Barfredholm

På øen Samsø – beliggende i Kattegat og kendt af de fleste danskere for avl af kartofler og Lars Bom i rollen som den lokale strisser – findes rester af flere middelalderlige borganlæg. Navnet på et af dem har en særlig interessant historie som viser hvordan stednavne kan forandre sig gennem tiden, ofte på overraskende vis.

Sydligt på øen ligger det adelige gods Brattingsborg, bygget i 1870 og udvidet i 1897. I godsets have ligger en mindre sø eller et sumpet område hvori der findes en lille ø som på moderne kort, skilte og turistinformation benævnes som Blafferholm. På dette sted findes rester af et mindre borganlæg bygget oven på en stenalderdysse.

Nationalmuseet har i de seneste år foretaget flere udgravninger ved dette anlæg som kan dateres til begyndelsen af 1300-tallet, blandt andet efter fundet af en seglstampe (altså et stempel benyttet til at slå mønter) af bronze. Det har tilhørt den slesvigske adelsmand Markvard Schinkel – der først optræder i kilderne fra 1326 til sin død i 1343.

Sagnet om fruen på Vesborg

I anden halvdel af 1800-tallet har beboere på Samsø med interesse for almuens fortællinger hørt fortalt et sagn om voldstedet og har skrevet det ned. Det gælder blandt andre en tidligere mejerielev på øen, Mikkel Sørensen, og øens dyrlæge Andreas Pedersen, og deres optegnelser kom den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen i hænde. Han trykte sagnet flere gange med ganske få variationer i sine omfangsrige sagnudgivelser, og det lyder fx således i Danske Sagn bind IV nr. 789 (ved Andreas Pedersen; her normaliseret til moderne dansk retskrivning):

En gang ejedes Vesborg af en frue som havde 12 sønner hvoraf de 11 var drabelige mænd og vikinger, men den tolvte var så pukkelrygget at han slet ikke lignede sine brødre. Hver gang fruen skulle i barselseng, førtes hun af røverne i en med 4 heste forspændt vogn til Bafreholm eller Barselholm hvor hun kunne føde i ro.

Det førstnævnte Vesborg var en anden, og større, middelalderborg på Samsøs sydvestlige spids; i dag markeres stedet af Vesborg Fyr, hvorfra man på klare dage har udsigt til både Jylland, Fyn og Sjælland. Hvilken funktion den pukkelryggede tolvte søn tjener i sagnet, er ikke godt at vide, men det lille voldsted i Brattingsborgs have benævnes i relation til sagnets handling som Barselholm. Den i sagnet førstnævnte variant af navnet, Bafreholm, hænger sammen med stednavnets oprindelige form, en form der også viser at sagnets udlægning af stednavnets betydning ikke er den oprindelige betydning.

Stednavnets tolkning

Tolkningerne af Samsøs stednavne blev i 1922 udgivet som første bind af bogserien Danmarks Stednavne der foreløbig består af 26 bind, og som også findes i en digital udgave. Tolkningen af Blafferholm fremstilles ganske sikkert: Første led er navneordet barfred, et middelalderligt ord indlånt fra tysk der har indeholdt betydningen "fæstningsværk, befæstet tårnbygning, fristed", især i jysk benyttet om et opholdssted for kongen når han gæstede lokalområdet.

I Danmarks Stednavne skal stednavnet netop findes under opslaget Barfredholm, velsagtens på grund af et ønske om at lade etymologien skinne stærkere igennem. Med stedets historie i tankerne synes tolkningen da også ganske rimelig. Efterleddet er navneordet holm der benyttes i stednavne om en forhøjning i landskabet og især – som i Barfredholms tilfælde – om mark- eller engstykker omgivet af vand, sump, grøfter eller lignende.

Mange navnevarianter

Også i moderne tid bruges stednavnet i forskellige varianter. Faktisk kan man opregne 5-6 skriftvarianter: Barfredholm, Barfredsholm (dvs. én variant med ejefald og én uden ejefald), Bafreholm, Bafferholm, Blafferholm og Barselholm. Nogen autoriseret form af navnet er ikke fastlagt af Stednavneudvalget.

Oprindeligt må navnet have været Barfred(s)holm, velsagtens opstået i 1300-tallet i forbindelse med voldstedets anlæggelse. Men senere, i takt med at ordet barfred forsvandt ud af lokalbefolkningens sprog, er det blevet "afslebet" til Bafreholm hvor d'et er blevet stumt og er forsvundet fra skriftbilledet. Stednavnet har så undergået en såkaldt metatese til Bafferholm. (Metatese er når to sproglyde bytter plads, som når Kristine kan blive til Kirstine). Denne skriveform, Baffer-Holmen, er faktisk den ældste overleverede form af stednavnet og kan findes i Laurids de Thurahs topografiske beskrivelse af Samsø fra 1758.

Formen Blafferholm er sværere at forklare. Måske har man tilnærmet udtalen af stednavnet til udsagnsordet blafre/blaffe "blafre i vinden"? Helt sikkert er det dog at Barselholm er en ren folkelig omtydning af stednavnet der hænger sammen med sagnet om den barslende frue fra Vesborg. At "fristed" faktisk er indeholdt i det oprindelige ord barfred, kunne dog sagtens have dannet grundlag for fortællingen dengang ordet stadig var almindelig kendt blandt samsinger. Sagnets oprindelse fortaber sig dog i det uvisse.

Martin Sejer Danielsen