Bildsø – en sø uden vand

Der er ganske vist et gadekær og et par damme i private haver, men de har næppe givet anledning til landsbyens ret gamle navn. Ser man efter på ældre kort, er navngivningsmotivet dog ret indlysende.

Ved landsbyen lå der nemlig indtil 1839-40 en stor sø som blev drænet og udnyttet til dyrkning. Søen er naturligvis det oprindelige motiv til navnet, og det blev overført til landsbyen. Således er navnet blevet bevaret selvom søen altså nu er uden vand.

Sø er ikke bare sø

Navnet er sammensat af to led: forleddet Bild- og efterleddet -sø. At efterleddet er substantivet sø, kan synes indlysende ud fra navnets nutidige form. Men forklaringen er noget mere kringlet end man skulle tro ved første øjekast.

Ser man på den ældste overlevering, finder man for eksempel formerne Bilzæ (1351) og Bilse (1370-80). Faktisk optræder der først i begyndelsen af 1600-tallet originale kildeformer på -sø, fx  Bildtzøe (1606) og Bildsøe (1682). Det kunne tyde på at navnet oprindeligt er dannet med det gammeldanske ord sǣ som historisk er en anden form af ordet 'sø'.

Samme ord ses i forleddet i navnet Sæby som er navn på bebyggelser fire steder i Danmark: I to af dem (syd for Frederikshavn og ved Roskilde Fjord) skal ordet formentlig forstås i betydningen 'hav', men i de to andre (i Salling og ved Tissø lidt nord for Bildsø) henvises snarere til ferskvandssøer.

Efterleddet i Bildsø kan dog også være dannet som ordet sø, altså formen med ø, men derefter have antaget en svækket form på -e/-æ i den ældste overlevering af navnet.

Hammer og vinkel

At efterleddet har noget med en sø at gøre, er dog klart. Oprindelsen af forleddet Bild- er mindre indlysende end efterleddet i forhold til nutidens danske sprog, men det er identisk med et gammeldansk substantivt bīld (med langt i) med den oprindelige betydning 'vinkel'.

Ordet ændrede betydning til 'plovskær' og 'en til begge ender skarp stenhammer', og søens navn er tidligere forklaret ved at dens "langstrakte i begge ender tilspidsede form har været sammenlignet med en bild" hvilket må sigte til formen på stenhammeren.

Forklaringen passer imidlertid dårligt til den form søen har på kortet fra 1771 her ovenfor, og den ældre betydning af bīld 'vinkel' fremhæves da også senere som tolkning. Det passer med den tilspidsede udposning søen har i det sydøstre hjørne mod landsbyen.

Substantivet bild indgår som forled i en række stednavne i Danmark, men det er ofte vanskeligt at påvise den formation i landskabet som anvendelsen af ordet sigter til. Eksempelvis findes sønavnet Bildsø yderligere tre steder i landet, to steder i Dråby Sogn på Mols og som forled i naturnavnet Bilsebjerg lige nordøst for Ting Jellinge på Sydvestsjælland. Men det er ikke muligt i dag at se de vinkelformede formationer på disse lokaliteter som har givet anledning til navnene.

Sekundært som landsbynavn

Man må regne med at Bildsø som landsbynavn er sekundært, og at søen er den oprindelige navnebærer. Det forekommer usandsynligt at en så relativt stor sø, ikke skulle være navngivet før landsbyens anlæggelse, også selvom landsbyen må regnes for at være temmelig gammel og måske kan gå helt tilbage til jernalderen. Landsbyen har altså rimeligvis navn efter søen, og som landsbynavn må Bildsø derfor implicit betyde "(landsbyen) ved søen Bildsø".

Der er dog en – i hvert fald teoretisk – mulighed for at søen tidligere har båret et nu ukendt navn, og at Bildsø er dannet i forbindelse med anlæggelsen af landsbyen med sigte til beliggenheden netop ved det sted hvor søen danner den karakteristiske vinkel. Navnet ville i så fald have en betydning i retning af "(landsbyen) ved den vinkelformede sø".

En navns primære funktion i vores sprog er at være individuelt udpegende, altså at referere til én – og kun én – navnebærer. Det er jo ikke tilfældet her, og sammenfaldet mellem sønavnet og landsbynavnet har gjort at det ikke var entydigt hvilken lokalitet man refererede til. Derfor har navnet i flere tilfælde fået tilføjet tydeliggørende led som fortæller hvilken navnbærer der er tale om, og som derved gør navnene individuelt udpegende.

På begge kortudsnit ovenfor ses således at søen er benævnt "Bildsøe Søe", og at landsbyen på det ene er benævnt "Bildsøebye". Det kaldes inden for navneforskningen en tilføjelse af et epexegetisk led, og det er en proces som vi ser i mange navne hvor der kan være tvivl om hvad et navn henviser til. Eksempelvis når åen Kolding giver navn til bebyggelsen Kolding, og åen derefter kommer til at hedde Kolding Å.

Den udtørrede sø med nyt vand?

Efter dræningen af søen har navnet Bildsø kun haft én navnebærer og refererer derfor i dag entydigt til landsbyen. Dog er det tilsyneladende ikke glemt at der har været en sø, for på topografiske kort helt frem til i dag betegnes det udtørrede område stadig "Søen" selvom der ikke er noget som helst i området som indikerer en sø.

Men hvem ved? Måske kan søen blive med vand igen. Som det kan læses i Trap Danmark på lex.dk, er Bildsø nemlig på Danmarks Naturfredningsforenings ønskeliste som naturgenopretningsprojekt, dog uden aktuelle planer.

Birgit Eggert

Emner