Pommern til.

Verbet at blæse kan dog have andre betydninger end blæsevejr. At blæse kan sigte til en højlydt udånding gennem munden, en p(r)usten, og i forbindelse med dét en lyd man anvender for at vise ringeagt. Det kan faktisk også tænkes at sigte til vind fra tarmen, altså at fise, hvad der i den ironiserende kontekst vel kunne synes passende.

Eftersom navnet er forholdsvis udbredt (mindst 20 lokaliteter i Danmark), er det rimeligt at antage at flere gårde og huse er direkte opkaldt efter en kendt Blæsenborg-lokalitet. Der må også være en forbindelse til de svenske navne Blåsenborg (i Dalarna) og Blåsenhus (flere steder i Uppland), navne som i øvrigt også kædes sammen de navnebærende lokaliteters vindomsuste beliggenhed.

Man får det indtryk at Blæsenborg er et vandrenavn, det vil sige et navn der er blevet spredt ud over et større geografisk område, også hen over landegrænser. Nogle gårdnavne som fx Frydenlund (mange lokaliteter), Frydenborg (flere lokaliteter) og Freudenthal (i Holsten) synes at være en form for oversættelseslån fra tysk, men i praksis er det vanskeligt at udpege prominente navnebærere de kan have været opkaldt efter.

Kunne det tænkes at Blæsenborg er opstået som et sådant oversættelseslån? Ja, det kan det muligvis. Historien fortæller at adelsmanden Frederik Christian markgreve af Brandenburg-Bayreuth (1708-1769) i 1734 blev chef for Fynske Regiment, men også at han var lidt at en udsvævende karakter, der på et tidspunkt af sin egen bror blev sat i husarrest på slottet Blasenburg i Tyskland (velsagtens identisk med Plassenburg i Bayreuth).

Et andet, og noget mindre, slot som internettet også leverer fine tegninger af, er et Blasenburg i landsbyen Tull en 't Waal i den hollandske provins Utrecht. Desuden indgår et navn Blasenburg ifølge slægtsdatabasen MyHerritage i det nederlandske, adelige slægtsnavn von Zuyten Blasenburg. Den ældste person registreret under dette navn er født i 1460.

Der er således indikationer på at Blæsenborg er dannet som en oversættelse af et kontinentalt slotsnavn. Som etableret gård- og husnavn i Danmark har forleddet sikkert nok primært associeret ironiserende til vejrlig, hvorfor en vindomsust beliggenhed har givet anledning til at bruge netop dette opkaldelsesnavn.

Rikke Steenholt Olesen

Emner